Anledningen er et 40 års jubilæum, og jubilaren er RMF. Er du selv koncertgænger i Aarhus, så er du sikkert også en af de mange, som har haft glæde af de rødbuksede RMF’eres arbejde. Men hvem er RMF egentlig, og hvad er det, der får dem til at stille op, når hele Aarhus stadions græsarial skal plastre til med plastikplader, fordi George Michael skal spille. Eller bygge scene til Metallica og lave mad til hele SPOT festival? 

Af Frederik K-Madsen

Det hele startede i Stakladen i 1978, hvor en gruppe unge studerende stiftede Studenterforening af 1978.  I starten handlede det hovedsageligt om at afvikle koncerter i Stakladen, men det ændrede sig i 1983, hvor foreningen også ændrede navn til Rytmisk Musikforening eller RMF og begyndte at tage del i flere aspekter af det aarhusianske musikliv. I dag tæller foreningen omkring 70 medlemmer, med en aldersspredning fra 19 til 70 år og med et lidt forskelligt aktivitetsniveau. Tidligere har foreningen haft to fastansatte til at stå for koordinering, men i dag er det bestyrelsesmedlemmerne Jacob og Michael, der står for bemandingen af de 70 til 80 arrangementer, de årligt er en del af. To arrangementer, som foreningen specielt går op i at støtte op om, er Bispejazz, hvor de står for både scene og madtelt, og SPOT Festival hvor de sørger for alt catering og hele Scandinavian Congress Center med scener og bandrum.

Den lille forening med det store fællesskab

Foreningen står ikke længere for selv at arrangere koncerter, men bliver istedet hyret ind til opsætning og nedtagning af scene, stagehands, katering, bandrum, billet, eller vagt. Alle indtjente penge går til at holde foreningen kørende med lokaler, tøj og materiale. Derudover går de til at lave sociale arrangementer som mad- og bageaftener, bar lørdag, julefrokost, galla, eller hvilke initiativer der ellers dukker op.

Læs også: Har Grøn fattet frivilligheden

Foreningslokalerne er ugentligt åbent for hygge og arbejde. Der skal for eksempel vaskes røde bukser efter arrangementerne, og i den forbindelse skal der selvfølgelig også spises nogle af de pølsehorn som er overskydende fra det seneste arrangement, og puttes et par kapsler i kapselspanden.

Professionelle frivillige

Øivind Høstmark er foreningens formand, og er altså en af dem, som sørger for, at foreningens mindset følges og standarten holdes. 

– Vi er frivillige men i en professionel forening. Det indebærer, at vi, selv om vi selvfølgelig skal have det sjovt under arbejdet, ikke må gå på kompromis med resultatet af vores arbejde. Det vi leverer skal være er af en høj standart. Det stiller krav til medlemmerne, på den måde at man ikke møder op påvirket af rusmidler, og selvfølglig tager de opgaver, man får, seriøst. Men det stiller også høje krav til os som ledere. For at det kan være sjovt, at være en del af det arbejde, vi laver, så skal vi som ledere være klar med opgaverne. Det gøres klart for alle, hvilke opgaver de har, og hvad det er, de skal opnå. Det er vores opgave at formidle det på en ordentlig måde. Derudover skal vi også være opmærksomme på, om der er nogen, som går kold i deres opgave og måske trænger til noget afveksling.
Så er det også vigtigt, at vi sørger for at alle ved, at vi løfter opgaverne sammen. At det her er et fællesprojekt. Selv om vi har forskellige stillinger, er vi et fællesskab. Derfor skal der også være kort mellem medlemmer og bestyrelse, og det skal altid være mulig at komme til et bestyrelsesmedlem og tage en snak og få en forklaring på, hvorfor tingene er som de er.

Brødrene Brian og Jacob startede helt unge i foreningen og har i dag været medlemmer i henholdsvis 14 og 13 år. Nu sidder de begge med i bestyrelsen sammen men blandt andre Nikolaj og Michael, der også er mødt op dagen før jubilæumsfesten for at handle, gøre rent og pynte op. Alle er inviterede. Medlemmer, gamle medlemmer, samarbejdspartere, musikere og kommunen. De fire mænd har allerede sammenlagt et tre cifret koncert antal under bæltet, og har altså en god fornemmelse af, hvad det vil sige at være en del af RMF. 

Hvordan er det at omgås så mange kendisser? 

Jacob: – Det siger mig slet ikke noget. Det er jo arbejdet, jeg brænder for, og det er derfor, jeg er her. Det er heller ikke på alle arbejdsposter, man ser dem. Har man bandrum, jamen så får man selvfølgelig snakket lidt med dem. Der er generelt en naturlig kontakt. Der er jo mange steder, hvor man nu kun må ryge et bestemt sted, så hvis de er rygere, så står man jo allesammen samme sted, og så kan man godt lige få en snak. Specielt de rutinerede kunstnere, som har været i branchen længe, er ofte mere snaksaglige. Efterhånden så er der også nogen, som man har set så mange gange, at man begynder at kende hinanden. Jeg kender også snart alle teknikerne, som arbejder i Aarhus. Altså lyd og lys folk osv. Det er dog også vigtigt, at man som RMF’er forstår, at man altså ikke er der for at få autografer, og det er kotyme, at man ikke kontakter artister, men lader dem tage kontakten. 

Nu siger du at det er arbejdet som du kommer for… Hvad er det der er fedt?

Jacob – Noget, jeg synes er fedt, er, efter at have brugt en dag på at få sat scenen op at stå under koncerten som sikkerhedsvagt i graven. Så kan jeg stå og se alle de mennesker, der har glæde af koncerten, og det giver en virkelig go fornemmelse at vide, man har været med til at skabe den oplevelse. Det er jo også derfor, man kan være klar til at ligge så mange timer i det. Fx i løbet af de 13 dage, hvor vi har Bispejazz, tror jeg nemt, jeg kommer til at bruge over 100 timer. Metallica i  2007 var nok også omkring 100 timer.

Nicolaj – Generelt når det hele spiller til sidst. Tingene kører aldrig, som man har regnet med. Det kræver ofte nogle kreative løsninger på stedet. Det er udfordrende men givende, og man får prøvet sig selv af.  

Michael – Ja, og så er det fedt at mærke sammenholdet. Jeg kan huske vi til en Kent koncert, stillede med 40 mand. På  dagen fik vi så at vide, de gerne ville have 70 til load out efter koncerten. Så der skulle vil lige nå næsten at fordoble holdet, inden koncerten sluttede. Vi nåde op på 68! Rigtig fedt at opleve, at folk bare smed, hvad de ellers havde i hænderne, og mødte op og var på. 

Michael – Vi har jo også hele catering på SPOT-festival. Der har vi på et tidspunkt oplevet at stå med 100 mand, der manglede mad efter, at buffeten var tom. Der skulle virkelig tænkes hurtigt, og det endte selvfølgelig med, at ingen gik sultne hjem. Efter det har vi altid 8 liter ekstra fløde med, i tilfælde af at noget går galt. Hvis man har 8 liter fløde, så kan man altid finde på noget.

Har der så været oplevelser, der ikke bare var positive?

Jacob – Ja, i 2007 under Metallica opsætningen, hvor jeg stadig var relativt ny, blev jeg truet af gratister. Med gratister mener jeg nogle af dem, som kommer for at sidde lige på den anden side af hegnet, og se koncerten uden at betale for en billet. Vi skulle skærme nogle hegn af, fordi der var et bestemt sted, hvor gratister havde fundet ud af, de kunne se scenen. Da vi gik op og begyndte arbejdet, blev de ret sure. De begyndte at skære det stof i stykker, som vi hængte op, og fik også sat ild til det. Til sidst truede de mig også med kniven. Det blev heldigvis hurtig afsluttet, da et hold på tyve vagter stormede dem. Det er rart at vide, at vagterne altid har din ryg.

Hvad med musikken – I må høre en del. 

Brian – Nej! Altså det er minimum 10 år siden jeg har været til en koncert for at høre den.
Jacob – Jeg har betalt for 2 koncerter i mit liv, og det var Kato og L.O.C. Jeg har været til i hvert fald 500 koncerter.
Brian – Tæller du stadig?

Din anden familie.

Brian – Hvis jeg skulle opsummere, hvad RMF er, så er det din anden familie. Vi får set en del til hinanden. Her er plads til alle, der vil det. Det handler om mindset og ikke fysik. Det er også derfor, de fleste bliver hængene mellem 5 og 10 år. Der er selvfølgelig også en del som os, der har været her meget længere. Man kan jo faktisk også enden med at blive gift. Min kone mødte jeg også, mens hun var frivillig her. Hun var her så godt nok kun et år.
Frederik – Så der var du hurtig?
Brian – Næe’aj, det var vel egentlig hende som var hurtig. Hun fangede mig i tallerkenrummet til en af festerne hernede. Nu er vi gift og har en datter. Så ja, der er faktisk også RMF-babyer.

Så hvis du ikke kendte de røde bukser før, så kender du dem lidt bedre nu. Aarhus Echo ønsker tillykke med de 40 år, og håber på mange flere.

Relaterede artikler