Peter Sommer om Aarhus, Genlyd og en legendarisk ’Super-Aage’

Peter Sommer, Lydhavnen, Aarhus Echo
Pressefoto

Når Peter Sommer i gamle dage gik hjem fra byen i Aarhus, satte han sig altid på en bestemt bænk for at skrive lidt…. Vi spurgte ham ud om hans forhold til byen i anledning af hans nye album, der blandt andet er indspillet på Lydhavnen.

Af Christian Bjerggaard Jørgensen

Peter Sommer vil for altid være forbundet med postnummer 8-6-6-0, som han besynger i provinshymnen af samme navn. Sangen er imidlertid skrevet i en lejlighed på Otte Ruds Gade i Aarhus i 1998. Samme by hvor Peter Sommer begyndte at spille guitar, da han i en periode stod uden arbejde.

Under tilblivelsen af hans nye og femte soloalbum, ’Elskede at drømme, drømmer om at elske’, vendte den danske sanger og sangskriver tilbage til 8-0-0-0 for at indspille pladens første seks numre på Lydhavnen sammen med sit faste orkester Tiggerne.

Hvorfor tage hele vejen til fastlandet for at indspille på Lydhavnen, når du i dag bor i København?

– Sidst Tiggerne indspillede plade, det var albummet ’Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene’ (2008), startede vi i Feedback ude på Haraldsvej i Viby, hvor en meget ung Magnus Vad sad ved knapperne i de utroligt(!) mange dage, vi var der ude for at arrangere og indspille. I de ca. 10 år der siden er gået, har Magnus selvklart udviklet sig til at være en klassetekniker, der kender sit gear og besidder en helt ekstraordinær udholdenhed i forhold til tonserlange sessions med halvgamle Tiggere og deres ældgamle indforståede humor, der gentages i det uendelige. Han må kunne se noget i os?! Han er et meget sødt menneske. Tilbage på sporet; studiet, med Magnus i det, lyder pissegodt og efter min mening bedre end i det gamle Feedback. Så har Lydhavnens koncept med en gang af lydfolk yderligere den klare fordel, at Carsten Heller, der mixer sangene, er next door, og lige kan hives ind i sessionen, hvilket jeg faktisk tror, også booster hans muligheder for et stærkt mix. Emil Thomsen klarer mastering fra samme bygning. Det fungerer vildt godt det hele.

 Hvad lagde du vægt på ift. lyden på den nye plade? Er der noget, der træder ud i hukommelsen, når du tænker på indspilningsprocessen?

 – Det skulle være et sted, hvor vi på en fornuftig måde kunne spille seks mand samtidig uden for meget overhør og derudover have mulighed for at se hinanden imens (vigtigt!). Det kunne Feedback lige præcis klare. Og når man så har vænnet sig til et sted med dets lyd, dets monitorsystem – måske synes man, man er lykkedes med noget virkelig godt der – så er det svært ikke bare at blive der. Så vi har været tilbage tre gange og fået good stuff med hjem hver gang. Vi synes aldrig, vi har lydt bedre, hvad-skal-man-sige, i teknisk forstand. Jeg tror også på, at vi spiller og synger bedre (vi har jo øvet os!!), men kombinationen af Magnus, Heller og så slutte af med Emil på mastering har været en gylden kombi for vores lyd. Vi er altid lidt i fare for at lyde som nogen, der kun har drivvåde drømme om Bob Dylan og Daniel Lanois, men igen synes jeg, det er lykkedes os at komme ud med vores egen opdatering af det ideal der. Som ikke ret mange når alligevel.

Du er født i Aarhus og er gennem alle årene blevet udgivet på Genlyd. Men hvad er din forhistorie med byen, herunder musikalsk?

– Da jeg begyndte at udgive på Sony, var det egentlig mig selv, der insisterede på, at det skulle være via Genlyd. De måtte endda grave det gamle logo frem. Jeg synes, det er smukt og giver mig gode minder om hele Gnags’ fortælling og måde at have en karriere på. Som jeg stadig beundrer. Det at de aldrig har været den lidende, men i stedet slidende kunstner.

 Har du nogen særlige musikalske minder, der knytter sig til Aarhus?

– Mange! Det var på Otte Ruds Gade på Trøjborg, jeg skrev min første sang. Den handlede og handler, om byen jeg kommer fra, Skanderborg. Med postnummer 8660. På Jens Baggesens Vej i Århus Nord kom jeg i gang med at lave min egen musik. Vi øvede med diverse bands oppe under HT-Barnow, som var en tømmerhandel, der lå der. Mest kendt for den lille pølsevogn i vindfanget, der forhandlede den legendariske “Super-Aage”. En voldgod pølse med brød. Tricket var så at bede om en “Musiker-Aage”, som om man gik på det nærliggende Musikkonservatorie. Det gav så hele to brød til pølsen… Jeg havde desuden en speciel bænk på Nordre Kirkegård oppe på Trøjborg, hvor jeg altid standsede på vej hjem fra byen, satte mig og skrev lidt. Den savner jeg lidt. Udsigten over mod Samsø. Det’ smukt iggå!

Hør Peter Sommer fra Lydhavnen: Live at Tapetown

 

Relaterede artikler