For 36. gang rejser Grøn Koncerts musikalske karavane land og rige tyndt i den gode sags tjeneste. Det lader sig kun gøre, fordi de har en hær af 700 benhårde frivillige, som hvert år stabler et af Danmarks største musikarrangementer på benene.

Af Jonas Lundquist

Det civile engagement er for alvor kommet på den politiske dagorden – særligt i Aarhus og resten Midtjylland, som i år er Europæisk Frivillighovedstad 2018.

I fjor vinkede smilets by farvel til titlen som Kulturhovedstad. Tilbage er minderne om hundredevis af arrangementer, som ej havde været, var det ikke for tusinde af midtjyske frivillige i al deres velvillige mangfoldighed.

Det er samme sang i musikbranchen, hvor mange af landets spillesteder og festivaler ville briste uden frivilligheden, som varetager alt mellem bardrift, scenearbejde, ledelse, logistik og sikkerhed.

Desværre er det ikke altid lige let med frivilligeden. Men hvordan kan det være?

For at undersøge sagen og for at få nogle gode råd, er Aarhus Echo taget til Muskelsvindfondens hovedkontor på Langenæs. En fremsynet mastodont indenfor frivillighed. På adressen sidder ’muskelsvindlernes’ eventafdeling, som står bag Grøn Koncert, der forrige år forkortede deres navn til ”Grøn”.

Her går det godt. I hvert fald i følge Jacob Bostrup, som sidder med hovedansvaret for Grøns samlede frivilligstyrke. ’Crewet’, som de hedder, ’Kræw’et’, som det udtales. Jacob stak frivilligt hænderne i bolledejen i 1997 og en årrække frem, hvor han slog sine folder som en del af ’Kræw’et’. Siden er han steget graderne, og hos ham finder du ingen slinger i valsen om, at frivilligheden på Grøn er unik.

– Det er som at sammenligne pærer og bananer, siger Jacob, når han bliver spurgt ind til, hvorfor andre mon døjer med den frivillige drivkraft, som tilsyneladende er en naturlig del af Grøn.

Jacob forklarer, at en frivillig på Grøn har en estimeret arbejdsdag på 14 timer. Inklusive pauser, bevares. 700 frivillige på arbejde otte dage i streg, løber op i ikke færre end 75.000 mandetimer.

– Folk kommer ikke til os for at komme ind til festivalen. De kommer for at være en del af fællesskabet, for at få en oplevelse, for at være en del af et hold og at være med til løfte noget som er større end dem selv. Og det er benhårdt. De står op kl. 7, hopper ind i bussen kl. 8, spiser morgenmad kl. 9, og så er de stort set på arbejde resten af dagen. Det er mega-hårdt at være på Grøn, og det ændrer dit syn på dine sociale kompetencer. Det ændrer dit liv. Det har ændret mit liv, og jeg kan ringe til 500 frivillige, som vil sige præcis det samme, fortæller Jacob.

På Grøn handler frivillighed om andet end penge

Pjækkeri er desværre et efterhånden velkendt problem med de frivillige på landets festivaler. Jacobs første råd går ud til de kommunikationsansvarlige.

– Det handler om hvor seriøse, vi er i vores kommunikation. Hvis vi bliver useriøse, og folk ikke får information, så blåstempler vi faktisk, at de kan gøre det samme. Vi sikrer, at vi holder gryden i kog. Vi sørger for at sende dem informationer, og vi sørger også for at sige, at hvis de finder ud af, at de ikke kan alligevel, så er det altså helt okay. De kan bare ringe og sige det. Ud af de 700 frivillige, som er med hele vejen rundt, så har vi ikke 5, som springer fra, siger Jacob.

Jacob forstår fortvivlelsen. Han mener, at en del af forklaringen ligger i, at pengebesparelser ikke må blive frivilliges primære motivation.

– En af grundende til at andre kan have det svært er, at billetpriserne derude er så dyre, at din motivationsfaktor for at være der, er penge. Hvis du pludselig finder pengene eller finder på noget andet at lave, så sparer du jo enten pengene eller den tid, du skulle have brugt. Hos os er oplevelsen fællesskabet, som du ikke kan finde andre steder. Der er fantastiske oplevelser andre steder, men du kan ikke købe den, du har på Grøn, fortæller Jacob.

Rekrutteringsprocessen af nye frivillige kan også være kilde til kvaler. Grøn går en anden vej end stillingsopslag og Facebook-reklamer, når Kræw’et skal udvides.

– Vi rekrutterer ikke frivillige, men vi bruger vores frivillige som ambassadører. Det vil sige, at hvis vi har behov for frivillige, så siger vi “Venner, vil I ikke gå ud og finde en ven eller veninde, som har lyst til at være frivillig”. Det er langt mere kraftfuldt, end hvis jeg står og råber det på alverdens tage. Måden du sikrer, at de bliver ambassadører på, er jo, at de selv har en fantastisk oplevelse, når de er på Grøn, forklarer Jacob og tilføjer:

– Jeg arbejder 1975 timer om året. 300 af dem er interessetimer. Jeg bruger et rundt 0 på at rekruttere nye frivillige, men jeg bruger samtlige timer på at holde fast i dem, jeg har. Så skal de andre nok komme.

Mod slutningen af interviewet begynder det at ulme inde i Jacob. Vi snakker nemlig om, at frivillige hos andre store arrangementer arbejder under trange kår og uden tilstrækkelig information.

– Når frivillige ikke bliver behandlet ordenligt, bliver jeg blev ked af det. Det gør helt ondt indeni mig. For det kan afholde dem fra at gå ud og få nogle fede frivillige oplevelser andre steder, siger Jacob.

Og her får Jacob det sidste ord:

– Jeg synes, vi skal være fælles om at værne om frivilligheden, for det er bestemt i alles interesse, at alle har alle de frivillige, de overhovedet kan bruge. Nogle tror, at det er gratis at have frivillige. Det er det på ingen måde. Det koster sindssygt mange penge at have frivillige. Til gengæld har du også bare nogle frivillige, som vil knokle dag og nat, som brænder for det, og som elsker at komme tilbage, afslutter Jacob.

Relaterede artikler