’Jeg er musiker’: Julie Pavon har overgivet sig til kreativiteten

Kan det være svært at vide hvad man vil, når man er ung og egentlig bare først lige begyndt på livet? Svaret er ret enkelt. Ja, det kan det. Og sådan er det nok for de fleste unge mennesker, der midt i pubertet og forvirring skal forsøge at finde frem til noget der minder om en identitet. Og det er Julie Pavon blandt en blandt mange historier om.

Aarhus Echo har snakket med single-aktuelle Julie Pavon, der fortæller om at tage nogle selvstændige valg i livet, at opdage kreativiteten på ny og om heldige møder i en pladeforretning.

Da vi spørger hende hvem hende Julie Pavon egentlig er, lyder det:

”Jeg er født og opvokset i Aarhus med min mor, far og min søster. I slutningen af min folkeskole der startede jeg faktisk på en elitesportsskole i Højbjerg. Og selvom jeg egentlig var ret glad for musik allerede dengang, gjordet det at jeg pludselig havde ikke så meget tid til musikken. Senere startede jeg på Team Danmark i gymnasiet, men ligeså stille kunne jeg godt mærke at musikken trak i mig.”

At tage sine egne valg

Den eftertænksomhed, der i gymnasiet fylder Julies sind, er måske ret menneskelig. Men ikke desto mindre er det også noget, der synes at berette om det, man på moderne dansk kalder for et kunstnersind. Det, at være drevet af sine impulser, sine tanker og stærke mavefornemmelse. For Julie ender med at sige farvel til sporten og goddag til musikken. Mest af alt, fordi hun kan mærke det helt nede i maven:

”På et tidspunkt sad jeg og tænkte at jeg er nødt til at tage mine egne valg nu. Så startede jeg på Mellerup musikefterskole. Det er nok noget af det bedste der er sket for mig.”, fortæller hun og fortsætter:

”Det gav mig ligesom en indgang til hele den verden og musikmiljøet i Aarhus. Der er rigtig mange der kommer derfra eller ender der.”, lyder det.

Julie startede på Aarhus Statsgymnasium, hvor hun mødte andre der havde samme drømme og samme krøllede sind. Gennem nogle fælles venner, var det også i den periode at hun mødte blandt andet Josephin Bovién, en Århusiansk soul og R&B artist, som hun startede i band med:

”Der fik jeg ligesom overvundet min frygt for at fejle og tænkte ’okay, jeg kan godt det her’”, fortæller Julie.

Et slags ”breakup”

Så du tog et valg og valgte musikken frem for elitesporten?

”Ja. Det er lidt ligesom et breakup. Jeg tror, at min sport var hele mit liv og det tog mig lidt tid at indse, at det måske ikke var mig og det, jeg skulle. Da jeg kom frem til det, opdagede jeg at der var en hel verden og mange nye mennesker at møde som er mere ligesindede på en eller anden måde”?

Et lykketræf blandt vinyler

 Her mødte Julie altså nogle der nogle der forstod, tænkte og tolkede på samme måde som hende selv. Her var kreativiteten fællesnævneren, der banede vej for at opfatte verden på nye måder og omsætte skæve idéer til et produkt. Julie fortæller:

”Jeg tror at det er kreativiteten og måden at reflektere på som er en del anderledes. Det er noget jeg har savnet lidt i sporten. Måske nogle mennesker der tænker i de samme skæve baner som jeg selv.”

Det, at mødes om kreativiteten er et narrativ, der synes nærmest at klæbe til Julie og hendes historie om det, at finde vejen til musikken og den lyd, der synes at karakterisere hendes univers. I en pladeforretning på Nørrebro i København står Julie og roder i vinyler. Der møder hun Uffe, som hun senere bliver hendes primære samarbejdspartner.

”Jeg mødte ham på Palmspree, en pladeforretning i København, hvor vi faldt i snak. Så sagde han: ”jeg sender lige noget til dig”, fortæller hun.

Et samarbejde der giver mening

 Uffe sendte et gammelt Dj-set afsted til Julie, som med beskedne midler, i form af nogle Iphone høretelefoner og den klassiske, musikalske ”starterpack”, Garageband, indspillede sine vokaler til.

”Og så sendte jeg noget til ham, hvor han efterfølgende vendte tilbage og sagde ”sygt”. Jeg havde det helt vildt over det.” fortælle Julie.

”Der gav det bare mening. Det gav mig rum til at åbne mere for de tanker jeg har. Jeg er så glad for at have mødt ham”, lyder en taknemmelig bemærkning.

Dette blev starten på et musikalsk samarbejder, der består i Uffe som producerende og Julie som skrivende, syngende og klippende. Dernæst mødes de to og udarbejder sammen det, der skal blive til et færdigt nummer.

Hvordan er den musikalske proces?

”Vi har faktisk holdt meget ved den måde vi startede med at lave musik sammen. Uffe plejer at klippe lidt videre i det og så mødes vi og arbejder sammen om det instrumentale”, siger Julie.

’Jeg er musiker’

 Der er en slags gennemtrængende taknemmelighed, der skinner klart igennem Julies beretning om det, at springe ud som udøvende musiker. For selvom Julie selv lige er startet på universitetet og også er andet end musik, har hun for første gang hørt sig sige højt, at hun er musiker.

”Jeg har for nyligt sagt for første gang at jeg ’jeg er musiker’”, siger hun og fortsætter:

”Jeg har tidligere været lidt overvældet over at have et kunstnerisk virke. Men det er sjovt hvordan denne her udgivelse også har gjort at jeg kan finde lidt mere ro i det. Det har gjort at jeg tror på, at jeg faktisk er musiker. Det har gjort mig vildt motiveret. Man hørt det før fra andre. Men det er ret vildt at mærke det selv”, lyder det.

Ny single er en historie skrøbelighed og venskaber

’Herd Animals’ er navnet på det første officielle resultat af det musikalske samarbejde mellem Uffe og Julie Pavon. Singlen, der havde premiere d. 16. oktober, er en beretning om at være såret, menneskelig og skrøbelig og have brug for nogle omkring sig. Julie fortæller:

”Herd Animals betyder flokdyr. Jeg tror, at jeg skriver i sangen ’I am hurt’. Den leger lidt med ordet ’hurt’. Jeg sad i min lejlighed på Nørrebro og jeg følte mig såret på en eller anden måde. Uden helt at vide hvorfor. Jeg fandt senere mig selv siddende sammen med de her mennesker omkring mig, hvor vi alle sammen bare var vildt skrøbelige sammen. Der var noget helt vildt over det, bare at sidde sammen og være vildt taknemmelig for at have nogle gode mennesker omkring sig.”

Lytter man på singlen, får man hurtigt en fornemmelse af en poppet, houset lyd med elegante synthvibrationer. Men spørger man Julie selv, har hun ikke lyst til at sætte sin lyd fast på en bestemt genre.

”Jeg tror at der bliver mere leg med en forskelligartet lyd. Nogle gange ved jeg ikke hvordan man skal kategorisere det. Der er ret mange house-elementer i mange af numrene, men jeg har ret svært ved at identificere mig med en konkret genre.”

Hvorfor det?

”Jeg har en ret stor ro i at vide at jeg har lagt en linje med min musik. Jeg ved selv hvad jeg vil fremadrettet med det og det er i virkeligheden godt nok til mig.”

Da Aarhus Echo spørger Julie Pavon om hun har nogle drømme eller nogle konkrete mål med det, at lave musik lyder det overbevisende:

”Jeg tror, at mit mål er at blive ved med at lave musik. I virkeligheden vil jeg bare gerne blive ved at gøre det jeg gør lige nu. For det kan jeg virkelig godt lide.”

Se videoen til Julie Pavons nye single ”Herd Animals” på Youtube.

Relaterede artikler