MONO går metal for tiende gang

Selvom Lemmy er død og Slayer stopper, er der stadig råd for metalhovederne. Det århusianske metalmiljø vokser eksponentielt med frivilligbaserede tiltag som Musikforeningen MONO, der d. 26.-27. januar afvikler 10-års jubilæet for Danmarks koldeste festival, MONO GOES METAL, i samarbejde med huset Monorama i Åbyhøj. I den forbindelse har Aarhus Echo fået en snak med festivalens booker/promoter/co-afvikler/idémand og uslukkelig ildsjæl, Leifur, om rejsen der startede i 2008.
Af Anna Elkjer
Hvordan startede festivalen?
– Ideen til et metal-event kom meget hurtigt på tale, da jeg i 2008 joinede bestyrelsen i Mono.dk. Jeg havde tit tænkt på at det kunne være fedt at lave et event, der tog fat i, dyrkede og styrkede den spirende metal-undergrund i stedet for bare at drømme om at booke Slayer, som mange metalbookere har som deres største våde drøm. Jeg har altid synes undergrunden er meget mere interesant at arbejde med. Det er jo undergrunden, der skal afgøre om vi også har en metalscene i fremtiden… bæredygtig metalbooking om man vil…
Resten af bestyrelsen, der også indebar et par andre metalhoveder, var med på ideen med det samme!
Mange lokale rock/heavy bands som I’LL BE DAMNED og Bersærk har startet deres live-karriere i MONO. Noget af det MGM ofte får ros for, er deres blandede line-up, hvor der er noget til et hvert metalhoveds smag, og i år er ingen undtagelse. På plakaten er blandt andre den direkte punk-kvartet, Smertegrænsens Toldere, med tidligere Hatesphere frontmand, Jacob Bredahl, på bas og Surfing Henchmen med selveste Leifur på ”bas og råb”, som nu kommer tilbage og spiller deres første livekoncert i fire år.
Kan du fortælle lidt om hvordan det var at afvikle festivalen for første gang i 2008?
– Da vi startede ud første gang en aften i oktober 2008, havde vi godt kunne mærke, at der allerede havde rejst sig en vis interesse for initiativet, der dengang havde gratis entré. Men efter at Monorama ligger ude in the middle of nowhere, i Åbyhøj, og fordi at line-up bestod af (på det tidspunkt) fire små lokale bands; Scamp, Crocell, DIE og Pariah Syndicate, tænkte vi, at det var svært at skyde på hvor mange der ville komme, der ville vel dukke en 80 stykker op, tænkte vi.
Allerede kl. 19 da første band gik på, var der så mange mennesker, at bandet næsten ikke kunne komme ind på scenen, og folk stod helt ude i gangene til flere af koncerterne, da der simpelthen ikke kunne klemmes flere ind i salen. Herefter måtte vi for fremtiden begynde at sætte begrænsninger på, hvor mange der måtte komme ind. En succes var født, og vi var alle enige om, at det skulle vi snart gøre igen.
Hvad er målet med festivalen?
– At publikum skal have den vildeste fest hver gang, mens de på samme tid får udvidet deres kendskab til, hvad der rører sig af nye ting i undergrunden og at med respekt for publikums musiksmag, og musikalske nysgerrighed, at præsentere det bedste af dette.
Samtidig udfordres publikum jævnligt med nogle mere kantede indslag, og vi vægter i det hele taget den musikalske diversitet meget højt. Det har også gjort, at folk i dag forventer at blive overraskede, når de går til Mono Goes Metal arrangementer. Selv om de måske ikke kender et eneste af de bands, der står på plakaten, er der altid garanti for fede musikalske-oplevelser. Det er også en god motivation for mig som booker…
Hvordan har festivalen udviklet sig de sidste 10 år?
– Altså hovedsageligt via det, at den blev en decideret festival på to dage. De første par år var det bare en koncert-aften i ny og næ. Vi har der ud over igennem årene fået et ekstremt loyalt og dedikeret publikum. Flere har været med til samtlige events i vores nu 10 års levetid.
Vi er de seneste par år også blevet hevet ind fra udestående arrangører, som Understrøm i Mølleparken under Århus Festuge, hvor vi de sidste 2 år har præsenteret 12 timers gratis rock og metal, og derudover startede vi sidste år et samarbejde med SPOT Festivalen.”
Til nævnte Understrøm arrangement i Mølleparken 2017, præsenterede MONO GOES METAL headlinere som spirende, velanmeldte BAEST, Horned Allmighty og Woebegone Obscured. Arrangementet var godt besøgt, og vi er mange, der er klar til at sætte kryds i 2018-kalenderen, når Understrøm vender tilbage.
Hvordan mener du metalmiljøet har udviklet sig i byen gennem de sidste 10 år?
– ”Positivt på de fleste fronter, horderne af metal-heads bare vokser og vokser, hvilket gør det nemmere for bands at komme ud og spille, og for publikum at holde gang i denne enestående livsstil, som metal nu engang bare er. Netværket på scenen, bands imellem, har også bare vokset sig stærkere og stærkere.”
Er der andre festivaller, du bliver inspireret af?
– Nej.
Hvordan synes du metalvækstlaget i større grad mangler på fx Royal Metal Fest, Aalborg Metal Festival og Copenhell?
– Jeg synes de danske festivaler du her nævner gør det ok med at trække nye danske bands ind som opvarmning til de store navne.
Dog synes jeg, du mangler at nævne min personlige danske metal festival favorit Metal Magic Festival i Fredericia. Deres booker er utroligt dygtig til at finde nye, men også MEGET gamle bands fra hele verden som de fleste aldrig har hørt om.”
En partout billet til festivalen koster beskedne kr. 200,-, og giver adgang til følgende line-up:
