Historien om Synth Brutality-bandet War Drums, der spiller til RECession

War Drums

Det her er historien om bandet War Drums, men det er også historien om et blomstrende indiemiljø i 00’erne centreret omkring pladeselskabet Morningside Records og War Drums-forsanger Carsten Hebsgaards tidligere band Green Concorde.

Af Andreas Kristiansen

Hvis sommeren ikke havde været så tør, solskinsrig og fuld af lys, ville erindringen om den mørke præforårsaften i regnvejr, hvor Aarhus Echo mødte forsanger for War Drums, Carsten Hebsgaard, måske ikke have stået så klart. Men minder knyttes op i relation til eller i kontrast til andre minder.

Der kan ikke herskes tvivl om, at Carsten er musikelskende. Da han fortæller om sine minder fra den hedengangne tid i indiemiljøet i Aarhus og København med afsæt i indiespydspidsen Morningside Records, er det med en passioneret klarhed. Tilbage i 00’erne var det som guitarist i bandet Green Concorde, at Carsten slog sine folder. I dag skriver og synger Carsten i War Drums, mens Thomas Kring laver musikken.

Albumforbandelsen i War Drums

Den selvopfundne genre synth brutality er rammen om den musik, War Drums skriver. Bandet har en historie, der stikker meget dybere end to mænd, der beslutter at skrive musik sammen på grund af et fælles musikalsk ståsted. War Drums har eksisteret siden 2013, og i år udkommer War Drums første fuldalbum. Det er et album, der har været undervejs i flere år, og har været underkastet en forbandelse, siger bandet. Det har også betydet noget for musikken, der ifølge bandet er blevet mere direkte.

Læs også: Alternativ festival i mange former

Den første single ”Don’t Give a Fuck” udkom tidligere i år. Musikken på singlen er på en gang, brutal, direkte og samtidig introvert. Carsten siger selv om musikken:

– Selv om musikken godt kan være stille, kan den give én en voldsom følelse, når man går og lytter til den. Det er meget høretelefonsmusik.

Det indadvendte vrede udtryk står i stærk kontrast til Carsten som person, der er meget sympatisk og imødekommende. Nogle personlighedstræk, der harmonerer meget godt med den måde, han beskriver indiemiljøet i 00’erne og hans tid i bandet Green Concorde.

Bands hjalp hinanden ved at anbefale i radioen

Selv om Green Concorde måske aldrig fik et gennembrud på linje med bands som Spleen United og Figurines, lå de nummer 1 på det elektriske barometer i 12 uger og udgav album på pladeselskabet Bonnier Amigo i Danmark og Pop U Loud i GAS-landene (Tyskland, Østrig og Schweiz). At det gik så godt for Green Concorde, skyldes ifølge Carsten også dynamikken i miljøet på det tidspunkt. Bands så hinanden som kollegaer, og man forsøgte at hjælpe hinanden.

– Der var ikke nogen rivalisering. Også fordi musikken var så forskellig. Vi synes bare, hinanden var fede. Vi vidste godt, hvor meget det betød, når man blev interviewet til eksempelvis Det elektriske barometer, at man så nævnte et band, som ikke var på radioen, forklarer Carsten.

Green Concordes vej ind i barometeret blev i første omgang banet via Gaute Niemann fra Spleen United, der anbefalede dem som boblere og ydermere tog dem med på deres danmarksturné. Omvendt hjalp Carsten sidenhen Spleen United ved at afløse som bassist i forbindelse med et par koncerter. For Green Concorde gav barometerplaceringen et spillejob på SPOT-festival, en pladekontrakt med både Bonnier Amigo og en lang række koncerter i både Danmark og Europa. Og Airplay i radioen betød noget.

– Det var kæmpestort og betød sindssygt meget. Det var lidt springbrættet til at komme længere ud og få en pladekontrakt, fortæller Carsten.

En stor familie centreret omkring Morningside Records

Carsten blev i første omgang hevet ind i miljøet via Tiger Tunes, som hans bandkammerat Klaus Q Hedegaard spillede i (også kaldet Mr. Q). Bandet introducerede Carsten for Jesper Majdahl og Jesper Brodersen fra Morningside, som i sidste ende blev det sted, hvor Green Concorde udgav deres split-EP sammen med det hollandske band We Vs Death, der havde hørt dem på en compilation fra BSBTA (Bloated Squashed Beer Theater Audio).

Green Concorde turnerede senere både i Holland og DK med bandet flere gange. Sangen “Detroit”, som var at finde på compilationen, var også den sang som fik bandet på det elektriske barometer. EP’en var optaget og mixet af Mr. Q i Green Concordes øvelokale på Sortedams Dossering på Nørrebro. Et øvelokale, der også husede Crunchy Frog bands som Learning From Las Vegas og The Tremelo Beer Gut og Emil De Wahl.

– Q har altid haft en meget stor betydning for mig både menneskeliget og musikalsk. Vi mødte hinanden i gymnasiet i Holstebro og startede hurtigt Hardcore bandet WUZ, som blev startskuddet på vores venskab. Q er indbegrebet af musik, har altid inspireret mig og har altid været der, når noget skulle løftes videre. Han er i mine øjne den, som skabte alle bånd til venskaber, bands og musik, og jeg vil altid have stor respekt for ham, da jeg mener, han er roden til indie successen i 00’erne, fx Figurines plade Skeleton, forklarer Carsten og fortsætter.

– Hvad angår Morningside-miljøet, så fik vi lov til at spille til deres labelnight nede på Musikcaféen. Her lærte vi mange af Morningside-bandsene at kende, som fx A Boy named George, Strumm og Under Byen. Det var især bandet Strumm, som vi var rigtig store fans af. De lavede lige præcis den slags musik, vi elskede. Strumm var stærkt inspireret at 90’er-indie og især det danske band Murmur, der senere blev til Speeaker Bite Me. Bandet bestod af Johannes Gammelby på guitar, som senere lavede I Am Bones og nu The Malpratice, Stine, som spillede trommer og senere percussion i Under Byen og Dennis Block (Delay Lama), som senere blev vores manager.

Carsten fortæller, at han noget tid efter lærte Spleen United at kende, da han købte deres første EP (Compact Disc) af Gaute Niemann, som også spillede bas på den første I Am Bones-plade. Et band som Carsten også var en del af (som live guitarist) i en periode hvor også Q var med på trommer. På den måde var der en familiestemning og en ”vi hjælper hinanden”-stemning, som udsprang af det store miljø, der var omkring Tiger Tunes ifølge Carsten. Et band som Carsten mener var kimen til alle de store indie bands i 00’erne, og som inspirerede alle fra Spleen United, til Veto, Figurines og Duné.

Det var et miljø, som Carsten elskede at være i:

– Der var et fedt sammenhold. Jeg var tit den, der bare var med på slæb, fordi jeg gerne ville med, når de andre bands var ude at spille, forklarer Carsten. Et sammenhold, der i Aarhus for en tid havde base i kollektivet i Rosenkrantzgade, hvor Tiger Tunes også havde øvelokale.

Sprang ud som sanger i War Drums

I 2009 opløste Green Concorde sig selv efter 7 år, en EP, 2 fuldlængde plader og mere end 200 live-koncerter, hvor opvarmning for Arctic Monkey var et højdepunkt. Først i 2013 kom Carsten på banen igen med bandet War Drums. Efter Green Concorde var gået i opløsning, var Carsten begyndt at skrive sange, hvor han selv sang. At synge var et nyt skridt for Carsten, og derfor sendte han materialet forbi Bjarke Niemann (Spleen United), for at få en respons på om materialet kunne noget.

– Han er en inspirationskilde og var et godt pejlingsmærke i forhold til, om det var noget lort, eller om der var et eller andet over det. Også når det var første gang, jeg sang, siger Carsten og fortæller, at Bjarke var med indover de første par sange og hjalp til med at give projektet en måske mere synthet retning, end det havde haft.

Carsten oplever det på en gang udfordrende og skræmmende at være lidt på udebane som sanger, for det giver noget andet både performancemæssigt og i skrivningen, at det ikke er noget, der ligger fuldstændig til højrebenet, som guitaren gør.

– Det er nyt både at skrive melodier og tekst, og begge dele gør jeg nok ud fra sådan en guitartankegang på en eller anden måde. Derfor er det også lidt skævt nogle gange og ikke så poppet, som det kunne være. Mit udgangspunkt for musik har altid været punk. Der er ikke en naturlig sangskriveproces i det, mener Carsten.

Lørdag den 25. august står War Drums så på scenen til RECession festival på Radar til en koncert, hvor også det visuelle udtryk er i fokus.

– Det visuelle har altid været en del af det, Thomas Kring og jeg har synes var spændende, siger Carsten og forklarer, hvordan de, da de skulle finde deres udtryk, pillede højtalerne ud af deres gamle guitarforstærkere og puttede strob ind i dem. En symbolsk afsked med guitaristen Carsten og en introduktion til sangeren Carsten.

Relaterede artikler