Kunsten at spille et skolepublikum op

Hvert år udvider Levende Musik i Skolen danske elevers horisont med alt fra dødsmetal til klassisk kammermusik. Ebbe Høyrup har været leder i 26 år og set magien i mødet mellem børn og musik.

Af Christian Bjerggaard Jørgensen

Fra kontoret i det musikalske knudepunkt på Vester Alle 15 i Aarhus skubber Levende Musik i Skolen (LMS) hvert år kvalitetsmusik ud til børn og unge i hele Danmark. Den opgave har det nationale kompetencecenter varetaget i 26 år, og lige så længe har direktøren heddet Ebbe Høyrup.

Som koncertdirektør har han ansvaret for over 2.000 skolekoncerter om året. Kunsterne er nøje kurateret og udvalgt med henblik på at kunne løfte den opgave, det er at stille sig op i en dagsoplyst gymnastiksal og levere en indlevende koncert midt på skoledagen.

Hvad er formålet? At danne og præsentere børn for musik, de ikke nødvendigvis finder af sig selv.

– En del af dannelsesidealet handler om at præsentere eleverne for anderledes genrer og give dem muligheden for at finde ud af, hvad de egentlig kan lide, så de ikke bare møder de store kommercielle navne eller andre tilfældige ting, men at der er nogen, der guider dem lidt, fortæller Ebbe Høyrup.

Avantgarde i øjenhøjde

Ligesom vi møder forskellig litteratur i skolen, er det vigtigt at møde forskellig musik, lyder en del af ræsonnementet. Og ligesom staten støtter det brede kunst- og kulturliv, giver det mening, at børnene stifter bekendtskab med et bredt spektrum.

Vi er altså langt fra The Voice. Til gengæld kan koncerterne byde på lidt af hvert, så længe det musikalske niveau er højt. Årets program rummer fx både dødsmetalbandet Aphyxion og avantgardegruppen SVIN. Ikke just lettilgængelig musik. Derfor er det også helt afgørende, at musikerne har nærvær og kan formidle på en måde, så eleverne kan mærke, at de ikke bare spiller for pengene, forklarer Ebbe Høyrup. Det gør det nemlig svært at forlade koncerten uberørt.

– Der kan være musik, som er virkelig mærkeligt for mange elever. Men det er rigtig sjældent, at vi efter en koncert oplever, at eleverne synes, det var dårligt. Hvis de har været negativt indstillet på forhånd, kommer de næsten altid op på et niveau af; ’jamen det var da okay.’ Men der er næsten også altid nogen, som får den der respekt for det; ’jamen det var sgu da egentlig fedt.’ Og så går de pludselig og nynner et eller mærkeligt musik i frikvarterne bagefter, fordi det alligevel har sat sig.

Et broget billede

Selv så Ebbe Høyrup lyset, da han i slutningen af 80’erne arbejdede for Klüvers Big Band, der allerede dengang spillede koncerter for danske skoleelever. Egentlig er han uddannet bibliotekar, men da jobbene ikke hang på træerne, fandt han vej ind i det musikalske miljø.

– Da jeg oplevede børnene sammen med de professionelle musikere, gjorde det bare et kæmpe indtryk på mig. At se, hvordan børnene også blev fuldstændig tændt og oplevede mega meget ved musik, som fanger vokser og virkelig siger os noget. Det var lidt skelsættende for mig faktisk.

 Drivkraften er stadig intakt. Men hvad med eleverne? Er de anderledes i dag, hvor internet og digitalisering har ændret alt? Den grundlæggende begejstring er den samme, men billedet er langt mere broget i dag, siger koncertdirektøren.

– Måske er der en lidt større åbenhed hos børnene i dag. Det kan godt være, at man fokuserer på en bestemt genre, som man sammen med sine venner har bestemt, at man kan lide. Men der er så mange tilbud, så man hører også mere blandet i dag. Med Youtube kan man jo falde over virkelig meget.

Læs også: Katrine Stochholm tager de danske romantikere med på skoleturne

Magi i gymnastiksalen

En af de bedste måder at få udvidet horisonten på er dog nu engang live, og der er en verden til forskel på en lærer, der afspiller et lydklip og så en ægte koncertsituation.

Alle musikere under LMS skal igennem en ansøgningsproces, hvor de vurderes af et fagudvalg, der blandt andet vurderer kunstnerisk kvalitet og musikalsk nødvendighed, fremførelse og fornemmelse for den særlige ramme, en skolekoncert udgør.

Slipper man gennem nåleøjet, får man tilknyttet en producent, der kommer med vejledning til, hvordan koncerten bedst kan tilpasses målgruppen i forhold til fx flow, så børnene ikke risikerer at falde fra, forklarer Ebbe Høyrup.

Setuppet ude på skolerne varierer. Nogle har røgmaskiner og banner med, andre stiller sig bare op ad ribberne i gymnastiksalen og spiller. Det kan ofte være vilkårene, fordi man turnerer rundt og måske skal nå to skoler på én dag.

– Det kræver rigtig meget af musikerne, at de kan skabe den magi i situationen, så man faktisk glemmer, at man sidder i sin gymnastiksal.

OM LMS

 

  • Levende Musik i Skolen med hovedsæde i Aarhus blev stiftet i 1992, da en række musikorganisationer, heriblandt ROSA og Jazzkredsen i Aarhus, blev enige med Statens Kunstråd om at samle udbuddet af skolekoncerter i én fælles organisation, der skulle styrke fagligheden på området.

 

  • Frem til 2007 var størstedelen af skolekoncertvirksomheden placeret under amterne. Da amterne lukkede, overtog LMS efter aftale med Statens Kunstfond ansvaret for skolekoncerter på landsplan.

 

  • LMS sender hvert år 90-100 musikgrupper på turne blandt de danske folkeskoler for at spille 2.000-2.300 koncerter med tilhørende undervisningsmateriale.

Relaterede artikler