Punk, undergrund og aliens i Aarhus.

tazer

2019 har stået i punkens tegn. Nærmere Pære Punk, som i år har rundet sit 40 års jubilæum. Pære Punken bød på en bevægelse, hvor punk- og DIY-kulturen sænkede sig over Danmark. En kultur, som stadig lever på Aarhus undergrundsscene, som vokser støt.

Af Jon Kvist Sommer

I år har vi kunnet fejre 40 års jubilæum for udgivelsen af opsamlingsalbummet Pære Punk, som udkom I april I 1979. Albummet udgjorte en slags manifestation. En manifestation af punk- og DIY-kulturens indtog i Danmark. På udgivelsen var der navne som No Knox, Sods, Dreampolice, Lost Kids og et hav af Danmarks pionerer inde for området, som både blev til grobund og vedvarende inspirationskilde for en ny århusiansk undergrund – en undergrund der er vokset lige siden, og som har defineret lyden af Aarhusrock som den lyder hos Yung og Tears, Fright Eye og Bad Stroke. Undergrundsscenen i Aarhus er stærkt voksende, og ligeså alsidig som den er hjemmelavet. Her kaster vi et blik på tre aktuelle bands, der lige nu former lyden af punk, rock og DIY i Aarhus.

troop transport

Troop Transport

 

EVERYONES A FREAK YOU KNOW JUST COMES DOWN TO HOW GOOD YOU ARE AT HIDING IT

 

Troop Transport er et helt nyt, og helt klassisk, band fra garagen. Det er Converse og læderjakke, Ceres Top og billig whiskey. Det er dansksproget punkrock med et anerkendende nik til det hedengangne Bad Stroke. Da Bad Stroke gik i opløsning for lidt over et år siden, forsvandt en del af Aarhus’ hardcore, som ikke rigtigt syntes at finde sin erstatning – det er altså indtil Troop Transport trådte op på scenen for første gang, en aften i starten af august, og tilbød sig selv som arvtager. En arvtager med en springkniv og et selvstændigt projekt.

Under debutkoncerten blev der sat vind i sejlene med god gammeldags og helt fucking ærlig skrald, som det lød hos det tidlige Black Flag, hvorefter gutterne uddelte nogle enkelte hjemmelavede kassettebånd, med lyden af samme aftens lydprøve. Båndet indeholder bla. Det netop offentliggjorde demonummer ”Mig og Drengene”. Nummeret åbner med et guitarriff der, næsten til forveksling, minder om lyden af en Puch Maxi der løbes i gang, og med stiv pik og arnbitter i blodet kører Troop Transport ellers afsted. Ingen ved helt hvorhen, men jeg ved at jeg vil med.

loose ends

Loose Ends

 

THEY HAVE NO PURPOSE, THEY ARE ALRIGHT, THEY ARE OUR NIGHTMARES, THEY ARE NOT KIND

 

De fire gutter i Loose Ends offentliggjorde deres første demo bånd d. 20 oktober, og i den forbindelse spillede de et intenst følelsesudbrud af en releasekoncert, under Clemens Bro på et tætpakket Sway. På et bord, ved siden af en lille olielampe, stod de godt 30 kassettebånd, med melankolske børnetusch-streger på omslaget, mens bandet spillede, støjede, svedte, sjælede.

Loose Ends spiller støj. Og lidt punk. Garagepunket støjrock måske, i tråd med Yung eller Iceage, men med deres eget udtryk der nægter at lade sig forsimple, men insisterer på at være til.

 

På kassettens muligvis stærkeste nummer ”Excess and Fortune” er det bandets aggressive og næsten naive eller barnlige storslåethed, der sættes i flammer af de ellers kontrollerede musikere bag instrumenterne. Resultatet er en følelse af liv og vitalisme der bor inde i musikken, eller ligesom hele tiden er til stede, i baggrunden, som suselyden fra en båndoptager.

Ligesom kassettebåndendes hjemmelavede omslag er musikken melankolsk, længelsfuld og drømmende. På åbningsnummeret ”That Night” er det en følende, fortvivlet og ekspressivt utrænet vokal der møder et baggrundtæppe af punkgazestøj, som fyrværkeri der møder en stjernehimmel og sprænger i hundrede stykker, og folk siger ‘wauw’ og et nyt år skydes i gang for rockmusik i Aarhus.

tazer

Tazer

 

WHO WILL SURVIVE THE NUCLEAR HOLOCAUST

 

Hvis Alien (1979) var et band, så var det nok Tazer.

Tazer er en lidt ældre spiller på scenen end de to førnævnte bands, og indtager en anden plads på scenen, med robotagtig blip-bloprock og lazerlyde. Vokalen er The Spits-lignende monoton, trommemaskinen fuldstændig unådig og synthen insisterende militaristisk. Med blik til den New Orleans baserede Lazer Lord, Giorgio Murderer, laver Tazer keyboard-Lofi-punk til internetgenerationen, og guitaren kan til tider fylde så meget, at hvis man lukker øjnene med høretelefonerne på, føles det lidt som at bo inde i en cementblander.

Hvis du ikke tror på at aliens besøger jorden, eller at amerikanerne gemmer nogle af dem i Area 51, eller at Trump og Mette Frederiksen er reptiler, så lyt til ”Frozen girl” og tænk over det en gang til, for Tazer er kommet for at sige at reptilerne er her, du er en cyborg, dommedag er nu og det har et soundtrack.

Relaterede artikler