Fatter Eskil Prisen har fundet halvdelen af semifinalisterne

Fatter Eskil Prisen er konkurrencen, hvor talentfulde upcoming artister dyster om 25.000 kr. fra Tak Rock og en optræden på Live Camp under Smuk Fest. De to første indledende runder er veloverstået. To Aarhus bands, silkeborggensiske grungerockere og en flok unge skibonitter styrtede mod semifinalerne.

Af Andreas Kristiansen

De første fire semifinalister til Fatter Eskil Prisen er fundet. Den 7. Marts spillede Maine Coon fra Skive og aarhusianske In Caravans sig videre til semifinalen og slog københavnerne fra Mozaík og aarhusbandet Nicolai Goos ud.

I onsdags var det så aalborgenserne CANVAS og Long Line Down, der måtte forlade konkurrencen, mens rapperen Facaden og stoner grunge-gruppen Sonic Moon smuttede videre til semifinalen.

Læs også:Fatter Eskil Prisen: Den lange, seje og ydmyge tur igennem vækstlaget

De første to aftener mødte bandsene et veloplagt og talstærkt publikum.

Her kommer et nærmere kig på de fire semifinalister.

Facaden rappede sig videre

Den aarhusianske rapper Facaden var til Fatter Eskil Prisen flankeret af sin livegruppe med bas, guitar, trommer og keys/laptop. Bassisten Jonas Eik Borja, kontrollerede bas, keys, laptop og backingvokal med hård hånd, mens Facaden flowede sig igennem den dansksprogede lyrik.

Rapperen har tidligere gjort sig bemærket på blandt andet SPOT Festival og har netop sendt singlen “Gør Det Godt” på gaden.

Han gjorde det godt i onsdags.

Sonic Moon fulgte trop

Sonic Moon bringer efter eget udsagn 90’ernes stoner rock og grungen sammen i en moderne sammensmeltning. Det silkeborggensiske band er forholdsvist nydannet og er er aktuelle med EP’en “In Orbit”, der blev sendt på gaden i november.

In Caravans – aarhusiansk indiepyschrock

I den første af de fire indledende runder var “In Caravans” på banen. lyd består af store, flydende klangflader, melodiøs og fremtrædende bas og dvælende, ofte rumklangsindhyllet, vokal. Det fem mand store band henter deres inspiration så forskellige steder som Tame Impala, Radiohead og trip hop-genren.

Hvis du er spændt på, hvordan det lyder, så lyt til nummeret “Maybe” eller vendt til fredag den 22., hvor de udgiver singlen “Courier”.

Splinterunge og splinternye Maine Coon

Den sidste semifinalist er Maine Coon, der har dybe rødder i Skive’s undergrundmiljø. Skive’s undergrund har tidligere fostret navne som Superheroes, Duné, Mads Langer og Carpark North-forsanger Søren Balsner. Bandet havde debutkoncert i November 2018. De har endnu ikke udgivet noget, men på trods af det spiller de alligevel SPOT festival med Rock the Region-turnéen og har altså spillet sig til en plads i semifinalen.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Maine Coon (@mainecoon_officialpage) den

De to sidste indledende runder af Fatter Eskil Prisen finder sted Onsdag den 20. marts og Onsdag den 27. marts.

Relaterede artikler