Et møde med Steffen Brandt: Kunsten at sætte tiden i tale – og modet det kræver

Steffen Brandt. PR-Foto

Tv-2 og Steffen Brandt er endnu engang albumaktuelle med deres nye skud på stammen ”Tæt Trafik i Herning”. Et album som ifølge ham selv bærer præg af, at tiden råbte på at blive læst, helt enkelt. En musikalsk intention, som står som en af de væsentligste egenskaber hos tv-2’s frontmand. At tale tiden med alt hvad det indebærer.

Af Mie Lykke Sørensen

En kold mandag i februar er det med målrettede skridt og urolige hænder, jeg går for at ende der, hvor Nørre Allé bliver til Nørregade. Stedet er Løve’s Bog- og Vincafé. Bøgerne på hylderne kæmper en kamp med rummets hvidkalkede vægge om at udgøre det meste af pladsen. Bøgerne vinder kampen. De byder velkommen indenfor og vidner om, at her lever ordene. Og her er der plads til dem.

For det er netop ordene, vi skal samles om. Det er ord, og alle deres kapaciteter og muligheder, utakter og skævheder, som jeg forbinder med mennesket, jeg om lidt skal møde.

Vendinger, som at ville ”tænde din lanterne” og ”være de første kærester på månen”, giver genlyd af forelskelse og fortvivlelse. Opråb, om at ”kysse det satans liv” og ironiens ansigt i sætningen ”det er samfundets skyld”, har sat sig fast i tusinder af sind. De er blevet omsat til ørehængere og har gennem årtier og på tværs af generationer sat hele Danmark i samkor.

Manden bag ordene er Steffen Brandt, frontmand i bandet tv-2. Det er for mig svært ikke at blive en smule benovet over at skulle møde et menneske som ham. Det store katalog af sange har i deres evige relevans og musikalske fornyelse været toneangivende for den danske musikscene. Og tv-2 står, om de vil vedkende sig det eller ej, nærmest symbolsk for aarhusiansk musikhistorie.
På minuttet og ikke et sekund forbi træder han hjemvandt og målrettet ind ad Løve’s dør.

Løve’s. Hvorfor lige her?

– Her er kaffe, her er bøger. Hvad mere behøver man? svarer han, med et mildt smil, der gemmer sig i mundvigen.

Måske er det varmen fra kaffekoppen og duften af bøger og stearinlys, der gør, at jeg for et øjeblik glemmer, at jeg var lidt nervøs. Måske er det også Steffen Brandt. Jeg tror på det sidste. Vi køber en kop kaffe og møder hinanden til en snak om de tidlige 80’eres Aarhus, at skulle finde sig selv og vigtigst af alt: Musikken. At skulle finde ud af hvad den kan og skal.

– Er her lidt for højt? spørger Steffen.

– Måske, svarer jeg.

Han rejser sig og går hen for at vende en højtaler, der spiller Tina Dickow. En påfaldende, og måske lidt ironisk detalje. Han skruer lidt ned og sætter sig. Læner sig tilbage med ordene:

– Det var dejligt. Så kan vi bedre snakke sammen.

En seance, som vidner om, at Steffen Brandt er i øjenhøjde med den verden, han møder på sin vej. Og han er nysgerrig, interesseret og til stede, i det rum han befinder sig i.

Kaffen er blevet drikkeklar. Snakken er i gang og stopper nødigt.

Som fremmed på Aarhus Universitet

Det var en ung mand fra Åbyhøj, der med kærligheden for ordene og fornuften i baghånden tog en uddannelse på Aarhus Universitet, hvor han læste Nordisk sprog og litteratur. Men de akademiske omgivelser var for Steffen Brandt både ensomme og svære finde sig til rette i:

Hvordan husker du tiden på universitet?

– Mens vi havde fuld gang i musikken, forsøgte jeg samtidig at tage en uddannelse på universitetet. Det var en tid præget af en dogmatisk tilgang til alt. En slags maoistisk inspireret kulturrevolution, som ikke lod meget tilbage af plads til de, der tænkte anderledes, fortæller han.

Men i fritiden bliver musikken redningen og flugten. Fri af systemets rammer. Her er der plads til kreativiteten og det at være et menneske med noget på sinde, også selvom det skulle afvige fra ’normen’:

– Det var en meget uskøn tid, som jeg overlevede, fordi jeg spillede i band hver weekend og kunne køre landevejene tynde med masser af musik – og for den sags skyld også holdninger båret af livsglæde og praktisk fælleskab.

Fra Kliché til Fantastiske Toyota og tv-2

Ligesom alle andre bands, der forsøger at bryde igennem den til tider ubarmhjertige musikbranche, måtte tv-2, der i midt halvfjerdserne spillede dele af Tyskland tyndt, også, ”spille de jobs, de andre ville have”, lyder det fra Steffen.

Men hvordan husker du ellers de tidlige år i Aarhus med TV-2? Og hvor skete det?

– Vi spillede dengang under navnet Taurus. Vi var en stærk blanding af ambitiøse og ufokuserede. Vores repertoire var et frodigt mix af alt, hvad der kom forbi af genrer, som bevægede sig, fortæller han.

Nogle ville måske kalde det et lykketræf, at Steffen Brandt skulle stifte bekendtskab med bandet Kliché. Det var hipt, anderledes og nyskabende. Det udgjorde det måske vigtigste led i den etablerede aarhusianske punkscene, blandt andet med Lars H.U.G på vokal. For det var her, at han efter et midlertidigt ’vikarjob’ hos bandet blev inspireret til at skabe det, der skulle blive starten på en ny lyd og det, vi i dag kender som tv-2.

Steffen fortæller:

– Punk og new wave var nogle af betegnelserne for det oprør mod datidens etablerede musikscene. Inspireret af Klichés klare og konsekvente udtryk gik jeg tilbage til mit band, og vi indspillede Fantastiske Toyota. Vi blev en del af en ny scene, som især udfoldede sig på det legendariske Østergades hotel. Med navne som Lost Kids, Warm Guns, Kliché, Malurt og flere andre, der efterhånden sluttede sig til.

En del af en toneangivende tid

Det var på velkendte aarhusianske spillesteder som ”Vestergade 58” og ”Cabana”, at de unge, nytænkende kræfter bevægede sig, og ny musik som en naturlig konsekvens blev skabt. En tid, som Steffen også selv er bevidst om, der indrammer 80’ernes skabende og toneangivende evne. Og en tid han var stolt af at være en del af:

– Spillestederne var en slags samlende energi for den nye musik. Start 80’erne var præget af opbrud, også inden for kunst, film og litteratur. Der var sådan en samlet følelse af at være forrest i udviklingen af et helt nyt sprog til forståelsen af verden. Det udløste en samlet kraft og en klar og tydelig fornemmelse af, at det var os, der tegnede tiden, forklarer han.

At bygge bro mellem generationer

Det, at forholde sig til tiden som den er lige nu her, lader til at være et af de klareste sigter for Steffen Brandt. Et sigte, som både skinner igennem bandets evne til at være i konstant fornyelse og have øje for nye talenter på den danske musikscene. Heri ligger et budskab om at fortælle, at musik er for alle.

Du har tidligere taget unge aarhusianske bands som Velvet Volume og Bogfinkevej med på tour. Hvorfor lige dem?

– Vi har altid prøvet at holde os orienterede om, hvad der foregår omkring os og har gennem tiderne haft mange samarbejder på tværs af både generationer og genrer, fortæller han og fortsætter:

– Velvet Volume er en stærk elektrisk gruppe, som leverede en vildt inspirerende fortolkning af én af vores sange. Og forrige år havde vi bl.a. aarhusianske Sonja Hald og Bogfinkevej med på sommerturen. Jeg tror, at der hos os ligger et stort ønske om at fortælle en anden historien en den, der handler om, at musik skal målrettes segmenter inddelt efter alder, køn og social status.
Steffen Brandt fortæller, at han i det hele taget nyder at betragte ungdommens gåpåmod i alt fra musikalske inputs til de unges til tider vaklende – dog muntre – vej til byen ned ad Øgaderne, hvor han bor. Steffen Brandt er nemlig også gerne vågen om natten.

Ser du dig selv og jeres sange som en slags katalysator?

– Det er ikke sådan, vi oplever virkeligheden. Jeg tror ikke så meget på kunstneren, som ophøjet iagttager, der udeltagende skildrer verden fra sit vindue. Jeg tror, at man skal være til stede i sit liv, i tiden, i den verden, der omgiver os alle med de overvejelser, udfordringer og vilkår, som et moderne menneske må forholde sig til, fastslår han.

– Når det lykkes, bliver sangene en slags katalysator, og sangskriveren træder tilbage i en rolle som formidler en erfaring, en uro, et nærvær, et fællesskab, lyder det.

Det nye album er fornyet spilleglæde

Tv-2 er netop er på tourné med deres nye plade, som bærer den gæve og enkle titel ”Tæt trafik i Herning”. Ifølge Brandt er pladen ligesom de foregående også et album, der forholder sig til sin tid. Men produceren, Greg Walsh, har forenklet produktionen, så ordene, arrangementet og ikke mindst budskaberne står klart. Et forfriskende pust, der har vækket en ny form for spilleglæde hos bandet.

Det nye album, “Tæt trafik i Herning” er ude. Og jeg ser tv-2 som et band, der konstant formår at være i bevægelse og i fornyelse. Og lykkedes med det. Hvad har dette album som de andre ikke har?

– Jeg tror ikke det nye album har noget de andre albums ikke har. Jo, forresten, 12 nye sange, siger han, lyder en rask bemærkning, og fortsætter:

– Nej. Jeg mener, vi er som band hele tiden i bevægelse og vil rigtig gerne prøve at udvikle vores udtryk, hver gang vi udsender et nyt album. Vores producer, Greg Walsh, mente, at tiden råbte på at blive læst enkelt og klart og uden for mange produktionsmæssige svinkeærinder. Det var et ret befriende dogme, som på en eller anden måde frigav spilleglæden og den mere spontane følelse af rent faktisk at være et band, som spiller musik, sammen.

Musikken skal kunne forløse

Hvad er det musikken skal kunne ifølge dig selv?

– Forløse, lyder et konsekvent og ufortrødent svar.

– Musikken skal først og fremmest forløse glæde, uro, sorg, længsel og fastholde et aldrig vigende sigte: Kærligheden overvinder alt, siger han og har, måske bevidst, foræret et lille guldkorn, som gemmer sig i sætningens sidste linjer, der står smukt som en klar reference til sangen af samme navn, ”Kærligheden overvinder alt”.

At gå langt for kunsten

– Det er jo ikke nogen sportspræstation, lyder det lattermildt.

Nej, sandt nok. Men det er også her i kunsten at lave god musik, at Brandt gerne stiller sig til rådighed som genstand for en stund. Især hvis man vil afdække de menneskelige facetter og give et sandfærdigt billede af verden, som den tager sig ud. Også selvom billedet ikke er elegant:

– Jeg tror, at man som kunstner skal turde bruge livet som indsats. Man skal kunne sætte sig selv som forsøgsobjekt i de undersøgelser af livets store spørgsmål, som alle før eller siden må forholde sig til. Der skal være en risikovillighed og et mod til at sætte alt på spil. Også i skildringen af situationer og oplevelser, hvor man måske ikke ligefrem fremstår specielt helteagtigt, siger han.

En verden i styrt ud over kanten

Ser du det som din opgave at råbe tiden op?

– Der er strømninger i tiden, som gerne vil opdele os og fremelske fjendebilleder, og en vis uforsonlig approach til den rivende udvikling vi står midt i. Jeg tænker at kunstnere, hvis vi et øjeblik kalder os det, har til opgave at samle og pege på fælles værdier og perspektiver, som kan bringe os videre gennem en verden i tilsyneladende ukontrolleret styrt ud over kanten, svarer Steffen.

Der er ingen tvivl om, at Steffen Brandt er en mand, der helst kigger fremad og ikke så meget tilbage. Han er lydhør overfor sin tid. Han ser den, lever den og taler den med de bedste midler, han nu engang har. Nemlig ordene og musikken. Også selvom billedet ikke nødvendigvis maler lyse farver. Et muligt bud på, hvorfor tv-2 til stadighed er i en imponerende og konstant bevægelse, genopstår og består som et af Danmarks mest succesfulde og folkekære bands.