Musikken melder sig på banen, som den alternative vinkel

Den elektroniske komponist, sanger og producer Heidi Mortenson, er netop aktuel med hendes nye plade Spectrum. Albummet inviterer ind til et univers af lyde. Med en tilbagelænet rytme, en behagelig, blød vokal og skarpe tekster, henfalder man til fordybelse og eftertænksomhed. Derfor var en snak med Heidi om hendes tilgang til musik, og hendes nye plade på sin plads.

Af Nina Bogicevic

Heidi Mortensons Spectrum er det fjerde album i hendes diskografi, og findes på vinyl og i digital form. Albummet rummer ti tracks, som bevæger sig vidt omkring på lydspektret. Deraf er et navn som Spectrum passende. Efter snakken med Heidi, blev det tydeligt hvordan albummets titel på behagelig vis, stemmer overens med Heidis egen livshistorie, som har budt på et bredt spektrum af bopæle, lande og erfaringer.

En verdenskvinde

Heidi Mortenson må siges at være en verdenskvinde. I sin spæde ungdom drog hun til Barcelona, hvor hun endte med at blive i otte år. I hjertet af Barcelona arbejdede Mortenson på klubben Moog, som er en to-etagers elektronisk natklub, der har gæstet elektroniske fans i 16 år. Heidi Mortensons arbejde på Moog bestod i at booke, hvor hun blandt andre bookede den elektroniske kunster Ellen Allien.

Men det hele startede for Heidi Mortenson i København, som hun flyttede til som 18-19 årig. I hovedstaden opdagede Heidi Mortenson X-ray, en techno klub der lå på Gothersgade, i hjertet af København.

– Techno genren er som en bobbel man kan forsvinde ind i. Jeg fandt det fascinerende hvordan lydene i techno, har indflydelse på hvordan man bevæger kroppen, fortæller Heidi Mortenson.

Heidi Mortenson var på daværende tidspunkt tilmeldt en uddannelse for moderne dans. Men et halvt år efter hendes møde med technoen, stoppede hun med at danse moderne, og foretrak de intuitive trin til technoens lyd. Den elektroniske musik begyndte at sætte spørgsmål hos Heidi Mortenson.

– Da jeg hørte techno for første gang, begyndte jeg at undre mig over om folk også lytter til det om dagen, hører de det i bilen eller på deres WalkMan, fortæller Heidi Mortenson.

Den elektroniske musik trak fortsat i Heidi Mortenson, som herefter besluttede at flytte til Barcelona. 

– Jeg tænkte at jeg gider ikke jantelov, gråvejr eller regn. Jeg manglede et eller andet, noget som man så på film.

Derfor flyttede Heidi Mortenson ned til de varmere breddegrader, i missionen på en tilværelse, der afspejlede det man kunne se på film. Der hvor hun befandt sig, var Heidi Mortenson altid den yngste i Barcelona – de andre på hendes alder studerede på universitetet eller lignende. Men Heidi Mortenson kom ikke for at læse, hun kom for at studere livet.

Under det 8-årige spanske ophold, kom Heidi Mortenson i kontakt med sin første synthesizer/trommemaskine, en Roland MC505. Hendes træf med instrumentet, var startskuddet til Mortensons musikalske karriere, som startede omkring årtusindskiftet.

Barcelona-eventyret tog dog sin ende, Heidi Mortenson rykkede de sydlige pløkker op, og drog til Berlin hvor hun bosatte sig i fem år. I Berlin spillede hun en lang række koncerter, og rejste en hel del. Selvom den elektroniske artist elskede at spille koncerter, og gå til dem, blev den heftige mængde af transport i længden trættende.

Heidi Mortenson blev inspireret af musikeren Band Ane’s fortællinger om at bo i naturen, og den idyl man kunne erfare lige dér.

– Ane fortalte en masse eventyrlige ting, så jeg besluttede at ville prøve det, fortæller Heidi Mortenson, om hvordan hun drog tilbage til de danske stepper.

 Heidi Mortenson har nu boet i en skov nær Aarhus i et årti. Men Heidi Mortenson mindes at det var udfordrende at flytte tilbage til Norden.

– Det var sværere end jeg havde tænkt. Jeg oplevede en form for identitetstab, i forbindelse med at flytte til Danmark, fortæller sangeren om sin tilbagevenden.

Den evige følelse af at stå i transit, gjorde at Heidi Mortenson blev rundtosset af hvor turen nu gik hen, og isolationen i skoven var en kærkommen forandring for den elektroniske kunstner.

Alt-mulig-gør-det-selv-kvinde

Heidi Mortenson gør den nu som alt-muligt-kvinde. Hun både producerer, komponerer, mixer og indspiller selv – nå ja, så har hun også sit eget pladeselskab. Alt kan hun klare fra skoven hvor hun bor med sin hund, som tilfældigvis hedder Echo.

– Jeg har ikke et band jeg er afhængig af, jeg gør alting selv, nogle gange har jeg folk forbi til at spille, men jeg styrer det hele selv, fortæller den selvstændige kunstner.

Hvor Heidi Mortenson før var meget ude og spille, har hun mere eller mindre lagt live-show på hylden til fordel for eksperimentering i hjemmestudiet. Her har Heidi udfoldet sig og kastet sig ud i andre projekter, som ikke er live-musik. Blandt andet har hun lavet musik til det Aarhusianske teater Katapult og til en solo udstilling af billedkunstneren Mette Winckelmann. Artistens tilbagetrækning fra scenen, har gjort at Heidi Mortenson nu går anderledes til værks i sin produktion af sange.

– Før var jeg mere eller mindre bevidst om at arrangere mine sange på en måde, der kunne være fedt at spille live. Det tænker jeg ikke over længere, fortæller Heidi Mortenson om sin frie process i studiet.

De elektroniske sange har en åbenhed, som gør at man kan manipulere og lege så meget som man vil. Samtidig har de traditionelle instrumenter en varmere lyd. Tiden i skoven har givet lejlighed til at Heidi Mortenson kunne dykke ned i hendes overdådige lydbibliotek, som hun har samlet gennem sine aktive år.

– Jeg har et kæmpe lydbibliotek. Jeg kan godt lide at modificere dem, og få dem til at lyde forskelligt. Nogle er korte, andre er lange, og nogle har meget eller lidt rum, fortæller Heidi Mortenson om sin eksperimentering med lyde.

Alt musik starter med en lyd. Om det er vinden som suser i træerne, køleskabets summen eller trægulvets knirken, når det udvider sig på grund af temperaturen. Men alle disse sporadiske lyde, kan sammensættes til musik.

– Når man hører lyd sammen, opstår der en energi, fortæller Heidi Mortenson om sin sondring mellem lyde og musik, hvor musikken er den energi der opstår i samspillet lyde imellem.

Den elektroniske musikproduktion handler dog ikke kun om tilfældige lyde, og manipulationen af disse. For Heidi er lydene og musikken drevet af en følelse, et indtryk eller en stemning. Efter en samtale med producerens ven, den britiske producer og DJ, Andrea Parker, som fortalte i detaljer om bierne i hendes have, blev Heidi Mortenson inspireret til at komponere et stykke omhandlende fortællingen om bierne.

– Der er altid en følelse i musikken. Andrea Parker fortalte mig om bier, bier i hendes have. Så tænkte jeg, kan man egentlig lave musik med bier, fortæller Heidi Mortenson.

Og det kunne den garvede artist. Hun satte af på de sanseindtryk hun oplevede på baggrund af de ting som Andrea Parker fortalte, og biernes lyde blev til Mortensons sang Andrea’s Bees. Lydene er blot en af mange inspirationskilder, men drivet styres også af en lyst til at dele.

At dele et unikt moment

Heidi Mortenson elsker fortsat at gå til koncerter. Live musikken kan noget helt særligt for Heidi Mortenson, og det at optræde og dele den musik man skaber, er noget helt særligt som Heidi Mortenson sommetider godt kan savne.

– Livemusikken er her og nu. Det lagres som minder i hukommelsen, og kan ikke komme igen, fortæller Heidi Mortenson om den flygtige oplevelse der ligger i livemusikken.

– Live kan der ske alt, man kan improvisere, loop-pedalen virker ikke altid, så må man improvisere ud fra det og behandle sine instrumenter som var de bandmedlemmer. Loop-pedalen skulle behandles med lidt karate, så virkede den igen, uddyber Heidi Mortenson.

Heidi Mortenson overvejer i skrivende stund at spille live igen, hvis omstændighederne er de rigtige. En ting er at sidde i hjemmestudiet og eksperimentere, men det at kunne komme ud og skabe forbindelse til andre mennesker er noget andet.

– Det er sårbart at stille sig op og præsentere noget, men det at turde at være sårbar skaber mulighed for en connection med sit publikum, beskriver Heidi Mortenson.

Men lige nu opholder Heidi Mortenson sig i skoven, hvor hun netop har produceret hendes nyeste album Spectrum.

Alsidige spektre, frem for binære kasser

Heidi har til dato udgivet en række plader af alsidig karakter, og den nyeste er på ingen måde en indskrænkning af det spektrum, hvorigennem mennesker går følelser i møde.

Spectrum vil udvide spektret, som folk kan spejle sig i. Selve ordet dækker over en alsidighed, hvad angår køn, seksualitet og personlighed. Hvis man bruger et Spektrum, frem for kasser, giver det mulighed for helt nye spejlninger, og som mennesker har vi brug for at kunne spejle os i andre, og på den måde se at vi ikke står alene, men sammen er repræsenteret som en eksisterende del af verden, mener Heidi Mortenson. 

– Hvis man opdeler sig selv i kasser, kan man stå med et ben i to forskellige kasser og en arm i en tredje kasse. Et spektrum giver mulighed for diversitet i stedet for stereotyper, forklarer Heidi Mortenson.

For Heidi Mortenson er musik en form for kunst. Optimalt set er kunsten ikke-binær, men et rum hvori tanker omsættes til kunst. Kunsten tilbyder alternative vinkler, til de gængse og mere binære kasser, som samfundet opstiller.

– Kunst går ofte ind og stiller spørgsmål, og den må gerne provokere og tilbyde en anden måde at opleve verden på, forklarer Heidi Mortenson.

Albummet behandler emner som rummelighed og diversitet, både i lyden, teksterne og i musikvideoerne. Dog er pladens mission ikke at fortælle folk hvordan de skal tilgå verden, eller forstå dén eller sig selv på. Spectrum er et kunststykke, som gerne vil tilbyde et muligt sted hvor man kan føle sige repræsenteret. 

– Ultimativt er Spectrum en frigørelsesfest, slutter Heidi Mortenson om sit nye album.

Relaterede artikler