Northside Festival

Tangkrogen har i mange år været et af de mest oplagte steder til store koncerter i Aarhus, og det var også der, Northside startede i 2010. Men den ambitiøse festival voksede sig hurtigt for stor til pladsen, og festivalen vokser stadig.

Af Kaspar Ottosen

De kaldte det selv, det mest ambitiøse program ind til videre, da Northside i 2017 kunne præsentere de to kæmpenavne Radiohead og Frank Ocean, og 2017 var – på trods af vejrgudernes insisterende rasen – kulminationen på syv års rejse fra en etdagsfestival på Tangkrogen med 5000 deltagere til en tredages mad- og musikfestival i Ådalen med 35.000 deltagere.

Northside har på ganske kort tid cementeret sig på den danske festivalscene som et unikt produkt, der blander internationale topnavne med danske kunstnere. Festivalens nerve er indierocken, men der er afstikkere til alle genrer, og festivalen lytter til sine gæster, der er med til at ønske kunstnere. Ud over musikken har Northside også et stort fokus på økologi og bæredygtighed.

Festivalen blev sat i søen i 2010 på initiativ af Brian Nielsen fra booking og management selskabet Skandinavian. Året efter indgik han et samarbejde med den tyske koncert-koncern FKP Scorpio, og Northside er i dag ejet af 50/50 af Scorpio og et selskab tilhørende Brian Nielsen og Flemming Myllerup.

Det har ikke altid været en dans på roser for Northside. I 2015 kom festivalen ud med et underskud på 3,8 mio. kr., der fik revisoren til at udtrykke tvivl omkring selskabets videre drift, men musikken spiller stadig, og der bliver som tidligere skrevet brugt flere penge på musikken end nogensinde før.

Fremtiden byder også på en logistisk udfordring for festivalen, der kan se frem til at blive hjemløs, når Aarhus Kommune by-udvikler langs Søren Frichsvej. 2020 bliver det sidste år i Ådalen, hvor festivalen allerede i dag har udfordringer med at agere i den byggeplads, der omgiver festivalpladsen. Der er dog lys forude, da Aarhus Kommune har sat et indledende beløb af til en ny eventplads i byens ved Eskelund, hvor Northside sandsynligvis kommer til at blive afviklet fremover.

NORTHSIDE 2017
Radiohead, Frank Ocean, The Prodigy, Richard Ashcroft, Run The Jewels, James Blake, Ride, Bastille, The 1975, Tom Odell, Thomas Helmig, Tina Dickow, Mø, Suspekt, Sort Sol, Rasmus Walter, Primus, Thomas Dybdahl, 2manydjs, The Afghan Whigs, The Kills, Veronica Maggio, Mando Diao, Helgi Jónsson, Agnes Obel, Peter Sommer & Tiggerne, Phlake, WhoMadeWho, When Saints Go Machine, Folkeklubben, Saveus, Chinah, Katinka, Bisse, Lightwave Empire, IAMJJ og Off Bloom.


NORTHSIDE 2016
Alex Vargas, Av Av Av, Beach House, Beck, Bernhoft, Bloc Party, Blossoms, C Duncan, Caribou, Coasts, Damien Rice, Deftones, Den Sorte Skole, Digitalism, Duran Duran, Flume, Iggy Pop, Jake Bugg, Jamie Lawson, Jamie xx, Lukas Graham, Malk de Koijn, Marvelous Mosell, Phlake, Puscifer, Samm Henshaw, Scarlet Pleasure, Sigur Rós, The Chemical Brothers, The Minds of 99, Ukendt Kunstner, Unknown Mortal Orchestra, Velvet Volume, Wilco, Wolf Parade, Yeasayer og Yelawolf.


NORTHSIDE 2015
Alt-J, Antony and the Johnsons, Ben Howard, Broken Twin, Calexico, Carl Barât and the Jackals, De Eneste To, Death Cab for Cutie, Earl Sweatshirt, Emilie Nicolas, FKA Twigs, George Ezra, Go Go Berlin, Grace Jones, GusGus,Incubus, Interpol, Jack Garratt, John Grant, José González, Little Dragon, Matthew E. White, MØ, Placebo,Rangleklods, Savages, Seasick Steve, S!vas, Spids Nøgenhat, St. Paul and the Broken Bones, The Black Keys, The Minds of 99, The Jesus and Mary Chain, The Parov Stelar Band, Scarlet Pleasure, Ulige Numre, Underworld, Wolf Alice, Wu-Tang Clan, Years & Years

 

NORTHSIDE 2014
Ane Brun, Arcade Fire, A$AP Rocky, Baby in Vain, The Blue Van, Bombay Bicycle Club, The Brian Jonestown Massacre, Chorus Grant, Cold Specks, Donkey Roadshow & Special Guests, Flogging Molly, Franz Ferdinand, James Vincent McMorrow, Jurassic 5, Lana del Rey, Lars H.U.G., Lucy Love, Lulu James, Mew, The Minds of 99, Mont Oliver, Mount Kimbie, The Mountains, Mø, Nabiha, The National, Oh Land, Nina Persson, Pixies, Quadron, Queens of the Stone Age, Reptile Youth, Rhye, Royal Blood, Röyksopp and Robyn Do It Again 2014, Rudimental, RY X, Turboweekend, White Lies, WhoMadeWho, Wild Beasts.

 

NORTHSIDE 2013
Arctic Monkeys (UK), Keane (UK), The Flaming Lips (US), Nephew (DK), Trentemøller (DK), Alt-J (UK), Band of Horses (US), The Knife (S), Nick Cave & The Bad Seeds (AUS), Portishead (UK), Phoenix (F), Kaizers Orchestra (N), Kashmir (DK), When Saints Go Machine (DK), Spleen United (DK), Gogol Bordello (US), Fun. (US), Ellie Goulding (UK), Peter Sommer (DK), Tom Odell (UK), The Eclectic Moniker (DK), Bikstok Røgsystem (DK), Biffy Clyro (UK), Love Shop (DK), Shaka Loveless (DK), Frightened Rabbit (UK), Kings of Convenience (N), Everything Everything (UK), Daughter (UK), Tegan and Sara (CA), The William Blakes (DK), Deap Vally (US), Imagine Dragons (US), Passenger (UK), Mø (DK), Jagwar Ma (AUS), The Floor Is Made of Lava (DK), Fallulah (DK), Left Boy (A), Rasmus Walter (DK), Kristina Renée (DK).

 

NORTHSIDE 2012
Justice (F), Snow Patrol (US), The Stone Roses (UK), Garbage (US), The Hives (S), James Blake (UK), Kasabian (UK), Noel Gallagher’s High Flying Birds (UK), The xx (UK), Eagles of Death Metal (US), Emeli Sandé (UK), The Gaslight Anthem (US), The Kooks (UK), Marina & The Diamonds (UK), Bat For Lashes (UK), Bombay Bicycle Club (UK), Little Dragon (S), Miles Kane (UK), Noah & The Whale (UK), Kashmir (DK), D:A:D (DK), Lukas Graham (DK), Malk de Koijn (DK), Oh Land (DK), Suspekt (DK), The Asteroids Galaxy Tour (DK), Choir of Young Believers (DK), Dúné (DK), Freja Loeb (DK), Turboweekend (DK), VETO (DK)

NORTHSIDE FESTIVAL 2011
Asbjørn And The Strange Ears, Band of Horses (US), Boho Dancer, Crystal Castles (CA), De Eneste To, Editors (UK), Elbow (UK), Fallulah, Interpol (US), Jamie Woon (UK), Suede (UK), Søren Huss, The Floor Is Made Of Lava, The Naked and Famous (NZ), The Rumour Said Fire, The Streets (UK), The Vaccines (UK), Thomas Dybdahl (N), Tina Dickow, Turboweekend, Veto og White Lies (UK).

 NORTHSIDE FESTIVAL 2010
NorthSide  blev afholdt første gang på Tangkrogen i Aarhus i 2010 som en endagsfestival med 5.000 gæster og et rent dansk musikprogram, bestående af Nephew, Mew, Veto, Turboweekend og Selvmord.

Relaterede artikler