Zar Paulo: Drevet af den evige lyst til at fortælle noget nyt

Zar Paulo stiller op til interview med Aarhus Echo og er klar med ny single 'Højen'.
(Foto: Alexander Nobel). Zar Paulo. Fra venstre: Johan Horsmans, Anton Breinbjerg, Emil Johannesen, Tobias Schou og Martin L. Kieberg.

Zar Paulo, kalder de sig. Fem unge Aarhus drenge, som for fire år siden, mødtes om det, de elsker mest, nemlig musikken. Siden da har det taget fart, og de har fundet en lyd og en fælles identitet. Både i musikken og i det visuelle. Ifølge Zar Paulo er det noget, som på en eller anden måde skal gå op i en højere enhed.

I et øvelokale i Aarhus Nord, mødte Aarhus Echo dem til en snak om drivkraft og musikalsk identitet.

Af Mie Lykke Sørensen 

Bandet henter inspiration i 80’ernes innovative og eksperimenterende tidsånd, og de gør det hele sammen. Skriver, spiller, mixer. Det er i højspændt lyd med danske, lyriske tekster, som udgør deres musikalske udtryk. Dette artikuleres da også på indtagende vis i i singlen ”Radiotårn”, som de tidligere på året debuterede med, og deres 2. single, ”Højen” som de lige om lidt er aktuelle med.   

Hvad var udgangspunktet for projektet, Zar Paulo?

Johan Horsmans fortæller: 

– Vi har kendt hinanden i fire år. Det var nok også der, vi begyndte at lave musik. I starten handlede det bare om, at vi mødtes og lavede demoer for at finde ud af, hvad for noget musik vi gerne ville lave. Og så er der så kommet mere og mere fart på hen ad vejen.

Så et tidligt potentiale i bandet  

– Vi har hele tiden vidst, at projektet skulle have et skud, for det her er fedt. Da vi så var færdig med gymnasiet her i sommers, begyndte vi at bruge ekstra meget tid på det.  

Læs også: Drøm, drama og SOLD OUT. Læs om Aarhusbandet Lowly og deres intense eventyr i USA

Anton Breinbjerg byder ind: 

– I starten var det et helt andet band. Men jeg tror hele tiden, at vi har følt, at der var et eller andet specielt over det her, som også gjorde, at vi ikke har givet op på det. Udgangspunktet var 5 gode venner, der ligeså stille startede et projekt, som vi følte, at der var meget stor værdi i.

Et rigtigt band 

– Martin (bandmedlem i Zar Paulo) og jeg gik i folkeskole sammen, og da vi gik ud, blev ligesom enige om, at nu skulle vi have et rigtigt band, hvor vi laver vores egen musik. Det endte så med at blive Martin, som fandt alle medlemmerne på efterskolen, afslutter Johan. 

Hvordan ville i definere Zar Paulo som band? 

Johan: 

– Vi har jo lavet en masse forskellige ting, men det er som om, vi efterhånden har sporet os ind på noget, der er os. En lyd.

En lyd, der tænder os

Anton tilføjer: 

– Den lyd, vi har, er den lyd, der tænder os. Så på den måde har vi ikke rigtig en mission, efter at finde en eller anden bestemt slags lyd. Vi gør det, der instinktivt tænder os og får os op at køre.

 Hvordan lyder fremtiden for bandet? 

Johan: 

– Fremtidsplanerne er bare at blive bedre og bedre til at lave musik. Og lave bedre og bedre sange, og få det det ud til så mange mennesker som overhovedet muligt, uden at gå på kompromis med vores integritet. 

– Når man laver noget, man selv kan lide, må man også prøve at stole på, at der er andre, der også kan lide det.

Anton: 

– Vi elsker jo det, vi laver. Vi elsker musik, og så må vi bare dyrke det så meget, vi kan og se, hvor det fører os hen.

Den vedvarende drift til at fortælle det ufortalte

Emil Johannesen, forsanger i Zar Paulo, fortæller:

– Jeg er meget drevet af sådan en vedvarende følelse af, at når vi har udgivet et nummer, som for eksempel med Radiotårn, er der sådan en vedvarende følelse af, at der mangler et eller andet. Ikke til de numre vi har lavet men til projektet.”

– Da vi udgav Radiotårn (bandets første single), syntes vi jo bare, at det var mega fedt, men der gik ikke særlig lang tid før, at vi var i gang igen, i en søgen efter mere. 

Johan tilføjer: 

– Man kan ikke lave en sang, som rummer hundrede procent det, man har at byde på, så der er den der drift om at få sagt alt, man gerne vil sige. Det bliver ved med at udvide sig. Det er jo en hel karriere, der udgør et samlet værk i den sidste ende. 

– Radiotårn er et produkt med et udtryk og en betydning. Derefter vil man gerne finde noget andet at rode med, der siger noget andet. Det er en slags konstant bevægelse. 

Martin L. Kieberg fortsætter:

– Det er det der med, at når man arbejder så meget med en sang og har lagt så mange timer i det, og er færdig, så er det fedt at kunne gå et helt andet sted hen.

Når det er os der laver musikken, vil den altid lyde som os

– Men det er samtidig også vigtigt at have en kontinuitet og en rød tråd, fastslår Johan. 

Martin:

Så længe at det er os fem, der laver musikken, vil det jo på en eller anden måde også lyde som os. 

Emil konstaterer: 

– Der er et uskrevet værdiset hos os, som de sange, vi skriver, skal passe ind i. At vi skal lyde som os. 

For Zar Paulo er musik også kunst. Et samlet værk, som først er komplet, når der er gået en hel karriere, som de kan se tilbage på. Det er muligvis det, som forklarer en evig trang til at fortælle alt det, der ikke er fortalt, og dække alle afkroge af følelsesregistret. De er et band, som prøver at ramme et udtryk, som rækker ud over det musikalske. Så de både lyder og ser ud som Zar Paulo. Alt dette vidner om en tro på et projekt, som skal nå ud, skal fortælle alle historierne. Uden at gå på kompromis med, hvad de er. 

Relaterede artikler