Svedige koncerter i skumle kældre, Speedos og halshug!

Dødsmetalbandet Baest forlod i januar måned Aarhus på deres første ti-dages turne udenfor Danmark. Den bragte dem til Europas største musikbranche festival og til små spillesteder i Tjekkiet, som de færreste får fornøjelsen af, at besøge. Her kommer en fotoreportage fra turen.
Af Carsten Holm
Holland – Groningen

– Vi venter utålmodigt på at få lov til at indtage en scene i udlandet, for første gang. Den ligger i Groningen, Holland. Spillestedet er det legendariske Groningen, og vi brugte meget af ventetiden på at se på gamle tourplakater og hidse hinanden op over, hvem der havde spillet på scenen før os – bands som Morbid Angel, Entombed, Bolt Thrower, Paradise Lost og mange flere.

– Svend Sværd poserer stolt i en fødselsdagsgave med stor affektionsværdi. Sværdet er slebet og klar til kamp, få timer før vi indtager scenen på den legendariske VERA-scene i Groningen.

– I ilden! Hvor vi gør det bedst, og alt giver mening. Fjollerier, nervøsitet, nerver, sved og smerter hagler af kroppen. Man gør sig fortjent til sin status på scenen.
Tjekkiet – Prag

-Kraftidioten. På Hooters. Benzin i blodet samt Monster motorcykel er den perfekte cocktail denne dag i Prag.

– “Kig på mig drenge, se seje ud”..På dette billede fra Prag er vi nogenlunde i mål. Resten af tiden, var vi håbløse. Prag udmærkede sig ved, at spillestedet var det største og havde verdens største brændeovn, en klassisk Buller Jan. Manager Jens bakkede den store sprinter elegant ned af en 85 graders hældning, og vi var klar til at ødelægge tjekkerne en mandag aften!

– En lille klub ved navn Modrá Vopice i Prag, én af de få rigtige scener vi mødte i Tjekkiet og et vanvittigt tændt publikum. Vi var ikke langt inde i sættet, før der var gang i både circles pits og wall of death. Kort efter dette billede blev taget blev Simon så tørstig at han måtte ned til baren og synge et nummer.
Tjekkiet – Brno, Náchod, Pardubice og Plzén

– Vegansk kældermani! Rekord mange fadøl, rekordlækker mad, og vanvittige bands/dansere! Peter, vores kære tourmanager fik sig et nyt ynglingsband(klassisk porngrind) og fik handlet merchandise nok til hele Baest. Simon endte oppe under loftet sædvanligvis og derefter oppe i baren (igen).på toppen af Brno, næsten parkeret inde i katedralen.
.

– Klassisk kælder koncert i Náchod ved den polske grænse i hvad der lignede en gammel swimmingpool – lav scene giver mulighed for at komme helt ud på gulvet og hilse på publikum! Det var tjekkerne vilde med.

– Et paradoksalt tour ansigt. En nærmest utålelig lykke, i et vej(r)bidt ansigt. Her er vi i Pardubice og har været på tour i en uge. Det er hårdt, men også sjovt at være på tour.

– Inden hvert show plejer Simon at blive halshugget. På denne salige dag i Plzén fik Lasse æren midt på barskranken, slutter Baest sin fotoreportage. Deres tour kunne også følges live på Aarhus Echo’s Instagram . Så hvis du gerne vil følge med i billeder, så tag da en tur der forbi en gang imellem.