Penguin Productions har en schweizerkniv bag pulten

Musikken skabes ved håndkraft hos Penguin Productions. Vi kigger med, mens produceren Esben Inglev demonstrerer, hvad der kræves af den, der styrer knapperne.

Af Sune Nordby

Esben Inglev må byde hastigt velkommen med et håndtryk, et varmt smil og et tilbud om en kop kaffe. Klokken er halv elleve, og Penguin Productions er i gang med en ny opgave. Bandet Baby Did a Bad Thing skal over de næste syv dage indspille et helt album. Deres to sangskrivere, Eline Engholm og Jonas Fjelsted, sidder allerede i studiet og arbejder på en af sangene.

Imens er Esben i sving med at gøre studiet klar til ugens første session. Nu går han ind i trackingrummet, hvor musikerne skal spille for et publikum af mikrofoner – så vender han tilbage til kontrolrummet for at tilslutte kabler, tænde apparater og selvfølgelig byde velkommen til resten af bandets medlemmer, efterhånden som de ankommer. Han kender dem alle og har sin uddannelse fra Det Jyske Musikkonservatorium til fælles med dem.

Resten af bandet – Casper Simonsen, Thomas Friis og Mikael Sort – finder sig til rette på gamle stole og en massiv rød lædersofa. De kunne lige så vel sidde i egen stue, som de uden videre tilslutter sig samtalen om dagens arbejde.

Hjemme i studiet

I mellemtiden kan vi danne os et indtryk af stedet. Vi er i Lydhavnen for enden af Jægergårdsgade. Med undtagelse for nogle få moderne bygninger er det stadig dejligt rå omgivelser, der tilkendegiver en smule af Aarhus’ fortid som industriby.

Indenfor hos Penguin Productions finder vi ligeledes en atmosfære fra en anden tid. Møblerne er gjort møre af mange bagdele. Den førnævnte sofa er som taget ud af en ungdomsroman fra 70’erne. Kontrolrummet er fyldt med alskens spændende keyboards, guitarer og gammeldags analoge maskiner. Ved et vindue er der gjort plads til et værkstedsbord til reparation af instrumenter og grej. Og selvfølgelig er der kontrolstationen: Centralt placeret finder vi det store bord med mikserpult samt en mistænkeligt moderne computerskærm.Indretningen kan for det utrænede øje virke overvældende, men vil hurtigt begynde at krible i fingrene på enhver, der har interesse for instrumenter og grej. Det er en legeplads for musiknørder, hvilket ikke er en tilfældighed.

– Artisterne skal kunne være kreative, så de skal føle sig hjemme, og de skal gerne blive inspirerede af omgivelserne. Det kan være udstyret. Og instrumenterne, som man bare kan tage ned og spille på. Det skal man have lov til, fortæller Esben Inglev i et af dagens få pusterum.
– Selvfølgelig er der også funktionalitet over det. Men det vigtigste er helt klart, at der skal være den rigtige stemning herinde, uddyber han.

Manden ved knapperne

Den 30-årige Esben Inglev har haft sin vante gang i Lydhavnen siden 2012, ved institutionens stiftelse. Dengang havde han allerede være studerende på konservatoriet i halvandet års tid. Penguin Productions begyndte som et studie for Esbens egen musik, og lige så stille voksede det til at inkludere venner fra konservatoriet og senere musikere ude fra.

Penguin Productions’ kan blandt sine tidligere klienter tæller navne som Turboweekend, Astronaut, Pernille Rosendahl, Kites and Komets, Lowly. Ja. Listen fortsætter.
Det skyldes dels de snart syv års arbejde Esben har lagt i virksomheden, men også, som han selv bemærker, et stærkt netværk.

Læs også: Der er en ny americana i byen

– Jeg har været meget privilegeret, i og med jeg har haft en tilknytning til konservatoriet. Firmaet er vokset meget af sig selv, og jeg har ikke skullet gøre så meget PR-arbejde. Og de bands, der er kommet her, kan som konservatorieuddannede spille godt. Jeg har ikke været nødt til at arbejde med mange uerfarne bands, forklarer produceren.

Baby Did a Bad Thing er heller ikke blandt de uerfarne. I løbet af formiddagen arbejder de sammen med deres medbragte producer, Rune Kjeldsen, ihærdigt på at tilpasse sangen Rock Bottom. Det fornemmes, at gruppen gerne vil have sange til at lyde så godt som muligt, før de begynder at optage. Rune fortæller senere, at dette er orkestrets mest komplekse sang.

Om end der er tale om et stykke svært eller eller nemt musik, må manden ved mikserpulten være til hjælp for bandet. Som Esben forklarer, handler det om at forstå det band, man arbejder med. Det sagt har han selv en idé om, hvilken slags producer, han er.

– Jeg ser mig selv som den producer, der, når bandet er her, bliver ligesom et ekstra medlem. Jeg er ikke den, der slår hårdt ned på alt og dikterer den overordnede retning for projektet, og jeg er bestemt heller ikke bare en tekniker, der kun lytter.

Esben oplever da også, at de musikere, han arbejder med, har forventning om et bidrag fra hans side. Det kan dreje sig om at holde styr på arrangementerne, når der er tale om et orkester med mange medlemmer. Andre gange går Esben med på guitar, synth eller trommemaskine, for at give mere frihed til musikerne. Og han kan holde sig til kontrolrummet, hvor han med udstyr og ekspertise kan hjælpe med at skabe et bestemt lydligt udtryk.

Det rigtige værktøj

Med alle mikrofoner på plads, niveauer sat og instrumenter stemt, træder Baby Did a Bad Thing ind i trackingrummet. Esben og Rune bliver hos teknikken, og lytter til tonerne af aarhusiansk americana. Man får næsten lov til at nyde musikken, men med så mange skarpe ører i spil, må der nødvendigvis justeres yderligere på de forskellige indstillinger undervejs.

Og der er mange muligheder at vælge imellem. Men vi snævrer det ind til én maskine.
I dag har Esben blandt andet tændt for en to-bånds Revox spolebåndoptager. Et slags apparat fra det 20. århundrede, som i dag oftest bruges af lydentusiaster og producenter samt film- og tv-producenter, når de skal fortælle historier fra 1960’erne og 70’erne.
Og hvad kan man så bruge sådan en dims til? Her viser Esben Inglev sig som en ægte gearnørd, idet han forklarer:

– Jeg bruger den til flere ting. Kompression. Det vil sige kontrol og dynamik især på trommer. Jeg bruger den til effekter som distortion. Det kan man gøre ved at indspille virkelig højt på båndet, som skaber forvrænging. Lyden er svær at beskrive, men den er virkelig lækker og oldschool. Og hvis man rører ved spolerne, kan man lave nogle dejlige bølgende effekter, som giver en lyd af flanger eller chorus.

Siden vi tæller år 2019, må han medgive, at en computer med det rigtige program kan opnå ’det samme’. Og dog. For computeren har ikke samme den uforudsigelige, ubeskrivelige indvirkning som de analoge maskiner. Computeren er ikke lige så interessant eller nærværende som en maskine, der reagerer på berøring.
Vigtigere endnu er det, at de analoge apparater er begrænsede til få eller enkelte funktioner.

– Jeg kan godt lide instrumenter og grej, der er virkelig gode til én ting. Jeg er ikke så meget for schweitzerknivs-gear. Det inspirerer mig ikke så meget, siger Esben.
En computer med utallige effekter og uendelige grader af fintuning kan desuden stå i vejen for processen. I stedet for at træffe en beslutning baseret i et stykke værktøj, kan man gennemtrawle en liste, til man er blå i hovedet.

– Men hvis man har en synthesizer, der har ét udvalg af knapper at dreje på, så må man arbejde inden for de rammer, som den sætter. Det samme gælder for det andet gear, jeg har. Jeg kan godt lide at skubbe ting i en meget klar retning. Gear, der er godt til hver sin ting, hjælper mig med det.

Udstyret indgår også i Esben Inglevs tilgang til indretning; At artisterne skal føle sig inspirerede. Derfor indeholder samlingen masser af værktøjer, musikere kan tage i brug uden videre instruktion.

– Det kan hurtigt give inspiration til en måde at spille på eller til at udvikle en sang. For eksempel har jeg en Vermona Retroverb. Den ville jeg sagtens kunne give til en, der spiller synth eller guitar. Han eller hun kan så selv sidde og rode lidt med den og selv være med til at komme videre i processen, siger han.

Tid til smil

Ved to-tiden er Baby Did a Bad Thing nået til et vigtigt trin i deres proces. Første take af Rock Bottom er i kassen, og flokken kan med god samvittighed gå til frokost. Nu er arbejdsugen for alvor gået i gang, og over frokosten fornemmes en afslappet og venskabelig stemning.
Arbejdet som producer er attraktivt. Esben Inglev vidste tidligt i løbet af sit studie på konservatoriet, at han gerne ville gå i den retning. Men det er ikke altid en dans på roser. Lige netop derfor er den god stemning et af de vigtigste værktøjer, man som spirende producer bør besidde.

– Det mest trælse er, når man fornemmer, at der ikke bliver kommunikeret ordentligt mellem band og producer, fortæller Esben.

– Det kan være min skyld. Det kan være bandets skyld. Eller det kan være en blanding af de to. Men jo mere man arbejder i det her felt, des mere finder man ud af, hvor vigtigt kommunikation er. Det er alfa og omega. Både hvad angår forventningsafstemning om, hvordan det er at være i studiet. Og hvad angår feedback til mix, og hvordan man taler sammen.

Det sagt, opfordrer han gerne andre til at følge samme vej. Hos Penguin Productions handler det om at have den rigtige indstilling.

– Man skal ikke være bange for at gå i gang. Hvis man er på konservatoriet eller musikstudiet, så skal man bare gå i gang, mens man er der. Og man skal være meget åben, lyttende og især opsøgende. Man skal ikke være bange for at opsøge bands, man kunne tænke sig at arbejde sammen med.
Og når det hele spiller, stemningen er god, og værktøjerne går op i en højere enhed…

– Det er den fedeste fornemmelse, siger Esben med et smil.

Relaterede artikler