Fra Impotators til Bassbuddha

Bassbuddha, Impotators
Foto: Lars Hedemann

Morten Ehlers var lige ved at vinde DM i Rock med aarhusianske Impotators i 1993. Siden har han spillet indierock, folky singer/songwriter og cubansk salsa. I dag sælger han eksklusive instrumenter og grej til kræsne bassister i hele verden.

Af Jesper Nyborg

1992.

Året, hvor Danmark stemte nej til Europa og alligevel vandt EM i fodbold lidt senere på sommeren.

Midt mellem de to begivenheder blev verdens første MTV Movie Awards afviklet.

Og i Aarhus blev bandet Impotators dannet: Mads Geertsen på sang, Sofus Forsberg på guitar, Vivi ”di Bap” Kristensen på trommer og så 16-årige Morten Ehlers på bas.

– Jeg var bandets Benjamin. Fem år yngre end Mads og Sofus og 10 år yngre end Vivi, husker Morten Ehlers.

– Og så kan jeg huske, at det bare gik sindssygt stærkt lige pludselig. Vi havde eksisteret i 14 dage, da vi blev spurgt, om vi ville være pauseband i Fajabefa-teltet på Officerspladsen mellem de ”store” bands i Festugen. Så skulle vi spille på en stabel paller nede midt i teltet, mens der blev skiftet grej oppe på den store scene.

Impotators startede som et fusions-jamband. De var glade for 70’ernes Miles Davis, Herbie Hancock og Weather Report og for sen-80’ernes og start-90’ernes New Yorker-funk, og med de inspirationer gik de i gang med at få et repertoire på benene.

Mange kom til at tænke på Red Hot Chili Peppers, når Impotators spillede, og en enkelt ting havde de to bands måske til fælles:

– Vi var vi enige om en ting fra starten: Vi ville fyre den helt afsindigt af hver gang, vi gik på scenen. Den skulle bare ha’ fuld smadder ud over kanten!

Fuck, nu er det Blitz

På den måde gik det til, at det helt nye band væltede teltet på Officerspladsen fra dag 1. Der gik ikke lang tid, før rygtet havde bredt sig, og der dannede sig en hype om ”det der vildmandsorkester, der fyrede den for vildt af”.

– Det blev til, at folk begyndte at råbe på flere pauser i teltet, fordi de så kunne høre os, erindrer Morten Ehlers.

Hypen omkring Impotators blev ikke mindre af, at bandet kom med i DM i Rock i 1993. I de år var musikkonkurrencen en stor begivenhed i det danske musikliv, og Impotators ville gerne lige spille en opvarmningskoncert, før de skulle spille kvartfinale på Musikcafeen i Mejlgade. Den koncert blev planlagt på Æsken, et lille intimt spillested helt oppe under taget i Anholtsgade.

– Det var så vildt. Rygtet om vores vildmandsband gjorde, at der var proppet, og folk hang oppe i spærene, mens vi spillede. Allerede der kiggede vi lidt på hinanden og tænkte, at det er crazy, det der sker med det her band lige nu.

Det skulle dog blive endnu mere crazy, for kvartfinalen på Musikcafeen vandt de. Og så skulle Impotators spille semifinale på Blitz i Klostergade, der i 90’erne husede spillestedet Rokken på en af etagerne.

– Vi var i forvejen pænt meget oppe at køre, da vi skulle spille på Musikcafeen. Og nu var vi så pludselig kommet i semifinalen. Det gik virkelig hurtigt, det hele. Jeg kan huske, at jeg tænkte ”Fuck, nu er det sgu Blitz, vi skal spille på”, husker Morten Ehlers.

Montmartre med olietønder

Semifinalen i Klostergade gik glimrende – og lige pludselig stod bandet foran deres indtil nu største udfordring: finalen i DM i Rock på det legendariske jazz-spillested Montmartre i København. Morten Ehlers og de andre i bandet kunne ikke vide det dengang, men musikkonkurrencen i 1993 er siden gået over i dansk musikhistorie som konkurrencen med det måske mest talentfulde line-up nogensinde. 10 bands var med i finalen – foruden Impotators var det blandt andre Inside The Whale og Kashmir og Dizzy Mizz Lizzy…

– Da vi kom over til Montmartre, hilste jeg på Mads Tunebjerg (bassist i Kashmir, red.), der sad på fortovet ude foran. ”Nå, hej, hva’ så? Skal du også spille herinde i aften?” Vi var jo bare et par unge knægte, og jeg var helt benovet over, at der var stillet olietønder op hele vejen fra indgangen til Montmartre og langt ned ad gaden, husker Morten Ehlers.

Der var for længst udsolgt til selve finalen, så man havde besluttet, at man ville lave en gadefest, fordi arrangementet kunne trække så mange mennesker.

– Allerede der begyndte nervøsiteten så småt at komme snigende. Og da Master Fatman, der var konferencier, kom og sagde et eller andet til mig, kunne jeg slet ikke høre efter, fordi jeg bare var så fokuseret på at skulle spille.

Rasmus Nøhr, der arrangerede DM i Rock dengang, havde på fornemmelsen, at det ville blive en helt speciel aften. Så inden koncerterne gik i gang, kaldte han alle de bands, der skulle spille, sammen, og sagde, som Morten Ehlers husker det: ”Det her bliver historisk. Det kommer aldrig til at blive tangeret. Så husk nu at nyde det, selvom I ikke vinder. Bare det, at I er kommet i den her finale, er kæmpestort!”.

Når man næsten vinder

Morten Ehlers var nervøs. Resten af Impotators var nervøse.

– Vi var for nervøse til at spille en god finale. Det gik ikke helt, som vi gerne ville have, husker Morten Ehlers.

Da alle havde spillet, skulle dommerne votere. Og det gjorde de så. I helt afsindig lang tid. De kunne ikke blive enige om en vinder.

– Halvdelen af dommerne syntes, Kashmir skulle vinde. Den anden halvdel syntes, Impotators skulle vinde. Og sådan stod det i lang tid. Til sidst sagde Rasmus Nøhr, at vi jo var nødt til at få det her afsluttet. Og foreslog, at når dommerne nu ikke kunne blive enige om en vinder, så kunne man måske tage Dizzy Mizz Lizzy, som alle havde som nummer to, og så kåre dem som vinder…

Sådan blev det. Dizzy Mizz Lizzy vandt DM i Rock i 1993 og fik siden kometkarriere. Og det var helt okay.

– Vi var ikke klar dengang. Ikke til at gøre det, som Dizzy gjorde, da de havde vundet. Det var Kashmir heller ikke, siger Morten Ehlers.

Men begge bands red videre på bølgen efter finalen og arrangerede en del dobbeltkoncerter i Aarhus og København – det blev også til triplekoncerter, hvor Dizzy Mizz Lizzy var med.

Efter finalen

Vejen til en karriere var nu banet for Impotators, og bandet sendte debutalbummet Perfect Day på gaden i 1995. De var efterhånden spillet godt og grundigt sammen og var nu blevet så gode, at de kunne begynde at drømme om større ting end scenerne i Danmark. Der lå en plan for lancering af bandet i 18 lande klar – men pladeselskabet sagde nej…

Og fra at være startet som et fusions-jamband med rod i Weather Report og 80’er-New Yorker-funk, blev bandet hårdere og hårdere med tiden. Først med inspiration fra navne som 24-7 Spyz, Fishbone, Bad Brains og især Living Colour – senere var det navne som Helmet, Pantera og Meshuggah.

– Vi kørte på i et par år, men det var ærgerligt, at vi ikke kom ud over Danmarks grænser. På et tidspunkt havde vi turneret hele Danmark fem gange, og vi var blevet en anelse metaltrætte. Og da vores trommeslager Vivi valgte at gå ud af Impotators, blev vi til sidst enige om, at det var det, siger Morten Ehlers.

De skiltes som venner og er stadig glade for at rende på hinanden i dag – og de er alle fire blevet inden for musikken: Guitarist Sofus Forsberg lagde guitaren fra sig og begyndte at lave electronica og er i dag et anerkendt navn på den elektroniske scene. Vivi ”di Bap” Kristensen har spillet masser af folk og er flere gange kåret som årets folkmusiker i Danmark. Mads Geertsen lavede projektet Je M’apelle Mads og er i dag verdenskendt i Danmark som Onkel Reje på DR.

Basser til hele verden

Morten Ehlers fortsatte musikalsk som bassist i et andet Aarhus-band med rod i 90’erne, The Dawn, i rock/electronica-bandet Mofus og fik også tid til at spille lidt cubansk salsa. Og så skiftede han bassen ud med guitaren i duoen Ehlers/Thejsen, der i midten af 00’erne gav en aarhusiansk forsmag på den folk- og singer/songwriterbølge, der skulle rulle ind og over landet et årtis tid senere…

Foruden den udøvende del af karrieren som musiker har Morten Ehlers gjort karriere som product manager hos aarhusianske TC Electronic. Han har sammen med teamet hos TC Electronic været med til at udvikle den linje af basgrej, som bruges flittigt af nogle af verdens bedste bassister. En faggruppe, Morten Ehlers har haft tæt kontakt til via sit job hos TC Electronic, og som han stadig holder tæt kontakt med, når der for eksempel skal laves videoer til hans nye butik BassBuddha. En butik, hvor Morten Ehlers sælger high-end basser, forstærkere, kabinetter og pedaler til kræsne bassister over hele kloden. De samme bassister, der blandt andre opfordrede ham til at lave sin egen butik.

– Der er ikke andre basbutikker i Skandinavien. Så det var en butik, jeg selv havde savnet i lang tid. Og når alle, jeg kender i branchen, sagde, at hvis der var nogen, der skulle lave sådan en butik, så var det mig, så var der ikke så meget at betænke sig på, siger Morten Ehlers.

I dag spiller han ikke så meget. Altså udover på de videoer, hvor han gennemspiller og tester de basser, han sælger i sin butik. Til gengæld sørger han for, at der kommer lidt mere musik i ud i verden, hver gang han sælger en bas fra butikken i baggården i Mejlgade.

Relaterede artikler