Et herretoilet, en balkon og et Atlas: VoxHall fylder 20

Foto - Steffen Jørgensen // Mac DeMarco er på vej op på balkonen

Da VoxHall åbnede i 1999 var det med ambitionen om at blive Europas bedste spillested. Igennem årene har spillestedet udviklet sig meget med en omfattende ombygning, en ekstra koncertbygning i form af Atlas og en mere mangfoldig musikprofil.

Af Andreas Kristiansen 

Da VoxHall slog dørene op i 1999 var det med blot et herretoilet, der var intet Atlas, og der var ingen balkon. De åbnede med ønsket om at tilbyde en alternativ musikprofil. Gennem 20 år har de holdt fast ved den alternative musikprofil, om end VoxHall i dag præsenterer alternativ musik indenfor et langt større spænd af genre.

Der var et erklæret mål om at blive Europas bedste spillested, et mål de til stadighed stiler efter. Det betyder også, at VoxHall med de ambitioner har ændret sig markant i de tyve år, der er gået, både når det kommer til fysiske ramme og musikudbud. Vi starter ved de fysiske rammer.

Allerede kort tid efter åbningen af VoxHall, opstod der et ønske om en ombygning for VoxHall. I den oprindelige plan for VoxHall indgik en hel underetage på spillestedet med blandt andet toiletter en ekstra scene samt garderobe. Men da VoxHall åbnede var der ingen underetage og publikum og kunstnere måtte eksempelvis deles om et herretoilet og fire dametoiletter.

Det gik musikchef Tom Fjederholt på. VoxHall har i alle årene bestået af et hold af frivillige og medarbejdere, der alle deler en passion for musik og et ønske om at præsentere unikke koncertoplevelser, og i den forbindelse var dårlige toiletforhold en sten i skoen.

– Kapaciteten blev ændret i 09, og det betød faktisk, som vi jokede med dengang, at inden 2009, der anbefalede vi vores gæster at gå på toilettet, inden de kom og lade være med at tage overtøj med, når de kom, siger Tom med henvisning til, at der kunne være 550 mennesker på spillestedet og 350 jakker i garderoben.

 

”Nærværet” er det vigtigste i en god koncert

Når de fysiske rammer skabte frustrationer, gjorde de det også, fordi de potentielt kunne spille en rolle i forhold til nærværet i koncerten mellem kunstner og publikum. Og alle på VoxHall frivillige som faste medarbejdere går op i koncerter og elsker musik.

– Musik krydser en grænse i forhold til interaktion imellem publikum, konstaterer Tom og mener, at det er en unik ting ved musik, som ikke nødvendigvis ses i mange andre kunstformer.

Han uddyber:

– I biografen prikker man ikke hinanden på rykken og siger ”Mega fed film”. Dertager vi vores tøj og forlader eftertænksomt rummet. Det kan godt ske til en koncert at man lige udveksler blikke siger skål eller et eller andet.

Da jeg yderligere spørger ind til, hvad succeskriteriet for en god aften på VoxHall er, kunne jeg ligeså godt have spurgt, hvad en god koncert er. Det er i hvert fald, der Toms tanker går hen. Det er det han svarer på, da han siger:

– Det kan være, at det orkester, som man ikke har de store forventninger (ift. Billetsalg (red.)), overskrider alle de forventninger, som både vi har og de har og deres agentur har. Men interaktionen mellem publikum er stadig en nødvendighed derind i. Omvendt kan du også stå på en aften med store forventninger, og der kommer ikke nogen. Men aftenen var alligevel fantastisk det til trods. Så det der nærvær. Det er der, hvor musik bliver magi eller tryllestøv.

 

VoxHall byggede en balkon

 Fra åbningen af VoxHall og til ombygningen af VoxHall gik der ti år. VoxHall er bruger af de kommunale bygninger, så forbedringer skal igennem og omkring kommunen. Da muligheden for ombygning så kom, fulgte idéen om en balkon på VoxHall. Spillestedet ønskede en større kapacitet for bedre at kunne få økonomien til at hænge sammen.

– Da vi byggede balkonen på VoxHall, var det med bævrende hænder, fortæller musikchef Tom Fjederholt om den ikoniske balkon, der er lidt af et varemærke for VoxHall, hvor eksempelvis Mac DeMarco til sin koncert på spillestedet i 2015 stage divede hele vejen op på balkonen.

Foto - Steffen Jørgensen // Mac DeMarco er på vej op på balkonen
Foto - Steffen Jørgensen // Mac DeMarco er på vej op på balkonen

VoxHall var et koncertrum, der inden balkonen kom til, var blevet rost for dets fremragende akustik.  Derfor var der naturligt nok en hvis frygt for, hvad balkonen kunne betyde for akustikken på VoxHall.

– Det var lidt et lucky punch, mener Tom

 

Den bredere musikprofil og Atlas

Året efter ombygningen af VoxHall åbnede Atlas i 2010. Med Atlas fik Tom muligheder for at booke navne til mindre koncerter, indenfor et langt større spænd af genre end tidligere.

– Vi lavede ikke ret meget jazz. Og pludselig havde vi et hus, da vi åbnede Atlas, hvor vi kunne favne heavy, urban, rock, jazz, folk og world, siger Tom og forklarer, at han var bekymret for, hvad det ville betyde, når der var heavy den ene dag og jazz den næste. Ville folk få et andet billede af, hvad Voxhall er, og ville det skræmme nogen væk?

– Jeg tror, vi var meget fokuserede på det samlede billede af, hvem vi var. Det skulle være skarpt, ikke konformt, fortsætter Tom.

Men Med Atlas ændrede det sig. VoxHall fandt ud af, at folk vælger koncerter til. Publikum vælger ikke en indie koncert fra, fordi der har spillet et heavyband to dage før.

– Vi er måske blevet mere et mangfoldighedens hus  frem for før, hvor vi var mere elitære eller blev opfattet sådan, mener Tom

 

Frivillighed er bragt med fra Husets Musikteater

Da VoxHall åbnede, videreførte de en stolt tradition efter Husets Musikteater for musik på Vester Allé i Aarhus. Huset var drevet af frivillighed, og det tog VoxHall med sig, da de åbnede. Tom er fuld af taknemmelighed, og bliver til stadigvæk overrasket over de frivillige´

– Jeg bliver stadig imponeret over, at rummeligheden og mangfoldigheden og evnen til inkludering blandt de frivillige er så stor. Og de har noget til fælles. Det er musikken.

Så selv om VoxHall ændrer sig og udvikler sig over 20 år, er der også en stærk ånd og et DNA, der forbliver.

 

Håber VoxHall er et andet spillested om 20 år

20 år er en mærkedag, og VoxHall markerer da også begivenheden med en jubilæumsøl, som ses på billedet. Den er samtidig et udtryk for noget af det VoxHall har fokuseret på i de senere år. Udvalget i baren og hvordan smags- lys- og lydindtryk hænger sammen.

Jubilæumsøllen

I den historie skriver jubilæumsøllen sig ind i. VoxHall åbnede med en for nogen kålhøgen ambition om at blive Europas bedste spillested. Det arbejder de stadig for i kærlighed til musikken. Derfor håber Tom også at spillestedet ser helt anderledes ud om 20 år i forhold til i dag.

– Jeg synes, det var op ad bakke, at lave koncerter i et hus, der ikke var gearet til det. Og det gjorde også, at det med at være Europas Bedste var meget svært. Men fordi vi havde den målsætning insisterede vi også på, at forholdene skulle forbedres. Det var jo på alle parametre. Det var for orkestre, det var for personale og publikum, at det var håbløst, siger Tom og håber, at VoxHall er helt anderledes om 20 år end det er i dag.

Det er ikke fordi, han er utilfreds med, hvor VoxHall er i dag, men han ønsker, spillestedet udvikler sig.

Det er det, der er ånden på VoxHall. At stræbe og udvikle sig, så man kan lave de bedst mulige koncerter, hvor publikum altid går hjem gladere, end da de kom. Tillykke med de 20 år.

Relaterede artikler