Father John Misty: “Nu skal I drikke øl!”

NorthSide 2018. Lørdag. Den aarhusianske strygergruppe Who Killed Bambi skal spille med Father John Misty. Måske det job i deres karriere, de har glædet sig mest til. Nogensinde. Vi fulgte med Who Killed Bambi i timerne før, under og efter.

Af Jesper Nyborg

15.45

Eftermiddag i Ådalen.

Deerhunter spiller på scenen, hvor Who Killed Bambi om knapt fem timer sætter sig til rette for at akkompagnere Father John Misty.

Nede bag Blue Stage ligger bagsceneområdet for festivalens artister. En stille oase, hvor de og deres crew og alle de andre med armbånd i den rigtige farve kan hente frisk juice, nybrygget kaffe og øl ad libitum, mens de kan tage et spil bordfodbold eller ludo under den store tipi i midten af oasen.

Rundt langs siderne ligger kunstnernes vogne, hvor skilte signalerer, hvem der bor hvor i dag. Der er ikke nogen i Father John Mistys vogn lige nu. Måske er han ude i byen og få sin kaffe i stedet.

Læs også: De skal stryge for Father John Misty

C. V. Jørgensen trasker roligt forbi. Han går hen til sit band, der sidder og lader lige så stille op. De skal op på Blue Stage om lidt.

Tre af Who Killed Bambis medlemmer ankommer. De har lige været ude at øve koncerten igennem for anden gang, siden de fik tilsendt noderne til de ti numre for et par uger siden. Nu skal de mødes med arrangøren fra Father John Mistys band for at spille numrene igennem sammen med de blæsere, der også skal spille med i aften.

Johanne Andersson, der spiller cello, er spændt. Fyldt til randen med forventning. Når hun fra tid til anden har gået og drømt om, hvem hun allerhelst vil spille med, ligger Father John Misty nok oppe i top 5, siger hun. Og retter med det samme til top 3. Hun går ind i det telt, der ligger lige ved siden af Father John Mistys vogn og som skal fungere som et interimistisk øvelokale. Tjekker stolene, der er sat frem til Who Killed Bambi. Tjekker at nodestativet passer i højden.

17.38

I artisternes oase bag Blue Stage er der ro på.

Folk tøffer rundt og hygger. Drikker juice, får sig en tidlig gang aftensmad og slukker efter med en stille kop kaffe. Medierne er i gang med interviews på dansk og engelsk. Ingen spiller ludo.

Døren til det hvide øvetelt ved Father John Mistys vogn er lukket. Gennem teltdugen kan man høre fragmenter af en sang. Udsat for cello, bratsch og violin. Who Killed Bambi er i gang med at øve aftenens koncert igennem for første og eneste gang. Når man udelukkende hører, hvad strygerne skal spille, er det ikke umiddelbart til at afkode, hvilke numre, der er på sætlisten.

Det er fint med en øver i sidste øjeblik, for det viser sig, at der er lavet om på sætlisten. Der er tre numre, de ikke skal spille alligevel. Og tre andre, de skal spille i stedet for.

Om tre timer skal Who Killed Bambi være på scenen. Father John Misty er ikke til at se. Han er ikke med til at øve. Heller ikke i sin vogn. Der står en anden og roder med noget skiftetøj i en flightcase.

20.02

Luften foran Green Stage er tør, støvet og fuld af forventning.

Om mindre end et kvarter starter koncerten med Father John Misty. Pladsen foran scenen bliver støt og roligt fyldt af tusinder og atter tusinder af festivalgæster. Who Killed Bambi er blevet kørt til scenen af en af festivalens chauffører. De er de første, der helt klædt i sort indtager deres pladser til højre på den bagerste halvdel af scenen. Der bliver de siddende.

20.11

De to konferenciers kommer ind på Green Stage.

Who Killed Bambi får koncertens første bifald, da den ene konferencier gør publikum opmærksom på, at de faktisk er fra Aarhus. Who Killed Bambi vinker med buer og hænder. Den anden konferencier fortæller publikum, at de skal glæde sig til lige om lidt, når koncerten med Who Killed Bambi og Father John Misty starter.

Who Killed Bambi synes det er cool, at konferencieren nævner dem først.

Så går de to konferenciers ud igen. Der er tre minutter til koncerten skal starte. Father John Misty og hans band er ikke kommet på scenen endnu. Who Killed Bambi bliver siddende.

For dem føles det som mindst ti.

20.15

Showtime.

Koncerten er i gang.

Til venstre for Green Stage er solen på tur ned bag festivalpladsen. Lige i tide til at kaste en godt timet og velkomponeret lyssætning ind på scenen. Father John Misty starter sin koncert en anelse indadvendt, synes et par af musikerne i Who Killed Bambi. Det varer dog kun til de første par vrik med hofterne, tilføjer de.

De sidder på deres plads til højre på scenen og stoler på deres instrumenter. Det er de nødt til, for når man spiller violin, bratsch og cello til en rockkoncert, hvor trommer, bas og guitar kan spille meget højere, end man selv kan, kan det være svært at høre, hvad man selv spiller. Sådan er det også denne aften på Northside.

Who Killed Bambi ved det godt. De er vant til at lægge deres tillid i lydmandens hænder. Det kan de også roligt gøre. Koncerten lyder godt foran scenen, og de aarhusianske strygere blander fint med resten af bandet. Oppe på scenen får de signaleret til lydmanden, at der er for meget guitar og vokal i deres monitor. Han retter det med det samme, så de bedre kan navigere i lyden på scenen.

Father John Misty virker godt tilpas. Bandet spiller godt, aftenen er smuk, og publikum virker begejstrede. Man kunne på forhånd tvivle lidt på, om en koncert med ham ville fungere på en stor festivalscene, men det gør den i aften. Han konstaterer også selv, lettere forundret, at der altså er et eller andet med Danmark og festivaler, der på en eller anden mærkelig måde fungerer for ham.

Koncerten er tight, men bliver mere og mere løssluppen i takt med, at Father John Misty skruer op for showmanden i ham selv. Flere og mere intense dansetrin, ned på knæ og åh-jeg-dør-attituder er velkendte varemærker. De virker også i aften. På storskærmene kan man se ham tæt på. Og man ser mindst lige så meget af Who Killed Bambi hele koncerten igennem. Kamerafolkene har fanget, at de er et navn her på hjemmebanen.

Omtrent halvvejs i koncerten går Father John Misty hen til Who Killed Bambi på scenen og siger hej. Det er første gang, de hilser på ham. Straks efter beder han publikum om at lave noget larm for These Guys, som han kalder Who Killed Bambi. Et kæmpe bifald runger op mod dem.

Efter en times koncert lukker Father John Misty med en storslået version af I Love You, Honeybear, falder på knæ på den sidste tone, rejser sig og sender fingerkys ud til folket, der efter bifaldet at dømme, fik lige, hvad de kom efter. Han bukker og forlader scenen.

Who Killed Bambi bliver siddende. Lige præcis længe nok til, at man tror, der kommer et encore.

Det gør der ikke.

21.42

Who Killed Bambi kommer tilbage til artist-oasen bag Blue Stage.

Koncerten gik godt.

Johanne Andersson kan tjekke Father John Misty af på sin top 3 over kunstnere, hun drømmer om at spille med. Hun kan ikke helt sige, om oplevelsen var, som hun kunne forvente, for hun er ikke helt sikker på, hvad hun egentlig havde forventet. I det hele taget er det vanskeligt for hende at sætte ord på oplevelsen i øjeblikket lige efter koncerten. Og så alligevel. Det var vildt, stort og virkelig, virkelig fedt.

Alle i Who Killed Bambi er enige om, at de netop har spillet med den største artist i deres karriere.

Sir Rod Stewart var fint nok, men de følte sig som en langt større del af koncerten med Father John Misty. Der var meget mere spilletid til strygerne, de var med fra start til slut og følte sig som en mere integreret del af koncerten.

Og så kunne de mærke publikum. Det kan være vanskeligt på så stor en scene, men de kunne føle energien fra publikum. De kunne mærke, at koncerten på en eller anden måde løste op cirka halvvejs.

Da Father John Misty skruede op for charmen og begyndte at danse, slappede de selv mere af.

Lige nu er de lidt for høje på musikalsk energi til at slappe helt af, så der må lidt hjælp til. Den er flydende og står i dåser i køleskabet lige bag dem. Det er tid for Who Killed Bambi til at rette sig efter den befaling, Father John Misty gav dem lige efter koncerten:

– And now, I demand that You drink some beer!

Relaterede artikler