Hvad lytter du til for tiden?

08/06/2020 af Lene Dalgaard Andersen

Foto: Privat

Kasper Behrendt

Hvad lytter du til for tiden?

For tiden lytter jeg en del til nyere udgivelser inden for primært den hårde genre, metal. Der pibler meget godt og slagkraftigt musik frem for tiden, heriblandt kan nævnes det islandske black metal-band, Nyrst, amerikanske heavy/goth-inspireret band, Idle Hands, samt de tre nyere canadiske skud på stammen, Riot City (speed metal), Traveler (heavy metal) samt Freeways (hard/blues rock).

Hvad er dit yndlingsnummer på det album?

Band: Nyrst, album: Orsök, nummer: Orsök.

Band: Idle Hands, album: Mana, nummer: Dragon, Why Do You Cry?

Band: Riot City, album: Burn the Night, nummer: Steel Rider Band: Traveler, album: Termanation Shock, nummer: Terra Exodus.

Band: Freeways, album: True Bearings, nummer: Eternal Light, Eternal Night.

Hvem er din yndlingskunstner fra Aarhus?

Overall er det det hedengangne heavy metal-band, Kim Sixx, der eksisterede i en kort årrække fra 1984. Bandet udgav to demoer samt en 7″, som er svære at opstøve. Jeg har 7″eren.

Her er Kaspers egne ord om hvad musik betyder for ham:

“Som 9-årig indtog musikken for alvor og for evigt mit væsen med KISS og Alice Cooper, og derfra tog det fat – som et leksikon i bevægelse og udvidelse. Musikken skal høres live, det er med til at få glæde i folk og tilmed græde af glæde. Det har jeg erfaret nu 5300+ bands ind i min koncertrejse.”

Foto: Privat

Jens Haag

Hvad lytter du til for tiden?

Myrkurs Folkesange og This Boys Years 1. Men jeg er lidt bange for, at de er københavnere. Selvom det er svært at regne ud med This Boy. Hele pointen er vist, at han er anonym. Før Myrkur lavede melankolsk folkemusik og black metal, indspillede hun temasangen til Paradise Hotel. Jeg synes, det er fucking nice.

Hvad er dit yndlingsnummer på det album?

Harpens Kraft fra Folkesange og Matalo fra Year 1. Det er fucking cool at have en poppet, sexet sang om mord, der er i 3/4, og hvis omkvæd er på spansk. Og Myrkur skærer alle sine folkesange over, lige når de fortrinsvis kvindelige hovedpersoner er dybest i sorg og afmagt. Det er bare et sindssygt cool nummer.

Hvem er din yndlingskunster fra Aarhus?

Hvalfugl eller Gurli Octavia. Kloster udgav også en fremragende plade med fortolkninger af afdøde Simon Grotrians digte, og det er som altid helt eminent og smertefuldt. Men de er definitivt københavnere, så de tæller ikke her.