Røgsignal får ny lyd på Lydhavnen

Bandet Røgsignal er ved at lægge sidste hånd på opfølgeren til deres album ’Pletter På Solen’ fra 2016. De har inviteret mig med i studiet til en snak om den nye plade, der på trods af en arbejdstitel stadig er ved at finde sin form. Det er dog stadig instrumentalmusik, der bevæger sig i et flydende felt mellem jazz og indie-rock.

Af Kaspar Ottosen

Vi befinder os i Lydhavnen i bunden af Jægergårdsgade, hvor byfornyelse er ved at ramme den kreative oase af musikere og iværksættere inde. Højhuse skyder op side om side med Nåleparken, hvor byens bogstaveligt talt skæveste eksistenser hænger i en tynd tråd, og skråt over for det populære spisested Kohalen, hvor der serveres klassisk dansk mad med en pilsner og en sidevogn.

Få hundrede meter væk kan man fornemme det sidste suk fra slagtekvæget, der bræger om kap med byggeriet af en ny filial af Danske Bank, hvis kæmpe vinduespartier står i skarp kontrast til de noget ramponerede bygninger af røde mursten, hvor sydbyens musikkollektiv holder til. Jeg bliver vist ind i studiet hos Anders Boll, der sidder og drejer på knapperne og fintuner de sidste ting på et af numrene fra den nye plade.

Læs også: Der er noget i gære på Sydhavnen

– Ud over vores kærester, er du den første, der hører noget fra den.

Ordene kommer fra Nikolaj Bugge. Han er guitarist i Røgsignal, der ud over ham består af brødrene Jakob og Henrik Lauritsen på Rhodes og bass, og Jonas Møller Andreassen på trommer. Det lille studie bærer præg af, at drengene har siddet der et stykke tid.

I et lille sofaarrangement står resterne af en morgenpose fra Føtex og en rest dagmartærte. Der er tomme kaffekopper og krummer fordelt jævnt over det lille bord. Vores snak kommer til at handle meget om jazz, selv om bandet forsøger at distancere sig lidt fra det tydelige udgangspunkt. Hvor den sidste plade var meget organisk i sit udtryk og blev indspillet live, så er den nye plade mere produceret.

– Da vi lavede den første plade, var det ret dogmet. Det skulle gerne være real takes og alt optaget på samme tid. Hvis der var noget der kiksede og alt andet var fedt, så var vi ligesom nødt til at bruge det. Det var også meget fedt. Der var vi meget koncentrerede om, at det bare skulle være lyden af os fire.

– Der gik ikke ret lang tid, før vi havde lyst til at se, hvad der kunne ske, hvis vi prøvede at gøre det helt modsatte. Ikke tænke det så meget som et jazzband, men måske mere som et rock- eller indie-band. Det der med at postproducere på musikken er jo mindst lige så stor en del af musikken som at stå og spille det live i studiet. Vi ender faktisk med at bruge mere tid hernede ved Anders, end vi gjorde ude i liverummet, fordi vi næsten bruger en dag per nummer på at lave ekstra ting.

Liverummet er i denne sammenhæng Finland Studio, hvor Jacob Worm hører til. Han producerede den forrige plade. Nu er Anders Boll kastet ind i ligningen, og han kommer flere lag på musikken, end der var på den forrige plade.

22365370_1325353740925082_98816971544437727_n

Indiejazz er måske ikke den genre, der får flest afspilninger på Spotify, men bandets forrige plade røg i rotation på P8 Jazz, og pladen fik masser af gode anmeldelser med på vejen. Derfor er ambitionen også at nå længere ud med musikken, men der er ikke et veldefineret publikum, som bandet forsøger at ramme.

– Det er nok folk, der er interesserede i at opdage nyt musik og er interesserede i det der med, at man gør lidt op med genrekasserne, der lytter til vores musik. Vi har aldrig selv rigtig defineret vores genre. Det er vi ikke så store fans af. Skal vi spille på jazz-festivaller? Skal vi spilles på P6 eller P8? Hvad skal vi egentlig? Det er meget op til modtageren at definere hvad musikken er. Nogle vil nok tænke, det er jazz, fordi det er instrumentalt og vi spiller solo ind i mellem. Andre vil nok sige, det er indie uden sang på, og det er fint, at folk selv kan vælge.

– Nichemarkedet har vi det fint med, men vi har også ambitioner om, det skal være større, end det er nu. Og gerne udlandet. Samtidig tror jeg også vi bare har lyst til at se, hvor den nye musik kan tage os hen. I stedet for at pushe det i en retning, hvor man går benhårdt efter at spille jazzfestivaller i udlandet, så vil vi gøre op med det mærkat, og se hvem det er, der reagerer på musikken. Da vi udgav vores sidste plade, var det for eksempel nogle helt andre playlister på Spotify, vi havnede på, end vi havde forestillet os. Og det tror jeg, vi blev ret glade for. Det bekræfter vores fortælling om, at det ikke bare er jazz.

Selv om musik er instrumentalt skal sangene stadig have navne. På ’Pletter På Solen’ kunne man blandt andet finde titler som ’Katte Fra Nubien’ og ’Zombievals’, men bandet overvejer at gå en anden mere konceptuel vej på den nye plade.

– Titlerne på den første plade kom af, hvor vi var, da vi skrev dem. Nogle af numrene er lavet oppe i en hytte i Nordjylland, der lå ved en å. Så lavede vi blandt andet en sang, der hedder “Der løber meget vand i åen”, fordi det var lige der, vi var. “Mens Træerne Stryger Forbi” var køreturen på vej ind til den hytte.

– Det bliver anderledes på den nye plade. Da vi indspillede ’1977’, havde vi det sådan, at noget af det der blev spillet på Rhodes var sådan lidt stjernestøv-agtigt. Så vi kom til at tale om stjerner, Star Wars og stjernekrig. Det var lidt mærkeligt, og en meget konkret ting lige pludseligt. Vi nåede frem til 1977, som er det år, den første Star Wars-film udkom. Så man kan godt sige, at den hedder ’1977’, og vi ikke har nogle associationer til Star Wars mere, men med den lille nørdede note, at det også er en reference til Star Wars.

– Den næste plade skal være noget andet, et andet koncept; en anden helhed, hvor man kan høre et nummer og sige, det er fra den der plade fordi hele pladekonceptet er meget fedt. På en måde vil vi gerne have en mere moderne lyd. Hvis vi skal dele det op i sådan nogle radiokasser, så sigter vi mere efter P6 end P8 denne gang. Men det er lige så meget for at gøre op med at vi ikke bliver set som bare et jazzband, for sådan tænker vi ikke om os selv. Instrumentalmusik kan også godt høre til i nogle af de andre kasser.

Den nye lyd fra Røgsignal kommer til at give nogle udfordringer, når pladen skal spilles live, men man kommer ikke til at opleve bandet med et backingtrack. Ikke fordi, det strider mod deres jazzede tilgang, men simpelthen fordi, det bliver for teknisk at skulle administrere. Alternativet bliver måske at udvide bandet med et par musikere til koncerterne.

– Vi har også snakket om at lege med, at vores liveting er noget helt andet end det man kan høre på pladen. Vi spillede en koncert for et par uger siden, hvor vi egentlig bare spillede frit imellem vores numre. Vi havde lavet en bruttoliste og sagt, det er de her numre vi spiller, men vi ved ikke hvordan, og vi ved ikke hvornår, og så ser vi hvad der sker. Der havde vi alle en følelse af, at det var en fed måde at angribe det på live, for så behøver vi ikke at bekymre os om, at det skal lyde ligesom på pladen. Så kan det måske være at folk synes, det i endnu højere grad bliver sjovt at gå hjem og sætte pladen på, fordi det er noget helt andet. Det er vi lidt lune på lige nu, så der bevidst er en kæmpe forskel på de to ting.

Spændende bliver det uden tvivl, når pladen lander en gang i starten af 2019.

Relaterede artikler