Musikalsk mangfoldighed i frossen finalefest

Foto: Benjamin Pomerleau

Det store brag ved Aarhus 2017 Finalen kom bogstaveligt tidligt på aftenen nede på havnen med et stort fyrværkerishow. Bagefter var der 75 gratis koncerter rundt om i byen, hvor alt fra metal, punk til verdensmusik og pop var repræsenteret. Her kommer nogle indtryk fra Aarhus Echo, som kun nåede at opleve en brøkdel af alt det, der foregik rundt omkring i Aarhus.

Af Andreas Kristiansen, Carsten Holm, Jonas Lundquist, Mikkel Sonne Friis
og Anne Mette Bak

Det er lørdag den 9. december. Jacob Bundsgaard har dagen forinden sagt tak for nu til den bestaltede kulturhovedstadstitel og overdraget roret til de nye værtsbyer Leeuwarden og Valletta. Som sin sidste krampetrækning har byen dog inviteret til kæmpe musikalsk fest for at runde et særligt år af. Som temperaturen har ramt frysepunktet, begiver Aarhus Echo Redaktionen sig ud i aftenmørket væbnet med dåseøl og spændthed på, hvad der møder os fra de mange arrangører.

Aarhus Echo skribent Carsten Holm starter vores beretning fra aftenen:

– Hvor skal du hen nu?

– Hvor har I lige været?

Det var sådan nogle spørgsmål, der røg igennem den kolde decemberluft og kæmpede om pladsen med sæsonens første snefnug, da flere tusinde gæster gik rundt i de aarhusianske gader.

Finalen rummede det hele og fik også en sjælden adgang til rådhus salen, hvor den erfarne kreatør og musiker Nils Gröndahl, fik sat farverige toner til den smukke sal.

Foto: Benjamin Pomerleau

Frost på Officerspladsen

Den unge musiker, Gurli Octavia, fik æren af at spille noget varme i publikums lettere forfrosne kroppe, da hun og band, stillede sig op på scenen på Officerspladsen – en af de få udendørsscener. Imellem koncerterne på scenen, havde musikere og elever fra Musikskolen taget stilling i officersbygningens mange lokaler, der vender ud mod pladsen. Med vinduerne åbne og under ledelse af Loïc Destremau, blev der sat toner til hele bygningen. Lyset i lokalerne tændte og slukkede alt efter, hvornår musikerne spillede – så det blev en blinkende og varieret oplevelse. Aarhus Echo skribent Jonas Lundquist var afvikler for studenterhuset i kulden ved officerspladsen, og fortæller her om sin oplevelse:

– Jeg var med til at afvikle Officerspladsen under Studenterhus Aarhus’ tre koncerter. Her havde vi fornøjelsen af årets første Aarhus-sne på en pivkold decemberdag. Heldigvis er det ikke frosne tæer, jeg husker bedst. Derfor stor tak til Gurli Octavia, Penny Police og Mathias Winther for alle de momenter, hvor jeg glemte, at jeg frøs.

Heavy-Radar og hip-Godsbanen

Mere varmt og højt gik det til værks på Radar, hvor to af byens tunge navne, møl og Bersærk, varmede op for belgiske Oathbreaker.

Radar har en scene, der kan trækkes ud midt i lokalet, så publikum samles rundt om scenen, fremfor lige foran den – og med grene der hang fra loftet og en dyster belysning, lavet af Jon Gotlev, blev der fløjtet til headbanging og suveræn stemning, skriver Carsten Holm. Anne Mette Bak var inde og høre Oathbreaker og beskriver oplevelsen:

– Siden vi var forbi timer forinden, er køen vokset en del foran Radar. Det virker dog som om, folk har været forberedt på, at det kunne ske, og der er umiddelbart ingen sure miner. Det er et dedikeret publikum, der vil vente i frostgrader på en aften, hvor byen bugner af andre gratis tilbud. Indenfor indtager Oathbreaker scenen med deres massive lyd, badet i lilla lys og med Jon Gotlevs visuals, der hænger over Radar som en evigt skiftende måne igennem skovens træer.

Bersærk på Radar. Foto: Hassan Jensen

Aarhus Echo skribent Mikkel Sonne Friis gik videre fra resten af Arhus Echo-redaktionen ude foran Radar, igennem den uoverskuelige kø sammen med undertegnende Andreas Kristiansen og ind ad dørene til Godsbanen. Her blandede tung West Coast rap fra The Palace sig med autotunepop fra Moses ”Andreas”:

– Indenfor på Godsbanen har Aarhus Volume dekoreret og sammenplanket en by af scener og barer. Aarhus Volumes ’Town Part Festival’ er yderst velbesøgt særligt af det unge teenagesegment. Følelsen af hiphedens epicenter fra by og barer, publikum og musikere giver mig forskudsrynker og mentalt gangbesvær, men den sydende stemning har alligevel sit tag i mig, fortæller Mikkel Sonne.

Midt i alt det hippe på Godsbanen er familierne troppet op i hobetal. En dreng står i et hjørne med hele familien og spiller bottle flip, mens bedstefaderen hepper. De hygger sig, og mødes måske ikke så meget i musikken men omkring musikken. Nogle af medlemmerne fra den ældre generation står og ser ud som om, musikken ikke helt er deres kop te, men det er alligevel et imponerende engagement, det aarhusianske publikum udviser, for alle oplever, også dem der er på musikalsk udebane.

Unik oplevelse med det turkise telt

Vores lille udbryderenklave går fra Godsbanen videre mod Kunsthallen, hvor det turkise telt har linet tre forskellige scener op med tre unikke acts, der spiller samtidig og sammen. Rummet nedenunder, lægger også op til eftertænksomhed, hvor Blue Foundation står jomfruagtigt gemt bag silkehvide forhæng, langt mere installeret end performende

– Jeg når akkurat at få et glimt af Blue Foundation i kælderen, før jeg glider op ad trappen, inden folkemængden bliver for massiv. I caféen, pryder de anatolske tæpper og lave stueborde, og blandt det siddende publikum, går snakken lystigt til de to mellemøstlige musikere Orhan Özgür Turan og Maher Mahmoud. Det er tydeligt, at det århusianske publikum savner Det turkise telts unikke omgivelser fra festugen, og der er en anderledes folkelig stemning her end nedenunder i de mere kliniske omgivelser, fortæller Mikkel Sonne

Aarhusianerne bandt musikken sammen

Vi når et kort visit i Rådhuset, inden vi går på HeadQuarters, for at mødes med resten af redaktionen. Tettix Hexer kanonerer industriel synthelectro ud af højtalerne mellem søjlealléen. Et mindre herrekor lægger ud med en tiltænkt malklingende og arytmisk version af ’I østen stiger solen op’.

– Til lyden af forvrængede metaliske droner minder herrekorets røst mig om bardommens ture i Marsellisskoven, hvor trofaste AGF ’believers’ skråler stemmerne hæse hver anden weekend på lige så atonal og selvsikker maner. Det er om noget lyden af Aarhus, noterer Mikkel sig.

På HeadQuarters fester vi. Aarhus Echo´s hjemmeside er officielt åbnet og vi mødes i fællesskab om Københavnerbandet D/troit, der spiller op til fællesdans, med percussion, hornblæsere og en sveddryppende sanger, Toke Bo Nisted med sjælefulde ‘moves’ i front. Der er proppet, og HeadQuarters bliver flere gange nødt til at lukke lidt for tilstrømningen af gæster i byens hyggeligste dagligstue.

Det aarhusianske publikum var ude at fejre den rytmiske musik i Aarhus, og det at folk i alle aldre støttede aftenen, gjorde den mangfoldig. Musikken var skæv, undergrund og bredte sig ud over alverdens genre. Der var ikke lagt op til folkefest, og hvis det forskellige musik kun havde trukket sit eget mere eller mindre nichéprægede publikum, var det heller ikke blevet en mangfoldig aften. Men det var mangfoldigt, og det var aarhusianernes fortjeneste. Arhusianerne bandt musikken sammen.

Relaterede artikler