Escobar – kærlighed, respekt og galskab

Det startede egentligt bare som et sted, der skulle rumme en masse andet end alt det, der var. I år kan Escobar så fejre 15-års fødselsdag. Stilen er stadig den samme, det er rock, det er heavy, og det er fee’.

Af Frederikke Borg Højfeldt

Selvom Rasmus ”Dio” Kostending, der er bestyrer på Escobar, ikke var med fra starten, kan han alligevel godt historien om, hvordan det hele begyndte.

– I åbningsweekenden var der rigtig meget smæk på hernede, og så prøvede de at sætte Rage Against The Machine på, og så sprængte hele baren i luften.

Det var det nummer med Rage Against The Machine, der gjorde udfaldet og lagde stilen for Escobar. Det skulle være rock. I dag er det stadigvæk rock og metal, der strømmer fra højtalerne. Rockstilen er gennemført, og det er ikke kun i musikken, men også i indretningen. På Escobar – der ikke er større, end at rygeloven får fingeren, oser atmosfæren af rock. Væggene er sorte og prydet med kunst, for det er bare en anden måde at udtrykke musikken på. Man må gerne få følelsen af at være på et smudset teenageværelse, når man træder ind ad døren. Selv beskriver de sig lidt som et galehus, der giver rammerne og musikken, og så er det ellers op til deres gæster at sørge for festen. Der er åbent alle dage lige med undtagelse af 1. januar. Her er altid gæster. I hverdagene er det mest stamgæsterne, som kommer forbi, men i weekenderne er den lille bar fyldt til bristepunktet.

Væggene på Escobar, som de ser ud lidt endnu. I anledningen af deres 15-års fødselsdag, kommer der nyt kunst.

Musikken giver stemningen

Selve hjertet i Escobar er en harddisk. På den befinder der sig i øjeblikket omkring 38.000 klassiske, obskure og mærkelige rock og metal numre. Musikken er nøje udvalgt, for hvis ikke musikken stemmer, så kan det nemt ødelægge stemningen.

– Det kan komme til at gå galt i festen, hvis man pludselig har pop på spillelisten. Det kan ret hurtigt ødelægge den rockstemning vi gerne vil beholder hernede, fortæller Rasmus ”Dio” Kostending.

Musikken er en god blanding af gamle cd’er hjemme fra hylden, nye udgivelser, ønsker fra gæsterne. Så opfordres de lokale rockbands også til at komme en tur forbi med en CD, så deres musik kan komme på listen og blive blæst ud af højtalerne.

Rasmus ”Dio” Kostending har været bestyrer på Escobar i 2 år. Før han blev bestyrer, har han været både PR & marketingschef og bartender.

En chance til de nye

Det er i det hele taget meget i Escobars ånd at give en chance til nye upcoming bands. På det punkt er Escobar meget mere end bare en bar. Det er et sted, der tager hånd om de nye rock- og metalbands, ikke kun dem fra Aarhus, men fra hele landet. Der holdes derfor både release- og demoaftner for bands. Til releaseaftnerne kommer de mange bands forbi med deres nye CD, der bliver spillet et par gange i løbet af aftenen, og så kan de ellers sælge deres merch til alle de fremmødte. Demoaftnerne skal give de nye skud på rockstammen muligheden for at blive hørt og få kontakter i miljøet.

– På en demoaften kommer fire eller fem bands, og så får de lov til at mingle og lave aftaler omkring en tour eller en koncert, imens vi tager en lytter på deres album.

I de første 10 år af Escobars levetid var det med livemusik i baren, men blev stoppet fordi det, sjovt nok, larmede for meget. Derfor var det en oplagt mulighed, da Fatter Eskil sidste år tilbød Escobar at lave et rockarrangement. Det blev til Fatter Escobar. Igen gav det Escobar muligheden, for at kunne tilbyde en scene og en chance til rockbands fra nær og fjern.

Det er ikke kun nye bands, der kommer ned forbi Escobar. Rigtig mange af de århusianske rock- og metalbands slår vejen forbi efter en øver. For Escobar er det både sjovt og spændende at stå på sidelinjen og følge med i, hvordan bands, de har kendt fra deres spæde begyndelse, nu skyder igennem. Det er især historierne om bands som Baest og I’ll Be Damned, der er i gang med at nå langt ud over landets grænser, som giver stolthed til den lille bar i Skolegade.

Nogle af musikerne har endda selv stået og langet øl over disken på Escobar.

– Svend fra Baest har arbejdet som bartender hernede, og lige nu har vi Mads, der er trommeslager i Pudsige Herrer, som bartender, så det er ret fedt at have pulsen i musikken inde bag baren.

På Escobar er de også udmærket godt klar over, at når der er rockkoncerter i byen, er det dem, der står for både festen før og efter. Derfor markerer Escobar sig også som en slags koncertkalender, der holder øje med de forskellige bands, som lægger vejen forbi Aarhus.

Ingen kontrast mellem kærlighed og rock

Bag Escobars lidt hårde ydre, er der meget kærlighed at spore. For nogle virker kontrasten måske overraskende, men for Rasmus ”Dio” Kostending, er det egentlig ikke så overraskende. For både de nye og stamgæsterne er hurtige til at samles.

– Det er lidt ligesom en lille familie hernede. Både nye og gamle er altid velkomne. Hvis man en aften ser over nogle timer, er der så mange kram og highfives, at man bliver helt varm om hjertet

Det er især det, at Escobar er en nichebar, der giver de rockglade aarhusianere noget at samles om. Der bliver mellem gæsterne flittigt delt ud af oplevelser og viden om alskens musik og bands – både af det gamle og det nye.

– Vi giver dem et rum, hvor de kan side og nyde musikken. Det, at kunne dele den musikoplevelse med andre, der har det på samme måde overfor genren, er rigtig dejligt, fortæller Rasmus ”Dio” Kostending

Omsætningen går til velgørenhed

Det sammenhold, som bliver skabt på Escobar, har de besluttet at bruge i den gode sags tjeneste. Derfor har Escobar Aarhus og Escobar København sammen startet velgørenhedsorganisationen ”Mädl For Peace”. Barerne holder arrangementer fire gange om året, hvor hele indtjeningen går til et godt formål. Indtil videre er der blevet bygget en brønd i Cambodia og en sovesal i Tanzania. Mädl For Peace er indikationen på, at rocken, metallen og Escobar er her for at være glade og hjælpe hinanden, og hvis man kan hjælpe lidt ekstra, så gør man det.

Rocken fortsætter  

Escobar forsætter ufortrødent med at give aarhusianerne og alle de andre, der også vil være med, den daglige dosis rock og god stemning. Og opskriften på at de kan blive ved, den er enkel nok – rock dør aldrig.

Relaterede artikler