Sange om verdens ende

Foto: Hans Henrik Høeg

Det handler om tiden på Martin Høybyes syvende album, The Hourglass Sessions. For den har vi ikke nok af, mener han.

Af Jesper Nyborg

Martin Høybye har lavet musik i snart to årtier.

Indtil videre er det blevet til seks egne albums, gæsteoptrædender hos andre og sange skrevet til andre kunstneres albums. Læg dertil en god portion priser og anerkendelser fra musikbranchen over årene og en erkendelse af, at det giver mening:

– Musikken er et håndværk, som jeg har lært, bygget op, holdt ved lige, plejet og udviklet over lang tid. Og selvom sangskrivningen er ligesom et laboratorium, hvor alt kan ske, så det er jo heller ikke alt, der ender i et studie eller med en udgivelse. Derfor det er en stor tilfredstillelse, når det lykkes, siger Martin Høybye.

Læs også: Barrow ligger i Alaska men indspiller i Åbyhøj

Dermed kan man argumentere for, at han har brugt sin tid godt og fået meget ud af den. Alligevel er det tiden som en begrænset ressource, der er i centrum på hans kommende album, The Hourglass Sessions.

– Vi mennesker har jo nogle ret korte liv, og jeg tror ikke, vi er bygget til at forstå, hvad vores handlinger har af konsekvenser. Folk sad jo ikke, da den industrielle revolution startede for nogle hundrede år siden og blev enige om, at ‘nu sætter vi det her i gang, og så brænder vi planetens ressourcer af, så hurtigt vi kan, og så må de andre slås med det engang ude i fremtiden’… det tror jeg simpelthen ikke på. Så jeg tror ikke, vi er bygget til at forstå, at det vi gør nu, har en konsekvens om 100 år – eller bare et par årtier, forklarer Martin Høybye om bevæggrunden for de 11 sange, der udgør hans nye album.

Klimaet – og den krise, klimaet er i lige nu – har sat tankerne i gang og givet brændstof til mere end en håndfuld sange, der kredser om, hvordan vi bedst kan bruge den korte tid, vi har til rådighed.

– Tankerne om, at planeten stikker af mellem hænderne på os, mens vi sådan set bare er en økologisk belastning for den. Og når man så oven i købet har sat nogen andre mennesker i verden, der også kommer til at slås med konsekvenserne i fremtiden… puh… hvordan får man lige det ind i en sang?, funderede Martin Høybye. Og gav sig selv det svar, at det i hvert fald ikke skulle være med politiske slagsange, der peger fingre af andre. Det stod hurtigt klart. Derfor vendte Martin Høybye arbejdet med sangene til at fokusere på det nære.

– For hvordan skriver man om verdens ende? Det gik op for mig, at det er noget personligt og universelt på samme tid. Så sangene er kommet til at handle om, hvordan vi lever vores liv og hvad jeg gerne vil give videre.

AabyRoad er det rette sted

Martin Høybye har indspillet det nye album dels hjemme i soveværelset – dels i AabyRoad studiet i Åbyhøj.

– Det er et sted med en meget umiddelbar tilgang til lyd. Der er hul igennem og god lyd på alting fra start, så det første take, du laver, kan ende med at blive det, du bruger. Og så er der høj kvalitet på alt i et enkelt indspilningsrum med gode ting, siger Martin Høybye.

Han har arbejdet sammen med Dennis Ahlgren, der har studiet, i mange år efterhånden. Og vil gerne uddybe, hvorfor han nyder at arbejde i studiet på Åbyvej:

– Dennis har en meget impulsiv og inkluderende tilgang til at arbejde med materialet. Og med et stort øre for, hvad materialet kan fra starten, og hvor meget han behøver at pille ved det. Han har en helt ufiltreret åbenhed overfor inputs til, hvad de enkelte tracks vil fungere bedst med. En økologisk og uforskrækket tilgang til at arbejde med musik, der er virkelig vigtig og superfed at arbejde med. Jeg tror, en af grundene til, at Dennis og jeg arbejder så godt sammen, er, at vi begge godt kan li’ at være i det rum, hvor alt kan ske.

Mange års samarbejde med producer Dennis Ahlgren har gjort, at de to ikke altid behøver at sige så meget, når de arbejder i studiet.

– Det er blevet ret naturligt og afslappet. Vi spiller og leger nok mere, end vi snakker. Og så kommer der for eksempel lige en trommeslager forbi og skal hente nogle ting, og så bliver han lige inviteret med til at spille på et nummer eller to. Og jeg tror, den måde at arbejde på i et studie er ret sjælden efterhånden – at man kommer hjem med noget materiale, hvor der pludselig er en anden trommeslager eller bassist, end man havde regnet med, der spiller med.

I ’Time Stand Still’ henvender Martin Høybye sig direkte til tiden. Tiden, der konstant er et skridt foran, mens sangeren halser derudad med livsopgaverne, snubler og bliver afledt, som mennesker jo gør. Således kredser omkvædet om det paradoks, at livet leves ved at slå tiden ihjel: It is a cruel world / where time is only ours to kill / it is a cruel world / where there’s no making time stand still

Kajsa Vala skal altid med

Kajsa Vala, der også nu er ved at skabe et navn for sig selv med sin version af dansk americana, er også en del af det slæng af musikere, der kommer i studiet på Åbyvej og har været det i mange år.

Og det ligger altid i kortene, at hun bliver spurgt, om hun vil synge med på Martin Høybyes plader. Det har hun faktisk gjort på fem af dem i løbet af de sidste 12-13 år.

Denne gang synger også Astrid Steen Noringriis fra Kajsa Valas band med. Og deres korarbejde blev lidt større denne gang, end Martin Høybye havde regnet med.

– De er vant til at synge sammen, og det korarbejde, de kan tilføje, er af høj, høj klasse. Og de leger med det, indtil de synes, den er der, og så bestemmer Dennis, hvor meget af det, der skal bruges.

Foruden det gode korarbejde, de to laver sammen, er det godt at have Kajsa Vala med til at synge, fordi hun beriger Martin Høybye’s musik på en måde, han ikke selv magter:

– Hun har et utrolig godt øre for den genre, jeg arbejder i. Og et overblik både musikalsk og genremæssigt, der gør, at hun kommer med noget, jeg ikke kan lave selv. Jeg kan sagtens lægge nogle andenstemmer på mine sange, men jeg kan ikke gøre på den måde, hun kan. Og når Astrid så synger med, så skaber de sammen noget ganske unikt, som jeg aldrig selv vil kunne skabe.

Håber på gode samtaler

Martin Høybye er bekymret for planeten, vores klima, og hvordan vi som mennesker agerer overfor hinanden. Og han tager fat på de store spørgsmål på det nye album:

Hvordan udnytter vi vores tid bedst?

Hvad giver vi videre til vores børn?

Hvordan skal vi opføre os overfor hinanden?

Han håber, at kunst – herunder musikken – kan sætte nogle samtaler i gang. For vi har brug for at snakke om de store og svære ting.

– Måske er de samtaler allerede i gang. Men jeg synes vi har brug for at dykke ned under overfladen og tage stilling til nogle brændende spørgsmål, der bliver overset. At vi kan komme videre end det der ‘middle-class guilt’, hvor vi nøjes med at sende 100 kroner til Røde Kors og køber aflad på den måde. Ikke at der er noget galt med det, men vi skal nå ind til, hvad det vil sige, at vi er fanget på den her planet sammen. Og have nogle kvalificerede samtaler om, hvordan vi kommer videre. Uden at slå hinanden oven i hovedet. Her tror jeg, at kunsten kan hjælpe os ved behandle de store spørgsmål og mane til eftertanke, der igen kan føre til erkendelse og handling.

________________________

Der er reception albummet The Hourglass Sessions – med gratis koncert – på Folkestedet i Aarhus lørdag den 26. januar kl. 16 – 18.

Relaterede artikler