The DeSoto Caucus – Aarhus’ hemmelige supergruppe

De spiller på kryds og tværs med nogle af de største navne i Danmark, har lavet fire roste albums og været husorkester for adskillige internationale topnavne i flere Festuger. Men det kan være nemmere at fange The DeSoto Caucus på en scene i Tyskland eller Schweitz end hjemme i Aarhus.

Af Jesper Nyborg

Det startede som et frirum.

En musikalsk organisme, der kunne leve sit eget liv ved siden af guitarist Anders Pedersen, trommeslager Peter Dombernowsky og bassist Thøger Lunds tjans i Howe Gelbs americanaprojekt Giant Sand. Der var plads i kalenderen i 2007, og den blev brugt til at indspille nogle sange, Anders Pedersen havde skrevet.

– Vi trængte til at nørde lidt i studiet og gå lidt mere i dybden med at indspille, end vi nogle gange har været vant til, når vi indspillede med Giant Sand, husker Peter Dombernowsky.

Det var ikke et band på det tidspunkt, mere end pause i arbejdet med Giant Sand, men sessionerne i Feedback Studiet dengang blev siden til en del af debutalbummet EliteContinentalCostumClub, der kom i 2008.

Bandet The DeSoto Caucus var en realitet.

Ikke rendyrket americana som i Giant Sand, men med en større snert af indie. En art indieana, om man vil.

Og det første album blev temmelig populært – ikke på grund af en massiv turné og masser af PR-arbejde, for det var ikke en plade, der blev lavet ret meget støj omkring – men fordi musikelskere selv fandt det, delte det med hinanden og fik det som deres nye yndlingsalbum.

– Det syntes vi var ret fedt. Der komme jo masser af plader hele tiden, og nogle af dem lytter man kun til en enkelt gang, så det var fedt at have lavet noget, som folk tog til sig og hørte igen og igen, fordi de virkelig godt kunne li’ det, siger Peter Dombernowsky.

Det Ganske Lille Band

Mange kender The DeSoto Caucus, fordi de har fundet debutalbummet selv. Andre kender bandet, fordi de har været til en koncert i Tyskland eller Schweitz. Og så er der igen mange, der ved hvem bandet er, fordi de er fans af C. V. Jørgensen.

Fra 2009 til 2014 var bandet det solide fundament ved Medium Rare Sessions – en række eksklusive koncerter, hvor de som husorkester blandt andet på Voxhall spillede med en perlerække af udenlandske kunstnere – og hvor det store scoop set med danske øjne var, at ikonet C. V. Jørgensen ville gå på scenen for første gang i syv år. Var man på Voxhall dengang, kan man huske tilbage på en af de bedste koncerter i Festugens historie, hvor alt med musikalske øjne gik op i den svært opnåelige højere enhed.

Mark Lanegan, Isobel Campbell (Belle & Sebastian), Kurt Wagner (Lambchop), M. Ward (Monsters Of Folk) og Charlie Sexton (Bob Dylan) er blot nogle af de kunstnere, som The DeSoto Caucus har været backingband for ved de særlige Festugekoncerter. Og det er sigende for bandet, der er blevet kendt for at kunne spille med alle. Men af præcis den grund nøjes de selv med at spille på deres albums.

– Vi har med vilje ladet være, selvom vi egentlig godt kunne invitere en lang række store navne med på pladerne. Fordi vi gerne vil prøve at ramme et så rent udtryk som muligt. Så man kan høre, hvem VI er, siger Peter Dombernowsky.

Er I ikke stjerner?

Efter den gode start med debutalbummet i 2008 kom Nikolaj Heyman (der dengang spillede i bandet Western Stars sammen med Peter Dombernowsky) med som fast medlem af The DeSoto Caucus. Og da bassist Thøger Lund havde for langt fra hjemmet i Arizona til koncerter med bandet i Europa, blev bassist Henrik Poulsen hentet ind.

Bandets fire faste medlemmer er travle folk, der spiller med et væld af andre og har gang i en lang række projekter: Sanger og guitarist Anders Pedersen spiller med Marie Frank og er netop blevet en del af Powersolo, trommeslager Peter Dombernowsky spiller blandt andre med Michael Falch, bassist Henrik Poulsen er med i Peter Sommers Tiggerne og spiller med en række af amerikanske bluesmusikere, og guitarist og keyboardspiller Nikolaj Heyman producerer i sit eget studie på Lydhavnen i Aarhus og laver en del teaterkoncerter, senest som kapelmester på Troen Og Ingen på Svalegangen, bygget over Søren Huss’ tragedie. En regulær supergruppe, man skulle tro var relevant for enhver dansk booker.

Men nej.

The DeSoto Caucus har spillet mere i Tyskland, Schweitz og Østrig end hjemme i Danmark.

Det hænger selvfølgelig sammen med, at de er på kontrakt med det tyske pladeselskab Glitterhouse, der var på med det samme, da bandet sendte dem deres andet album, Offramp Rodeo, og spurgte, om tyskerne ville udgive det. Det ville de bestemt, og albummet kom ud til masser af flotte anmeldelser i blandt andet Uncut Magazine i 2013. Og at de har en booker, der har base i samme del af Europa, gør også, at de får flere jobs syd for grænsen end i moderlandet.

– Og så har vi jo nok fra starten været ’gamle’. Vi var alle etablerede musikere, da vi startede bandet, og ikke den her ’nye, unge ting’, som mange festivaler for eksempel gerne vil satse på. Men det gør os ikke så meget. Det kunne da være fedt at kunne lave en tur herhjemme en gang i mellem, men det er ikke noget, vi har behov for at jagte. Så tager vi lige så gerne ned syd for grænsen, hvor folk rask væk kører 300 kilometer for at høre os. Og de kan slet ikke forstå det, når vi fortæller dem, at vi altså ikke er stjerner hjemme i Danmark, siger Peter Dombernowsky.

Der sker mere. Engang…

For elskere af genren fremstår The DeSoto Caucus såmænd nok som stjerner – og det kan være vanskeligt at forstå, at danske bookere på både spillesteder og festivaler ikke i højere grad vil lægge scene til en musikalsk juvel, der album efter album præsterer på et så højt niveau.

Bandet trives godt med at have en turné syd for grænsen at se frem til en gang i mellem, når de kan finde tid i deres respektive travle kalendere – der var planer om en turné til efteråret, men de fire kalendere kunne ikke stemme overens, så det bliver nok i starten af 2019.

– Vi har det ret cool med, at DeSoto er det projekt, der lever sit eget lille liv ved siden alt det andet, vi har gang i. Vi har ikke tid og overskud til at arrangere en danmarksturné selv, selvom det da kunne være rigtig fedt. Men måske kan vi lave et enkelt mandagsjob på Atlas, som vi har gjort et par gange, siger Peter Dombernowsky.

Og der bliver også arbejdet på ny musik. Der er ingen faste planer om hvornår og hvordan, men der ligger allerede nu materiale, der kunne blive en del af et femte album med den hemmelige aarhusianske supergruppe. Indtil da – dyk ned i bagkataloget. Og begynd allerede nu at planlægge din koncertrejse til Tyskland eller Schweitz i foråret 2019…

Relaterede artikler