SPOT-fotos: Instrumentkavalkade på Roots&Hybrid

Minifestivalen i Rå Hal under dette års SPOT bød vanen tro på instrumentfremvisninger af den mere særprægede slags. I denne fotoserie har vi samlet et lille udpluk af instrumenter, der gjorde indtryk på det nysgerrige publikum til Roots&Hybrid Festival.

Af Mikkel Sonne Friis

Det er foreningen det turkise telt, som for tredje år i træk, inviterede til fordybelse og dans til musikalske hybrider med rødder i folkemusik fra hele verden. Med den særlige musikprofil, er der naturligt rig mulighed for at blive indhyllet i lyden af fjerne egne fra instrumenter, der ikke har sin daglige gang i det danske populærmusikalske landskab.

Århusianske Aysays underfundige og atmosfæriske musik har noter af både den nordiske, tyrkiske og sydamerikanske folketone. Sangerinde Luna Ersahin (tv.) har foruden en dragende og udtryksfuld stemme også talent på det tyrkiske strengeinstrument baglama sas. På Roots&Hybrid havde hun medbragt hendes sas lærer Orhan Özgür Turan (th.). Orhan udgør desuden en tredjedel af den Roskilde aktuelle trio Ipek Yolu (nedenfor th.) I midten er det Aske Døssing Bendixen, der holder rytmen på en dabuka.

Dawda Jobarteh (tv.) er født i Gambia, men har bosat sig i Danmark, hvor han dyrker den vestafrikanske musik. Her spiller  han på det specielle strengeinstrument Kora med intet mindre end 21 strenge. Overstående foto er fra fredagens fælleskoncert med det århusianske strygerensemble Who Killed Bambi, der dog kunne mønstre 16 strenge til sammen fordelt på deres violiner, cello og bratsch.

I den afrikanske afdeling optrådte også belgiske Black Flower med deres pumpende nordarfrikanske jazz. De velvoksne belgiere er ekvilibrister på deres instrumenter og særligt fortryllede de med arabiske nay-fløjter. Derudover var det vær at bemærke en særlig anordning på trommesættet. Her var installeret en cabasa, der krydrede hi-hattens lyd med den velkendte raslen.

De mere specielle slagtøjsinstrumenter var generelt stærkt repræsenteret på Roots&Hybrid. Ovenfor er det palæstinensiske 47 Soul (ovenfor), der bruger dabuka-trommen som et nøgleelement i musikken, de kalder sham-step. Dabukaen flankeres her i øvrigt af en stortromme, der sikkert holder de dansable palæstinensiske rytmer på plads.

Fra Holland var der besøg fra de særdeles festlige Yin Yin (ovenfor), der krydrede deres thai-funk med deres medbragte gong og percussionistens hænder, som i dette tilfælde frembragte fløjtelyde. Hos hollandske Mauskovic Dance Band (nedenfor) fangede trommesættet også opmærksomheden ved at have erstattet alle tommer med to timbales og en dominikansk guira, udsmykket med røde roser. Det tilføjede yderst dansable caribiske vibrationer til gyngende foretagende, der fik taget til at lette i Rå Hal.

Endelig vil vi her også give Yin Yin’s ene guitarist (ovenfor) et klap på skulderen, selvom den muligvis er øm efter at have båret rundt på dette monstrum en hel koncert. Her i færd med lifligt akkompagnement på den 12 strengede guitarhals, der udgjorde den dobbelthalsede guitars øverste del.

Bonus: Om Mauskovic Dance Band havde glemt et stativ vides ikke, men om ikke andet var det en fin sort conga, som bandets keyboard dansede rundt på. Det ændrede dog mere på keyboard-istens let krummede holdning end lyden fra keyboardet … men flot så det ud!