Aarhus Sange – ’Hjem til Aarhus’ var pludselig på alle læber

På Slaget 12
Niels Kirkegaard og Ann-Mette Elten er i dag På Slaget 12

Af Mie Lykke Sørensen

Det 80’er baserede band, På Slaget 12, kan se tilbage på et imponerede bagkatalog af musik, lige fra dengang de begyndte – og frem til i dag. Bandet består hovedsageligt af forsanger Ann-Mette Elten og guitarist Niels Kirkegaard, som både danner par på scenen og privat. Aarhus Echo tog sig en snak med den ene halvdel af bandet, Niels Kirkegaard. En snak om en sang, der på overraskende vis blev folkeeje og forandrede alt, men som senere i deres karriere lagde grundstenen til en kamp for også at frigøre sig fra et prædikat og en fortid, og for at overbevise publikum om, at man er mere end et ”One-Hit Wonder”.

”Når man hører På Slaget 12, er det nærmest synonymer for Aarhus og 80’erne. Hvordan vil i beskrive jeres forhold til byen?”

Niels Kirkegaard fortæller:

– Da vi blev dannet i slutningen af 1984, betød musikmiljøet i Aarhus rigtig meget for os. Det var her, vi debuterede, og vi blev hurtigt et af de nye, lovende Aarhus-navne, som folk snakkede om. Så vi spillede alle de steder, man kunne spille i Aarhus i løbet af 1985.

Det var også her, vi fik vores første pladeselskab, ”Fox Records”. Så det hele skete i Aarhus for os, lige på det tidspunkt.

– Men efter at vi havde været rundt på alle spillestederne, blev det hurtigt klart for os, at vi måtte videre ud i resten landet og spille. De fleste i Aarhus kendte til os men ikke resten af landet.

– At lave en LP var midlet til at komme længere ud, mente vi. For på den måde kunne man få mulighed for at komme ud over bygrænsen og spille i resten af landet. Det var derfor, at vi lavede to demobånd, et i 1985 og et mere i 1986. Niels Kirkegaard konkluderer:

– Dengang betød musikmiljøet i Aarhus rigtig meget for os, men senere har det ikke haft så stor betydning. Nu spiller vi jo i alle mulige andre dele af landet.

”Rent musikhistorisk, var det så ikke en spændene tid at være en del af?”

 – Jo, det var en spændende tid, men mens man er i den, opdager man ikke sådan, at man er en del af noget. Det er først bagefter, det muligvis går op for en. Man siger jo, at der var en “TV-2 lejr” og en “Gnags-lejr”, men vi tilhørte ikke nogle af dem. Dog havde vi lidt at gøre med Gnags, fordi vi indspillede vores albums i deres ”Feedback”- studie i Viby. Men vi var ikke en del af grupperingerne, og vi udkom heller ikke på Gnags’ pladeselskab “Genlyd”. Vi havde vores egen lille niche.

– Det er svært for os selv at bedømme, om vi egentlig var en del af den dér særlige lyd i Aarhus, men et 80’er band var vi, og vi kan godt høre nu, at vores lyd på albummet var præget af perioden.

Faktisk var ”Hjem til Århus”, det mest poppede nummer på debutalbummet. Vi betragtede egentlig os selv som et rockorkester, og det var da også de rockede sange på demobåndet, der skaffede os pladekontrakten.

”Man kan uden at tøve sige, at sangen ’Hjem til Århus’ har været skelsættende for jeres musikkarriere. Hvad er historien bag sangen?”

– Hjem til Århus er en sang, som blev lavet på samme måde som alle vores andre sange – først en tekst og så musikken lavet på akustisk guitar.

– Det, at vi placerede ”Hjem til Århus” omme på side to af LP’en, siger jo faktisk, at det ikke var et nummer, som, i vores egne ører, definerede os som orkester. Senere blev vi klogere, for på et tidspunkt “opdagede” Radio Viborg sangen og begyndte at spille den meget, og tre måneder efter at vi udgav albummet, var sangen på alles læber og et kæmpe hit. Man kan roligt sige, at det kom bag på os.

Produceren har æren for at se potentialet

– Da vi fik vores pladekontrakt med Fox Records, var det som sagt ikke på baggrund af ”Hjem til Århus”. På demobåndet, som vi afleverede til Jan Thomsen (Manden bag det aarhusianske pladeselskab, ”Fox Records”), var der 11 sange, hvoraf ”Hjem til Århus” ikke var en af dem. Det var 11 sange, som havde et rockudtryk. Det var faktisk det, Jan Thomsen signede os på. Vi havde lavet sangen et år forinden, og i lang tid regnede vi egentlig ikke med, at den skulle med. Vi var sådan et band, som skulle være helt enige om tingene, og Jens Folmer Jepsen (Jepsen og Niels havde et musikalsk samarbejde gennem 80’erne), som havde lavet teksten, og jeg, som havde skrevet musikken, var også præget af, at bandet havde et rock-udtryk. Så jeg gik faktisk og tænkte på, om man måske skulle bruge sangen i en anden sammenhæng, som ikke havde noget med ”På slaget 12” at gøre – måske endda få nogle andre til at indspille den. Jeg kunne godt høre, at der måske var noget potentiale i den, men den blev lagt til side.

Men vores producer, Phil Barrett (har tidligere produceret bla. Kim Larsens ”Midt om natten”), kom ved et tilfælde til at høre sangen og insisterede på, at den skulle med på pladen. Dengang var det, som produceren sagde, noget der blev lyttet til, så det endte med, at den kom med på albummet.

På Slaget 12
På Slaget 12 anno 1986

En symbiose mellem ord og tekst

– Vi kunne jo egentlig godt se potentialet. Det var kombination af titlen, indholdet i sangen og melodien, som havde noget fængende over sig. Det var den sammenhæng, som gjorde, at der var noget i det nummer, der slog an. Men der skulle altså en udefrakommende til, for at vi selv blev overbevist.

Hvad har den gjort for jer og jeres karriere?

– Den har defineret os, som artister, og hvis vi ikke havde udgivet den, havde vi måske ikke kunnet lave album nr. 2 – og senere fortsætte karrieren

Bare en sang om at komme hjem til et sted, du holder af

– Det, som egentlig kunne undre én dengang, ligesom den dag i dag, er, at alle andre steder i landet synger folk mindst ligeså meget med på Hjem til Århus som i Aarhus

Niels Kirkegaard fortsætter:

– Det har nok noget at gøre med, at teksten egentlig ikke som sådan har noget at gøre med Aarhus. Den handler jo i virkeligheden nok bare om sådan en grundlæggende følelse for mange. Det der med at komme hjem til noget, som man tog afsted fra. At komme hjem til stedet, som du holder af. Det er nok noget, som alle mennesker, forskellige steder i Danmark, kan forholde sig til.

– Den var faktisk også inspireret af blandt andet USA, hvor enhver by med respekt for sig selv, havde sin egen sang. Det havde vi ikke her på det tidspunkt – ikke på den måde.

Bange for at blive et ”One-hit” wonder

– Ann-Mette og jeg havde fået vores første barn i 1989. Og i 1990 skulle vi ud og spille i en hal, hvor vi tilbage i 1987 havde stået og spillet for 800 begejstrede mennesker. Den aften i 1990, 3 år efter, var der 5 betalende mennesker. Det er jo det svære ved det. At komme videre fra det punkt. De første par år efter var svære. Heldigvis lykkedes det os senere at komme videre med det. Vi gearede ned og tog ud og spillede akustisk, og så opdagede vi, at folk genkendte vores gamle sange.

En svær balance mellem ambivalens og stolthed

– Det er klart, at der opstår en form for ambivalens. Selv ”Let’s Dance”, som var en stor succes for os, kan ikke måle sig i forhold til, hvad ”Hjem til Århus” betyder. Det er alligevel den sang, som bliver det samlende element til en koncert. Det kan godt være lidt irriterende til tider, når folk står og råber på dén ene sang. Vi skal spille 2 gange 45 minutter. Hør nu lige hvad vi også har lavet, ikke. Men i de senere år er det blevet bedre. Nu ved publikum godt, at vi har lavet meget andet siden, og de vil hellere end gerne lytte til alt det andet også.

”Hvem er På slaget 12 nu?”

– I dag er det Ann-Mette Elten og jeg selv. Det har det mere eller mindre været lige siden med skiftende besætninger.

– Vi deler vores tid mellem bandet ”På Slaget 12” og Ann-Mette som soloartist. Vi spiller cirka 70 koncerter om året, og vi er glade for, at der er nogle, der stadig har lyst til at tage ud og se os. Både som duo og ”På Slaget 12”.

– Og vi er ikke kun et 80’er orkester. Vi laver nye sange hele tiden. Her i januar, udgav vi blandt andet et nyt nummer, som hedder ”Gi’ lidt kærlighed”.

Niels Kirkegaard fortæller afslutningsvis:

– Vi vil ikke fornægte vores fortid, og det er stadig dejligt at spille Hjem til Århus til koncerterne. Den har det også med at skifte udtryk gennem årene – for eksempel alt efter, hvem der spiller med på den live. Men jeg synes stadigvæk, at det er sjovt at lave nye sange, prøve nye ting af og udvikle sig med tiden. Og Ann-Mette har i tiden efter beskæftiget sig med mange forskellige ting på sine solo-udgivelser med et decideret opera-album som det seneste.

Selvom På Slaget 12 ikke kan og vil se bort fra sin musikalske fortid, og selvom de ifølge Niels Kirkegaard ”helst vil snakke om nutiden”, er det svært at overse, at de er skabere af en sang, som er blevet et slags aarhusiansk “varemærke”. Den bevarer sin aktualitet og lever tilsyneladende videre i bedste velgående over hele landet den dag i dag.

Relaterede artikler