Smilets by går Bersærk

Foto - Marika Hyldmar

Siden 2012 har Bersærk slået sig på den jyske hede med deres smittende hedninge-metal/stoner-rock, og i dag står deres nyeste udgivelse for skud – nemlig et live-album.

Kasper Behrendt

Bersærk opstod af det jyske mulm tilbage i 2012, og siden da er det går stødt fremad. Efter udgivelsen af ep’en Trældomog debutalbummet Mulmhar Bersærk spillet sig godt og grundigt igennem Danmark. Intense koncerter og et loyalt publikum er med til at danne Bersærk – ikke mindst er de særegne for deres egen definition på dansksproget heavyrock: Hedningehegn.

I foråret 2018 udkom bandets andet album Jernbyrd, der fik en fantastiske ord med på vejen af de danske medier. Albummet kom på gaden i marts på Tyrs dag, og byder lytteren på poetisk og hårdtslående heavy rock. Det centrale tema i tekstuniverset kredser sig omkring troen på at være den, man er – og kampen for at forblive det.

Bersærk har optrådt live mange steder, heriblandt på Roskilde Festival, Copenhell, Copenhell Metal Cruise, support-shows for blandt andet Red Fang, Eyehategod og Hellhorse, samt tours i både Norge og Tyskland.

For nylig udgav Bersærk deres egen Kampånd-øl i samarbejde med Hvide Sande Bryghus. I dag udgiver bandet live-albummet Live i Pumpehuset, og næste år står en tour for skud med nogle af Danmarks største rockbands.

I den forbindelse har Aarhus Echo fanget Bersærk til “10 hurtige”:

Fredag den 11. oktober udkommer jeres spritnye live-album, Live i Pumpehuset. Kan I fortælle lidt om udgivelsen, og om valget af at udgive et live-album?

Bersærk er et live-band, og både vi og publikum oplever koncerterne som noget helt specielt. Dette fik vi efter den forrygende oplevelse vi havde i Pumpehuset lyst til at udgive, som en tak til vores fans for at være en del af det her. Vi har forsøgt at holde det så råt og autentisk som overhovedet muligt.

Og alt cover art er de billeder, som Søren Lynggaard Andersen tog under koncerten.

Endvidere, så synes vi det er på tide, at bands begynder at prioritere liveudgivelser, som vi husker det fra vores unge dage.

Hvorfor skulle det lige fra jeres koncert i Pumpehuset, der fandt sted den 5. april i år, som skulle repræsentere jeres live-album, og hvorfor primært udgive det på vinyl? Hvad er jeres forhold til vinylen?

Vores reelle gennembrud skete i 2013 ved The New Shit Showcase i netop Pumpehuset, hvor vi af Blastbeast var blevet udvalgt til at deltage.

Herefter begyndte tingene at ske, og det virkede derfor helt rigtigt, at det lige var fra Pumpehuset vi valgte at udgive en live-koncert.

Vinyl gengiver musikken mest muligt, som vi skaber den, og så er det et smukt produkt. Men albummet kan også downloades og streames, så man kan have det med på farten.

Hvor kan vinylen erhverves?

bersaerk.bandcamp.comog hos digitale og stationære forhandlere.

Det er en stigende tendens blandt bands nu til dags at udgive merchandise, der stikker lidt ud fra det sædvanlige. I har for nylig udgivet jeres helt egen Bersærk-øl, Kampånd. Hvad resulterede i, at I ville udgive jeres egen band-øl?

Vi er glade for øl. Vores fans er glade for øl. Så vi har længe leget med tanken.

Øllen er lanceret i samarbejde med Hvide Sande Bryghus. Hvorfor lige dette bryghus? Har I et særligt forhold til Hvide Sande?

Lars Evers, guitarist og sangskriver, er født og opvokset i Hvide Sande. Og vores manager blev opmærksom på, at det lokale bryghus var genåbnet, og tog kontakt hertil. Brygmesteren Niels Sangill var med på idéen. Og så kørte det slag i slag derfra.

Bersærk – “De Glemte” – Live i Pumpehuset

 

I spillede sågar en koncert i forbindelse med øllens lancering, der fandt sted i Hvide Sande den 17. august, der i øvrigt var gratis og blev udsolgt, hvor 100 publikummer deltog. Hvordan distancerede denne koncert fra vanlige koncerter, da denne var noget utraditionel i forhold til de andre?

Lokationen var ikke rigtigt til en rock- og metalkoncert, og derfor valgte vi at arrangere nogle af vores numre akustisk. Det blev en meget intim og anderledes aften, og vi kan ikke udelukke at prøve os med dette igen. Men det er ikke noget, der er aktuelt lige nu. Bersærk er et rockband, og vi befinder os klart fedest med at fyre den rigtigt af.

Hvis man ikke var til stede i Hvide Sande, men ønsker at smage en flaske Kampånd, hvor er dette så muligt?

Den sælges aktuelt på Escobar i Aarhus, lokalt i Hvide Sande, i Fish & Beer på Amager, og snart også i vinspecialisten i Herning og Horsens. I 2020 forventes vores Bersærk-pilsner til salg i specialbutikker mv. over hele landet.

I har senest spillet til den helt nye søsatte festival, Copenhagen Metal Fest, der fandt sted den 20.-21. september i Amager Bio, Beta og ZeBu. Festivalen havde fokus på dansk metal og hardrock, der talte 24 bands. Hvordan var det at være en del af jomfrurejsen af dette nye tiltag?

En fin oplevelse med dedikerede arrangører og glade publikummer. Det er altid lidt specielt at være med til noget, der sker for første gang, men vi oplevede faktisk en overraskende professionalisme, da først eventet løb af stablen.

Der sker også andre store ting i Bersærk-lejren. Til april skal i spille i landet fire største byer som opvarmning for Dizzy Mizz Lizzy i selskab med et andet kult-band, Psyched Up Janis. Hvordan føles det, og hvordan fik I denne tjans? Hvad er jeres eget forhold til disse bands?

Det er helt klart noget, vi har glædet os rigtig meget til at offentliggøre.

Dizzy Miss Lizzy har vi opvarmet for tidligere, og før det opstod der rigtig god kemi med blandt andet Tim Christensen. Ham samarbejdede vi med omkring hyldestsangen til Copenhells 10-års jubilæum, hvor Lars skrev teksten til “Ulvens Ed”.

Både Bersærk, Dizzy Miss Lizzy og Psyched Up Janis er på PDH Music, så det har ikke været så fjernt en tanke at parre os.

Men når de er sagt, så er det da en kæmpe ære, samt mega sejt for de små drenge indeni, der tydeligt husker idoldyrkelsen af begge bands.

Har I andre koncerter på tapetet, hvor kan man opleve Bersærk live næste gang?

Vi skyder gang i en provins-tour i februar, hvor vi starter den 8. februar på Badeanstalten i Slagelse.

Diskografi

“Trældom” (EP) 2013
“Mulm” 2015
“Jernbyrd” 2018

Relaterede artikler