Oziris

TLF.: +45 21705138

Hvem:
Jesper Kragh – Guitar, vokal
Steen Lauridsen – Trommer
Karina Bundgaard – Bas

Hvad:
Rock, Folkrock, Alternativ

Hvor:
Aarhus (Dannet i Vejen)

Hvornår:
1996 – 2007

Udgivelser:
Potions of the Seaseon (demo) – 2000
Rosemary and Rue (demo) – 2001
Spells and Curses (demo) – 2002
April Tune (demo) – 2003
Stillness to the Marrow (EP) -2004
The Hazel Hide to Everhaunt (Album) – 2007

Tidligere medlemmer:
Henrik Sørensen – Bas (1996-2000)
Leif Nielsen – Bas (2000-2004)
Jacob Uhd Larsen – Keyboard (2000)
Ida Nielsen – Keyboard (2001-2002)

Øvrig info:
Oziris skifter i 2007 navn til The Sleeplings. Med Cecile Rafaelsen på klaver udgiver de EPen “..for dare and farewell” i 2009 og efter en længere pause udkommer albummet “Elusive Lights of the Long-forgotten” i 2017. Bandet er igen reduceret til trio – nu med Peter Just Rasmussen på både Klaver og Bas.

Udtalelse fra presse:
“Århusianske Oziris er en temmelig enestående størrelse på den danske musikscene, hvor de med deres magiske mikstur af gotiske dyder, hjemsøgende klange, filmiske flader og heftige guitarriff har fundet frem til et stilsikkert og udsøgt udtryk. Inspirationskilderne ligger dog lige for; de perlende og dryppende klange synes i hvert fald lånt fra Danny Elfman, der gang på gang har bidraget flittigt til filminstruktøren Tim Burtons forunderlige universer. Oziris er et spændende bekendtskab, der over hele linjen overbeviser på det spillemæssige plan. … Numre som den snørklede Marie Christine og den fortryllende The Crows er ”hekserock”, når det er bedst.” – GAFFA (anmeldelse af album, 2007)

“Man bliver ført igennem et univers af fortryllende kompositioner, fremført af yderst talentfulde
musikere. Hvis OziriS ikke formår at slå igennem, så går der virkelig et kapitel i dansk musik tabt, og
det ville være synd, for bands af denne kaliber er der langt imellem.” – Tim Lynge / musikmagazinet LineOut

“Sig pænt goddag til et af dansk undergrunds mest originale og lovende orkestre, Oziris.” – Kristian Schlelein / Mymusic

“Dette udspil er noget af det mest interessante musik jeg længe har hørt. Det SKAL høres!”– Danish Metal

“Man kan ikke være andet end glædeligt overrasket over bandets evne til at beherske deres filmiske
og dystert groovede udtryk så godt samt naturligvis bandets instrumentelle kunnen.” – Undertoner

“Oziris skiller sig ud fra mængden samtidig med, at de appellerer til det almene rockpublikum. Er der
bare lidt retfærdighed til, vil Oziris gå en lys fremtid i møde med mulighed for at vise, hvad de kan.” – Bo Christensen / musikmagazinet LineOut

Bandets særpræg:
Gruppen består af en jazz-trommeslager, en kvindelig bassist med fortid i dødsmetalbands, samt en guitarist/forsanger med hang til filmmusik, sære klange, og inspirationer hentet i det 19. århundredes eventyr og Art Novaeu. Disse yderligheder mødes i en organisk, hjemsøgt rock -levende uperfekt og dragende mørkt. En blanding der af fans er døbt hekserock, og som har fået anmeldere til at spidse ører og spytte roser.

The Hazel Hide to Everhaunt er indspillet med den legendariske producer Tommy Hansen (Helloween, Hatesphere, Inside The Whale, D:A:D, mv.) bag knapperne. Derudover har albummet været en tur over atlanten for at blive masteret af John Golden, som bla. har haft fi ngrene i Sonic Youth, Primus, Chris Isaak, og danske Lampshade.

Albummet fremstiller Oziris’ bredtspektrede univers i form af 10 numre, som er bundet op på et tema, der forener det drømmende
og romantiske med det forheksede og bittersøde og det indædt skræmmende…