Hvalfugl viser, at alt kan lade sig gøre i A-huset

Fredag aften tryllebandt den Aarhusianske trio, Hvalfugl, et tætpakket A-huset og fik således med manér fejret udgivelsen af deres andet album, ’Som En Faldskærm’

Af Magnus Gaardbo

”I er i radioen!” lyder en begejstret kvindestemme fra køkkenet i A-huset på Godsbanen i Aarhus.

Jeppe Lavsen, guitarist og en tredjedel af den Aarhusianske jazztrio, Hvalfugl, går nysgerrigt derud. Han vender smilende tilbage og siger med undertrykt latter, at det er ’Novemberhymne,’ som P8 lader DAB’e ud til danskerne i dag. Bandkammeraterne klukker, som om han netop har leveret en punchline til en intern joke.

Læs Også: Røgsignal får ny lyd på Lydhavnen

– P8 Jazz rammer på slående vis altid nogle sjove tidspunkter at spille os. Det er jo meget belejligt, at det lige rammer her, hvor vi skal spille vores releasekoncert. forklarer Jonathan Fjord Bredholt, som betjener tangenterne i Hvalfugl.

– Det er meget stemningsskabende. Det giver sådan en fornemmelse af, at hele Danmark lytter med.

En omvendt black box

Atmosfæren i lokalet er gemytlig på overfladen, men sitrer af forventning lige under. PA-anlægget spiller en cool blanding af hip-hop, up-beat jazz og verdensmusik. Her lugter af savsmuld og røg fra en brændeovn, der, som det store rums eneste varmekilde, er på overarbejde. Man kan se sin ånde, men luften er frisk og man får fornemmelsen af, at alt kan lade sig gøre her, hvis man slipper kreativiteten løs. Og er villig til at lægge lidt kræfter i.

– Man skal stå for alting selv, men det er også det der giver muligheder, understreger bassist Anders Juel Bomholt.

– Man får en masse ting til rådighed, og så må man sgu selv gøre det nice.

Netop den frihed er næsten synonymt med Institut For (X), som er Godsbanens centrale kreative legeplads. Her dyrkes det alternative, kunsten og urbane eksperimenter med fantasien som gødning. Og i hjertet finder man A-huset, som den daglige leder, Mads Peter Laursen, beskriver som ’en omvendt black box.’

– Der er masser af interiør, som man selv skal flytte rundt på og indrette, uddyber han.

Prisen for at leje A-huset fastsættes ud fra kurator prissætning, og varierer i tog med stedets ånd fra 1.000 til 10.000kr.

Udover scene, PA-anlæg og tag over hovedet, supplerer A-huset med en mobil bardisk og køleskab, som Jeppe Lavsen fylder op med Refsvindinge Ale nr. 16, Odense Pilsner, og hvede IPA fra Indslev Bryggeri. Måske er der et slægtskab mellem fynsk øl og jazz. Det giver mening på en måde, man ikke rigtigt kan sætte ord på.

Et veritabelt menneskehav

Omkring klokken seks begynder de første gæster at dukke op. Ved indgangene bliver to borde anrettet med fyldte champagneglas, småkager og klementiner dyppet i chokolade. Lydprøven er veloverstået, og koncertsalen summer af sniksnak og forventning. I løbet af en time er mere end 100 nysgerrige musikentusiaster dukket op, og antallet er stit støgende.

– Der er god stemning ude i kartoffelsuppekøen, rapporterer Jon Døssing, som er en af de fremmødte.

Klokken otte er der stuvende fuldt, og flere må endda følge med ude fra gaden, da bandet går på.

– Fantastisk fremmøde, det er rørende, storsmiler Jeppe Lavsen.

– Da vi mødte ind klokken et i eftermiddags lignede det, at det var et kæmpestort rum, og vi var nervøse for, om der ville komme mennesker nok til at fylde det op. Det blev ikke noget problem, griner han imens han knuger mikrofonen med begge hænder.

Jonathan Fjord Bredholt står bag sit røde Nordstage klaver med hænderne bag ryggen og kigger på Jeppe, imens Anders Juel Bomholt svinger lidt med kontrabassen og skiftevis retter blikket mod publikum, gulvet og den talende guitarist.

– Vi vil spille for jer nu, afslutter Jeppe Lavsen, inden han overdøves af bifald og bassen, som initierer koncerten med en lille improvisation, inden resten af bandet stemmer i til åbningsnummeret, ’Utopi.’

Med ét er trioen på hjemmebane. De er fokuserede, og spiller virtuost uden blær. En gang i mellem smiler de til hinanden, når kompositionernes særligt svære passager lykkes.

Indimellem er der så stille, at det virker som om publikum kollektivt holder vejret, og bandet spiller så forsigtigt, at man knapt tør rykke sig i sædet. Særligt under bassoloen i ’Vals I Vallonien,’ intensiveres samspillet da Johan Fjord Bredholt introducerer et svævende harmonium, som næsten løfter lytterne et par centimeter fra jorden. Hvis en chilinut knustes under en støvlehæl, ville det give genlyd blandt de mere end 200 øldrikkende skikkelser, som med ansigterne lagt i koncentrerede folder, lader tankerne flyve med Hvalfuglene.

Pludselig brydes illusionen af barnelatter udefra, men Jonathan Fjord Bredholt griner blot og ryster kærligt på hovedet, for stemningen er trods alt folkelig, og det klæder næsten oplevelsen komme ned på havniveau igen.

Over Nordsøen og tilbage igen

– Vi vil gerne sige tak til Ian Stephenson, som har produceret pladen. Han kunne desværre ikke være her i dag, men vil I ikke klappe ad ham alligevel? lyder det fra scenen, og et overbevist publikum får taget til at lette.

Hvalfugl har indspillet ’Som En Faldskærm’ i England hos producer/komponist Ian Stephenson. Han havde hørt trioen på en folkemusikfestival i Danmark, og inviterede dem til et samarbejde.

– Vi valgte at tage derover for at rive de der tryghedsplykker op af jorden. Ryste posen lidt og komme ud af komfortzonen, fortæller Anders Juel Bomholt om samarbejdet, som han beskriver var ’nice,’ selvom man kunne blive lidt skør af at være strandet i ti dage på et Air BnB værelse in the middle of nowhere.

– Man kunne ligesom aldrig komme hjem og chille. Men jeg tror, det gav noget krydder til albummet, forklarer han.

Bandet afslutter en halvandet år lang proces, hvor de udover at have komponeret, øvet, rejst, indspillet, mixet, mastereret, trykt og promoveret musikken, også har formået at skrabe 40.000kr sammen i fond midler. Derudover har bandet selv finansieret en stor del af omkostningerne, så det er et velfortjent bifald de går af scenen til.

Og et øredøvende et af slagsen!

Relaterede artikler