For Funks Sake!

foto: Jonas Petri

Kan et orkester opstå fra en enkelt musikers passion for et enkelt instrument? For PlanetfunkDK’s vedkommende er svaret et slappende, tommelfingerfunky: Ja da!

Af Jesper Nyborg

I midten af 80’erne tændte Carsten Overbye for radioen. Stillede ind på kanalen, der sendte programmet Hej P3. Og hørte et par sange, der kom til at ændre hans musikalske liv.

Kort efter tog den 16-årige Carsten til koncert i Aarhus med det band, han havde hørt i radioen.

Og da han så Mark King i front for Level 42 med bassen hængende højt oppe på brystet, var det instrumental kærlighed ved første lyt.

– Jeg tænkte: “Hvad fanden laver han med den bas?”. Og vidste med det samme, at det ville jeg også, husker Carsten Overbye.

Indtil han hørte Level 42 i radioen og live i Aarhus, spillede han trommer. Men efter at have set, hvordan man også kunne bruge en bas i et orkester, gik han hjem og skiftede trommestikkerne ud med den firestrengede.

– Det var en øjenåbner for mig at finde ud af, at bassen ikke behøvede bare at være det instrument, der stod ovre i hjørnet og kedede sig. Bassen kan jo meget mere.

Læs også: Dagbog – Maria Malmø og mødet med det uventede i England

Således inspireret fandt Carsten Overbye hurtigt frem til andre bassister, der ligesom King i Level 42 gav bassen den plads, han mener, den fortjener: Jaco Pastorius (Weather Report), Marcus Miller (Miles Davis, Herbie Hancock m. m. fl.) og Stanley Clarke (Return to Forever). Og at lytte til disse i dag ikoniske bassister byggede kun yderligere ovenpå inspirationen og ikke mindst den nyfundne passion for instrumentet. Ud fra den passion dannede han sammen med trommeslager Torben Kastbjerg i slutningen af 80’erne det, der skulle blive den første udgave af det band, der i dag hedder PlanetfunkDK.

De unge er vilde med det

I starten af bandets levetid spillede de mest instrumentalt.

Inspirationen kom fra jazzen og den mere kraftfulde form for funk. Power-funk, kunne man kalde det, de spillede til at starte med. Med masser af slagbas.

I dag er udtrykket en mere poppet og soulet form for funk.

Det har ændret sig løbende i takt med, at nye medlemmer kom til.

PlanetfunkDK blev grundlagt for 10-12 år siden. Inden da havde Carsten Overbye på bas og Torben Kastbjerg på trommer spillet sammen i andre konstellationer, men i lidt den samme genre. Men da Kim Hansen på keyboards, Marie Behn-Segall på saxofon og Kristian Tylèn sluttede sig til rytmesektionen, var grundstammen i bandet på plads. Senest er gospelsangerinden Sofie Astrid Broe Rasic kommet med.

I dag spiller PlanetfunkDK dansevenlig, glad musik.

Og det fik de bevis for, da de for nylig spillede til en konkurrence, hvor man kunne vinde et job på SmukFest til august. De vandt ikke jobbet på festivalen, men de vandt et andet spillejob og lidt penge – og så ikke mindst en masse unge hjerter på spillestedet i Skanderborg.

– Det var fedt at se alle de unge fyre den af på dansegulvet, da vi spillede. Og høre dem fortælle, hvor fedt de synes, vores musik er, siger Carsten Overbye.

Funken er ikke død

PlanetfunkDK er et modent orkester. Medlemmerne er godt og grundigt voksne – med familier og børn og jobs og græsplæner… så de skal ikke være fuldtidsmusikere.

De er også helt med på, at de ikke kommer til at vælte hverken Billboard Hot 100 eller Top 20 eller åbne Orange Scene.

Det er heller ikke nødvendigt.

– Vi ved godt, at vi ikke kommer på hitlisterne med det musik, vi laver. Men det er heller ikke vigtigt for os. Det vigtige er, at vi kan deles om vores passion i det her band.

Men hvorfor dyrke en genre, der ikke nødvendigvis er moderne længere?

– Det handler om passionen for musikken. Helt enkelt, siger Carsten Overbye.

Og med de ord vil han gerne understrege, at funken altså ikke er så yt, som nogen måske synes.

– Der er jo mange, der er begyndt at snuse til funken igen her i de senere år. Prøv at lytte til Get Lucky – og mange af de andre hits, hvor Nile Rodgers (Chic) spiller guitar. Det er jo meget funky. Og Jamiroquai er der også endnu. Og Bruno Mars og Justin Timberlake. Funken er ikke død. Den skal bare genopdages.

Året er stadig ungt

PlanetfunkDK satser stadig på at lande nogle flere jobs i resten af 2019.

De er også i gang med at indspille nogle af de ting, der ikke lige er blevet færdige, fordi de skulle indspille en EP, der er kommet ud i slutningen af januar. Fem numre med stænk af funk, pop og soul.

Spillejobs hænger ikke nødvendigvis på træerne, når man er et relativt ukendt band, der spiller egne funknumre – så hvis man har en stor trang til at komme ud at spille meget, er det lettere, hvis man spiller kopimusik.

Det har PlanetfunkDK gjort en enkelt gang.

Da Louis Johnson (legendarisk funkbassist fra The Brothers Johnson) døde, spillede bandet et covernummer for at hylde ham. Ellers holder de sig fra kopimusik.

– Der er da nogle af medlemmerne i bandet, der spiller kopi ved siden af. Og det er helt fint, hvis man gerne vil ud at luftes en gang i mellem.  Det er bare ikke det, vi skal med PlanetfunkDK. Vi kører vores eget løb, og så må det bære eller briste, siger Carsten Overbye.

PlanetfunkDK’s hjemmeside

Relaterede artikler