Garagerockerne fra Nicotine Nerves albumdebuterer med 90’er-vision i VHS-design

Bandfotoet af Lauge Kjærulf og Rasmus Rankenberg Madsen er taget af tidligere trommeslager Frederik Nielsen, der i foråret 2018 forlod Nicotine Nerves, men stadig holder meget af bandet.

I dag udgiver Nicotine Nerves debutalbummet ’1995’, der emmer af grunge-kærlighed og rockpurisme. Duoen blev en trommeslager fattigere under tilblivelsen, men en ny kom til, og nu er pladen omsider klar til at ramme gaden.

Af Christian Bjerggaard Jørgensen

Det handler om, at ”få det simple til at skinne,” lød det fra Lauge Kjærulf og Rasmus Rankenberg Madsen, da Nicotine Nerves forleden gæstede P6 Beat for at tale om deres debutalbum.

Aarhus-duoen skriver sig ind i rækken af rockminimalister kun bevæbnet med guitar og et trommesæt. Det kan der komme fremragende rock ud af, hvad især The White Stripes viste verden i begyndelsen af 00’erne.

Vi skal dog et par år længere tilbage for at finde de primære inspirationskilder for denne unge danske duo. Nicotine Nerves lyder som rastløs ungdom, tunge riffs, halvfemserkærlighed og smøger i et smadret øvelokale. Der tæskes igennem. Debuten er tilmed navngivet ’1995’, samme år som forsanger og guitarist Rasmus Rankenberg Madsen er født.

Aarhus Echo har stillet ham en håndfuld spørgsmål i anledning af den nye plade.

Skrevet om natten

Hvordan er sangene på ‘1995’ blevet til? 

– Sangene er blevet til i mange forskellige dele af mit liv. Nogle er helt fra, da jeg boede hjemme ved mine forældre (det gjorde jeg indtil 2017), og andre er fra sidste år. Det er sjovt at høre pladen og kunne pin pointe lige præcis, hvilken periode det var, og hvad for noget musik jeg rigtig godt kunne li’ på det tidspunkt. De fleste er skrevet på mine daværende værelser, altid om natten. Det er der, jeg arbejder bedst. Det starter som regel med et riff, der opstår, når vi bare jammer i øvelokalet. Efter det tager jeg det, vi nu har lavet, med hjem og skriver videre på det. Jeg er mere komfortabel med at skrive sange alene, hvor ingen kan høre de dumme idéer, jeg har.

Læs også: Man må bryde rammerne for at skabe noget nyt

Der er tydeligvis kommet mere tyngde og ‘muskler’ i produktionen på ‘1995’, men hvordan vil du selv beskrive udviklingen i forhold til EP’en (’Nicotine Nerves’ fra 2017, red.)?

– Jeg vil mest sige, at jeg er blevet ældre. Jeg går ikke så meget op i, at det skal være “garage” mere, jeg har sat mig selv lidt mere fri. I forhold til sangskrivningen er jeg også mere åben nu, det hele skal ikke bare være garage fra San Francisco. Samtidig med at man åbner sig mere, så bliver man automatisk også bedre.

Artworket på ’1995’ er designet af Nicotine Nerves og Robert Butler med inspiration fra et gammelt VHS-bånd.

Ville lave noget gammelt

 I pressematerialet står der, at I tog udgangspunkt i en dogmatik, hvor muligheder blev fjernet til gavn for kreativiteten. Hvordan påvirker det processen?  

– Det gør processen meget mere tidskrævende og udfordrende. Jeg har virkelig været frustreret over mange sange, fordi jeg ikke har kunnet få dem til at virke. Det hele ville være meget nemmere med en ekstra guitarist eller en bassist, men det ville tage det sjove ud af det for mig. Fx sangen ’Alive’ er nok den, der tog længst tid at regne ud. Det startede med, at vi havde et bas-loop, der hjalp sangen, men så var vi låst fast i et tempo, som ikke er så fedt, når man gerne vil gå amok senere hen i sangen og sætte farten lidt op. Så fjernede jeg bassen, og efter en masse rewrites fik vi den endelig til at lykkes.

Ifølge pressematerialet har målet været at lave noget “gammelt”, hvorfor? 

– Jeg har altid rigtig godt kunne li’ lidt ældre musik, men det betyder nu heller ikke, at jeg ikke hører ny musik. Det har bare altid være min favorit. Både mig og min tidligere trommeslager Frederik er født i 1995. Så vi tænkte, det kunne være et fedt projekt at lave sange, der kunne have været udgivet i det år. Om vi ramte rigtigt, må nogle af jer, der rent faktisk kan huske noget fra 1995, fortælle os.

’Absurd’

Trommeslager forlod bandet

Nicotine Nerves blev stiftet af Rasmus Rankenberg Madsen og Frederik Nielsen i hjembyen Vejen og udgav i 2017 en selvbetitlet EP. Efter en tour i Tyskland I foråret 2018 måtte Frederik Nielsen imidlertid forlade orkesteret af personlige årsager, selvom det meste af debutpladen allerede lå klar.

Hvad har det betydet for pladeprocessen og bandet i det hele taget, at Frederik Nielsen forlod bandet?

– Ja, det var noget rod, da Frederik gik ud. Hele bandet stod på pause, så pladen “1995” kom ikke ud alligevel. Jeg kunne jo ikke turnere uden en trommeslager. Jeg brugte en masse tid på at finde en ven, der kunne være min nye trommeslager, men syntes ikke, nogen passede genren. Så jeg gik til Facebook, hvor jeg så fandt Lauge, og ingen kunne have passet bedre. Mig og Lauge indspillede to nye numre, efter han joinede, så Lauge også kunne være med på ’1995’.

Sang improviseret frem under audition

Lauge Kjærulf er i dag fast medlem af duoen og spiller med på to af debutens numre, singlen ’Absurd’ og ’Smile’. Sidstnævnte blev ifølge interviewet på P6 Beat skrevet frem under hans audition til trommetjansen, hvor Rasmus Rankenberg Madsen besluttede sig for at kaste et nyt riff efter ham.

Har du et yndlingsnummer fra pladen?

 – Yndlingsnummeret fra pladen er nok “Absurd”. Den fanger vores lyd allerbedst og er lyden af Nicotine Nerves. Det er desuden også den første, vi optog med Lauge på trommer.

 Hvad er dit/jeres tilhørsforhold til Aarhus?

– Mht. Aarhus er det en super fed by. Jeg havde egentlig tænkt mig at flytte til København, men kunne ikke slippe byen. Desuden arbejder Lauge i Drum Limousine i Aarhus, mens han bor på Sjælland, så det passer med, at vi kan øve og lave nye numre, når han er ovre og arbejde.

 ’1995’ udkommer i dag via Middle Ear Recordings. Nicotine Nerves tager i marts på tur i Tyskland og Schweiz.

Relaterede artikler