Frivillighed og åbent fællesskab på TAPE

TAPE i Mejlgade er endnu ét af de udvalgte århusianske spillesteder på programmet til Aarhus 2017 finalen d. 9. December. Her vil man opleve spillestedet blive omdannet til et inferno af indtryk. Rummet bliver udsmykket med et visuelt design, som tager udgangspunkt i et musikalsk udtryk, som leveres af Sortlegeme, Funeral Future og ANTN.  Aarhus Echo fik i den forbindelse en snak med spillestedsleder, Rud Kjerstein, om TAPE og en nominering til årets ildsjæl 2017.

Af Anna Elkjer

Rud flyttede efter fire år i hovedstaden tilbage til Aarhus i 2011 for at læse sin kandidat i æstetik og kultur, og var som musikinteresseret spændt på, hvad Aarhus på den front havde at byde på. Han startede sammen med en kammerat et lokalradio-program igennem Studenterradioen, som tog udgangspunkt i Aarhus som musik-by, hvor de anbefalede koncerter, labels og andet musikrelateret i byen.

Radioprogrammet gav dem et bredt netværk af spændende mennesker,  heriblandt stiftede Rud bekendtskab med Raum Eins, som er et af byens musikinitiativer som bl.a. arrangerer koncerter og har et plade selskab.

– ”Her var et af grundprincipperne, at alle kunne være Raum Eins, hvilket betød at hvis du havde en god idé til en koncert eller et band, så var der rig mulighed for at få det til at ske. Bands blev dannet på kryds og tværs og herudaf startede også Flux Festival, som jeg blev en del af sammen med Morten Ettrup, Alexander Julin og Jeppe Berg. I starten var Flux Festival en form for forlængelse af konceptet bag Raum Eins. At sætte fokus på den musik, der ikke havde et andet ståsted og et fokus, som vi mente, den fortjente: blot med det in mente, at det skulle kulminere i en årlig 3-dages festival. Flux Festival er nu 6 år gammel og med udsolgt de sidste 4 år er opbakningen og fokusset på sin rette plads. Ind imellem har mange af de samme kræfter så startet spillestedet TAPE”, fortæller Rud. 

Rud fortæller herefter lidt om sine musikalske referencer, og om hvordan musikinteressen har udviklet sig for ham. Som så mange andre, startede hans musikalske dannelse hjemmefra, i hans opvækst og oprør med selv samme. Han voksede op med forældre, og især en far, med hang til 60’er-70’er rock med navne som The Doors, Beatles og Deep Purple. Ruds første musikminde tager ham tilbage til morgener på badeværelset sammen med familien:

– ”i en periode var det nærmest et fast ritual, at mine to storebrødre, min far og jeg gjorde os klar sammen på vores lille badeværelse, imens vi lyttede til Creedence Clearwater Revival bragende ud af den lille båndafspiller, der var placeret i badeværelsesvinduet. Der blev spillet den helt store luftguitar, imens der blev børstet tænder, sat hår og taget bukser på. Creedence er for mig forbundet med følelsen af et godt minde og familietid”, fortæller Rud nostalgisk.

Som mange af os med søskende sikkert kan relatere til, var Ruds musikalske nysgerrighed i mange år bundet op på, hvilken musik der kom ud fra værelserne tilhørende hans respektive storebrødre, inden han selv sprang ud i at danne sig sin egen mening om tingene. Rud var særligt fascineret af den punk hans brødre hørte, som talte til noget rebelsk og farligt, som Ruds pre-teenage sind ikke helt kunne relatere til endnu. Her nævnes bands som Refused, Fugazi og Minute Men, som senere udviklede sig til blødere navne som Sunny Day Real Estate.

Ifølge Rud, har tilgængeligheden af musikken og ikke mindst musikmedierne de sidste 15 år, betydet en markant udvikling af musikforståelsen, som har ramt specielt ham og hans generation.

– ”Jeg er altså ikke specielt tilknyttet til én bestemt genre eller én bestemt musikalsk periode, men har omvendt været igennem så enormt mange perioder i mit liv, hvorfor det ikke rigtig giver mening for mig at udpege decideret vigtige plader for min musiske dannelse”. 

Liss spillede til åbningsfesten d. 29.01.16 Foto: Tape

Hvad er tanken bag TAPE?

– ”Bevægegrunden for at starte Tape har hele tiden været at give plads til den musik og de musikalske strømninger, der ikke altid har de bedste betingelser og komme med vores bud på, hvordan et spillested kan fungere. Først og fremmest arbejder vi med en meget flad arbejdsstruktur, hvilket betyder at selve booking-profilen er noget mere dynamisk end et klassisk spillested, hvor den i stor stil dikteres af en enkelt person. Selve selekteringen sker via os 6, som står bag stedet, men vi arbejder rigtig meget med at få forskellig kuratorer, altså arrangørerne indover, for på den måde at være i konstant bevægelse og udfordre vores egen forståelse af, hvad stedet kan og skal. I booking-regi har vi et intern grundprincip der handler om diversiteten af de musikalske udtryk, vi præsenterer, da vi ikke ønsker at være et genrespecifikt spillested”.

Som beskrevet ovenover, er der ifølge Rud sket et skred i publikums musikforståelse, hvilket de også kan mærke på TAPE, hvor man kan opleve japansk avantgarde improvisation, pop, ambient-techno og punkrock i løbet af den samme uge. Fællesnævneren er, at musikken i en eller anden grad skal udfordre sit eget ståsted eller decideret komme med noget, der står uden ståsted. 

– ”Derudover har det fra allerførste dag været et overordnet princip, at være mere end blot et rum for (musikalsk)underholdning. Den klassiske spillestedsoplevelse er, at lokalet indtages af publikum 30 minutter før koncerten starter og 10 minutter efter koncerten er slut er spillestedet tomt og aftenen fortsætter ude i byen. Det gøres specielt ved at udnytte stedets intime rammer, hvor musikeren, bogstaveligtalt, er i øjenhøjde og køre med en bar, der ikke dræber budgettet”. 

Rud Kjerstein er i blandt de fem nominerede til prisen Aarhus Ildsjæl, som bliver uddelt for niende gang d. 16. November. Formålet for prisen er at sætte fokus på frivillighed og at inspirere flere mennesker til at blive frivillige. Vinderen får tildelt en check på 25.000 kroner doneret af Vestjysk Bank.

Hvad betyder det for dig, at du er blevet nomineret til prisen?

– ”Først og fremmest kan jeg jo ikke pressere nok, at jeg er nomineret som repræsentant for TAPE, da vi som sagt arbejder med en meget flad ledelses- og arbejdsstruktur, hvilket betyder, at vi alle bidrager til de driftmæssige udfordringer, der er i forbindelse med at køre et spillested. Det giver derfor ikke nogen mening med en personificering af stedet, da vi skal være kendt for vores indhold. Derudover er vi selvfølgelig glade for nomineringen, da det jo betyder, at der sættes pris på det vi nu engang beskæftiger os med, som vi selvfølgelig selv mener har en høj værdi. Det er vigtigt, at den musik (og kunst generelt) der ikke altid kan sættes i kategori eller den musik som har svære betingelser, sættes på dagsordenen, da vi ellers ender med et enormt fattigt kultur- og kunst-udbud, hvor middelmådigheden hyldes ubetinget. 

Med fare for at lyde elitær og generaliserende, så ved jeg jo godt, at der nok ikke er så stor sandsynlighed for, at Stiftens kernelæsere eller ledelsen i Vestjysk Bank (Aarhus Kommunes afdeling for Kultur og Borgerservice, Vestjysk Bank og Stifttidende står bag prisen) pludselig valfarter til stedet pga. nomineringen, men hvis blot en enkelt eller to f.eks dukkede op til Dedekind cuts abstrakte ambiente-lydunivers og gik derfra med noget, de aldrig har oplevet før, så er jeg ovenud lykkelig”, svarer Rud.

Han fortæller, at hans største frygt i forbindelse med åbningen var, at TAPE skulle blive til en rygklapper klub, hvor de kunne stå i ét stort ekkokammer og have en lille ”venneforening”. Det er heldigvis på ingen måde sket, og med TAPEs 10.000 årlige gæster, dukker der til Ruds store begejstring ofte helt nye ansigter op. Det er for ham et incitament for, at interessen lever, og at der er en eksistensberettigelse.

– ”At uddele en pris, som sætter fokus på frivilligheden indenfor kulturområdet må jeg dog indrømme, at jeg har det lidt ambivalent med. Som nomineret er det nok ikke den mest stratetiske udtalelse, men jeg synes, man skal være meget påpasselig med denne hyldest af frivilligheden, fordi den er båret af motivation og passion. 

Romantiseringen om mennesket der er drevet af ren lyst og de effekter, der udkommer heraf, har jo selvsagt en økonomisk gevinst (læs: besparelse), der afstedkommer interessenter, der ikke nødvendigvis vil kunsten og kulturen det bedste. Vi lever jo i en tid, hvor kunstens værdi konstant sættes på dagsordenen og budene på besparelser står i kø” siger Rud afslutningsvist.

Årets Ildsjæl 2017 og de 25.000 kr. blev vundet af Kenneth Kristensen, der har lavet en kabelbane på Aarhus Ø.

Relaterede artikler