Lowly gik fra vandtårn til lagerhal i arbejdet med ventet opfølger

To år efter debuten er Lowly klar med opfølgeren til bandets roste debut. Vi har talt med komponist og synthesizer-spiller Kasper Staub om tilblivelsen af Hifalutin, hvor kvintetten er gået anderledes radikalt til værks i jagten på nye udtryksformer.

Af Christian Bjerggaard Jørgensen

Forventningerne er høje, når Lowly d. 12. april udgiver den ventede opfølger til debutalbummet Heba. De bliver ikke mindre, når man læser, hvad Simon Raymonde, der driver det hæderkronede britiske pladeselskab Bella Union, skrev på Facebook, da bandet sidste august annoncerede online, at albummet var færdigt.

“Spoiler alert: you’re all going to overdose with love for this LP. It is beyond ordinary earthly words.”

Den slags lovprisninger synes at have fulgt bandet siden begyndelsen, men det har ikke fået gruppen til at ryste på hænderne forud for ’den svære toer’. Tværtimod, hvis man spørger Kasper Staub, der spiller synthesizer.

– Det har været noget nemmere for os at lave Hifalutin end Heba, fordi vi ikke fokuserede så meget på de forventninger, vi havde til os selv. Vi gik mere ind i rummet og var nysgerrige over for, hvad der kunne ske, fortæller han.

Når tilfældet råder

Pladen er indspillet i en gammel lagerhal i Årslev uden for Aarhus. Her kunne bandet fabulere frit, mens producer Anders Boll holdt styr på trådene og eksperimenterede med forskellige mikrofonopsætninger i det 150 m2 store rum.

Det var en skabelsesproces præget af spontanitet, hvor idéer blev kastet op i luften og sat sammen på kryds og tværs. Sangskitser kunne som udgangspunkt gå i alle retninger, og det gav frihed til bare at være glade for at lave musik uden panderynken eller skelen til, hvordan det skulle spilles live, fortæller Kasper Staub.

– Da vi lavede vores første plade, vidste vi på en måde meget, hvad vi ville. Her har vi gjort et ret stort nummer ud af at være ydmyge over for, hvad tilfældet ville med os, og ikke prøvet at tvinge musikken i en bestemt retning.

Det lyder som noget, der også kunne være forbundet med en vis angst; at gå i gang med noget, man ikke ved, hvor skal hen. Altså, bliver det nu også godt; men det har I en tro på?

– Jah, jeg tror også, det er erfaringen fra at have lavet et album, hvor vi måske selv havde en masse ting, vi var i tvivl om eller utilfredse med, og så sende det ud og opleve, hvordan alle folk havde deres egen oplevelse af musikken, siger han.

– Det gav os en ydmyghed over for, at det kan godt være, at vi har alle mulige vurderinger og holdninger, men så snart der bare er én person, som har et forhold til et af numrene, så er det ligeså meget værd som vores. Så vi har gerne villet prøve at sætte vurderingen lidt ud af spillet for at kunne skabe noget nyt. Der er nogle gange en modsætning mellem at have skarpe holdninger og skabe noget, fordi det kan blive anti-agtigt. Man ved alt, det ikke skal være, og pludselig er der så meget, det ikke kan være, at man ikke kan lave noget.

På P3 uden omkvæd

Et af adelsmærkerne for Lowlys musik er det vanskelige i at placere den genremæssigt. Det gælder også førstesinglen Baglaens, der udkom i januar. En smuk og stilsikker sang, hvor Soffie Viemoses afstemt dramatiske vokal svæver over nysgerrige keyboards og jordnære trommer.

– Vi synes, den er enkel og stærk. Når man vælger singler er det noget med at finde ud af, hvad der kommunikerer mest utvetydigt og klart, hvor album-tracks gerne må have den der ting, hvor man skal høre dem 4-5 gange, fortæller Kasper Staub.

Lytter man godt efter, vil man desuden bemærke, at sangen ikke indeholder noget omkvæd. I stedet drives musikken umærkeligt frem af genkendelige mønstre og accentuerende synths.

– Det tror jeg, vi alle sammen er stolte af. At vi har lavet et nummer uden omkvæd, der er kommet på P3, lyder det med et smil.

Som Kasper Staub også påpeger, er Lowly ikke på dén måde et klassisk popband med ”single-singler”, og titlen på det nye album er da også et spil på gruppens identitet som band. Hifalutin er et adjektiv, der betyder prætentiøs eller pompøs. Det er på den ene side antonymet til ordet Lowly, men kan også ses som en kommentar til bandets eksperimenterende og kunstneriske tilgang til både koncerter og indspilninger. Da undertegnede første gang oplevede bandet live, havde de for eksempel to tegnsprogstolke med på scenen.

– Det er en ting, vi reflekterer over som band. Vores højstemthed, vores prætentiøsitet på en måde i forhold til, hvad musik skal og kan, forklarer Kasper Staub.

Ser I jer selv som prætentiøse eller højstemte?

– Ja, det gør vi også. Det vi arbejder imod, det er jo at få lov til at være os selv som band. Finde ud af, hvad det er. Det er et mål, der fylder meget i os, mere end at optage nogle færdigheder men ligesom også at finde ud af, hvem man selv er. Men så er det også en leg med det, at musik betyder meget for os, og det kan virke højstemt og prætentiøst. Vi synes, det var sjovt. Der er noget afvæbnende for os i at kalde den det. Noget ironisk. Det er spændende, om det (ironien, red.) også fungerer i udlandet.

Kickstart i vandtårnet

Lysten til at eksperimentere skinner også igennem i bandets indledende arbejde med Hifalutin. I en hel uge i oktober 2017 installerede de fem musikere sig i Brønshøj Vandtårn med instrumenter, indspilningsgear og lys for at skrive sange med tårnets ekstremt lange rumklang som benspænd.

Hvordan inspirerede det jer?

– Dét at have et afgrænset tidsrum til at producere et foreløbigt bud på nogle færdige sange, uden at vi var forpligtede til at have dem med på albummet, var en god kickstart til processen. Mange lyde, idéer, sang- og tekstbidder på Hifalutin blev udviklet de dage i vandtårnet. Rummets karakter tvang os til at arbejde anderledes end vi plejede, f.eks. var især dybe lyde, men egentlig alle lyde, lidt nødt til at være staccerede – altså korte – for ikke at mudre sammen i efterklangen. Vi afsluttede projektet med at spille to koncerter med vanvittigt lys af lyskunstneren Súni Joensen.

Flere sange udspringer altså af vandtårnet, hvorfra enkelte optagelser også har også fundet vej til pladen. Andre er skrevet mere spontant, som fx singlen ’Stephen’ der blev til som reaktion på Stephen Hawkings død.

Hifalutin udkommer i sin helhed d. 12. april via Bella Union. Lowly spiller en række koncerter i foråret, blandt andet på Radar i Aarhus d. 26. april.

OM LOWLY

Lowly har eksisteret siden 2014, hvor medlemmerne fandt sammen på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.

Lowly består af Nanna Schannong, Soffie Viemose, Thomas Lund, Kasper Staub og Steffen Lundtoft.

De to sidstnævnte bor i Aarhus.

Relaterede artikler