Med talentet i centrum! Dette er Musikforeningen MONO

Af Carsten Holm

Mange nye spirende artister og bands har taget teknologien til sig og kreerer toner, sange og numre på computere på værelserne og i kældrene rundt omkring.

Men der er stadig mange bands, der flere gange om ugen, troligt møder op i et øvelokale, plugger i og sætter strøm til deres musik på den måde.

Musikforeningen MONO i Åbyhøj, har i mange år huset bands af alle slags. Her samles musikere i et fællesskab om musikken. Omkring 85 navne, har tilknytning til MONO, der i tidernes morgen blandt andet har lagt lokaler til navne som Spleen United, Larsen & Furious Jane og Hatesphere. Nu benytter navne som Velvet Volume, Bæst og Irene nogle af de mange øvelokaler, langs de lange gange.

MONO opstod i 2001, da den landsdækkende musikorganisation Fajabefa – som bl.a. afviklede DM I ROCK – drejede nøglen om. Fajabefa blev til Rytmisk Musik Danmark, som fortsatte med at kæmpe for amatørmusikernes vilkår i Danmark, men MONO besluttede sig for at satse mere lokalt og regionalt.

– MONO blev oprettet som en selvejende forening med driftstilskud fra Aarhus Kommune, hvor vi fik den officielle titel som Rytmiske kulturinstitution, fortæller den daglige leder siden 2011, Ricco Jensen.

Ikke nok med den fede musik!
Den primære opgave for MONO, er at styrke forholdene for nye artister – på alle måder. Det er ikke nok, bare at lave den fede musik og de gode sange, som kan være svært nok i forvejen. Der skal en større vidensdeling til, før et band er klar til begå sig i musikkens verden.

Siden 2007, har MONO og alle foreningens musikere, haft en solid base på Søren Frichs Vej i Åbyhøj, med MONORAMA.

– Øvehuset MONORAMA kom til i 2007 og gav os en unik mulighed for at skabe et ’miljø’ omkring øvelokalerne’, siger Ricco Jensen. ’Huset er centrum for vores talentudvikling, som rækker ud i flere forskellige områder, bl.a. folkeskolen under overskriften Skab Musikken, inden for metalmiljøet, med titlen MONO Goes Metal og endelig det blandede vækstlag i byen med titlen MONO i stereo. Endelig er der projekter med vidensdeling bl.a. med magasinet ’Mer’ Monitor!’ og ’Musikerdag Aarhus’.

MONORAMA er 2400 kvm med øvelokaler, studie, depoter, kontor og ikke mindst, plads til at hygge og mødes. Der bliver også arrangeret koncerter, men det er som sådan ikke et spillested. MONO spreder sine talenter i hele Region Midtjylland.

– Vi sætter koncerter op på scenen i MONORAMA, men også ude af huset, bl.a. på RADAR eller andre steder i by og region’, siger Ricco Jensen. ’Koncerterne har altid et ’udviklende’ formål, f.eks. ’Auditiondays’, sammen med ORA – (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere), hvor bands får konstruktiv feedback efter koncerterne.

– Vores største succes er MONO Goes Metal, et koncept til udvikling af undergrunds-metalscenen. Mono Goes Metal er blevet til en festival i januar og et par specials hen over året. De seneste år er vi også rykket ud af huset med MGM bl.a. på SPOT og til Understrøm i Festugen.

Det uformelle udviklingsmiljø
For Ricco Jensen og resten af holdet bag MONO, er det væsentligt, at der er stor fokus på talentudviklingen og MONO bakker vækstlaget op med et ’uformelt udviklingsmiljø’, som han udtrykker det.

– Det er et begreb, vi aldrig bruger officielt, men sådan et der forklarer kommunale bidragsydere, folkeskolesamarbejder og indimellem bestyrelsen om, hvad det er vi går og arbejder på. For mig at se rummer det en række elementer, der kan stykkes sammen til et helhedsbillede. Det ’uformelle’ ligger i, at vi ikke ser os som en skole og påtager os ingen autoritet til at dosere en bestemt linje, men vi stiller nogle muligheder frem, som musikerne kan benytte sig af.

Mulighederne gør det relativt nemt, for uprøvede musikere, at bygge sin musik og udtryk op fra bunden, i tre simple stadier.
1. Monorama – stedet med øvelokaler, hvor musikerne kan møde hinanden og udveksle idéer og erfaringer.
2. Inspiration – igennem historier i ’Mer’ Monitor’ og den årlige ’Musiker Dag’, bliver musikerne opfordret til et mere entreprenant musikerliv.
3. Op på scenen – løbende koncertarrangementer på forskellige niveauer, så musikerne kan prøve deres musik af, overfor et publikum – og der er som regel altid et udviklingselement eller workshop forbundet med koncerterne.

Så selvom geografien fortæller om et relativt dødt industriområde efter kl. 16 – er der masser af spirende, boblende og pulserende liv, inden for MONO’s tykke væge – hvor musikkens spilles højt, larmende og for det meste i stereo!

Relaterede artikler