En hemmelig genre i Aarhus

Musikbetegnelsen ”noise” hviler på et 100 år gammelt manifest. Manifestet er futuristernes og de havde nogle nye anskuelser på hvad musik, kunst og æstetik er. Futurismen er et opgør med musik i klassisk forstand og er inspireret af det moderne samfunds mekaniske udvikling.

Af Jacob E. L. Jensen.

Diametralt modsat klassisk musiks musikalsk harmonilære – en slags antimusik. Dengang og i dag, er noisemusikken stadig et markant stilbrud med flere hundrede års musikalske traditioner. Udover at influere musikken, påvirkede futurismen også billedkunst, lyrik og film.

Det futuristiske manifest var superprovokerende dengang, og 100 år efter frøet blev sået, er stilarten og dets afkom stadig kontroversielt og udtryksmæssigt udfordrende for vores ører og hvad vi forventer at høre.

Hvis man har lyst til at grave dybere, for at forstå hvad der har skabt denne scene, kan man til en start tjekke begreber, musikere, bands og komponister ud såsom: Musique Concrete, Stockhausen, dadaisme, John Cage, Pierre Schaeffer, Whitehouse,  Japanese harsh noise og mange flere eksempler, så hermed en opfordring til at gå på jagt.

Lyt til Luigi Russolos manifest fra 1913. Det giver et godt indtryk af hvad genren har sit afsæt i, dens ambitioner og hvorfor noise genren lyder som den lyder.

 

Op gennem forrige århundrede har mange musikere flirtet, og komponeret med afsæt i noise eller de nye ‘antiklassiske’ musikidealer inspireret af Russolo bl.a.

Noisen har både levet sit eget liv, samt influeret et bredt spekter af forskellige musikalske genrer. Indenfor noisemusikken findes der et hav af subgenrer.

Noisescenens soniske DIY approach – tekniske udførelse og no brown-nosing

Tilgangen til noise, er rebelsk og brugen af ‘normale’ instrumenter er ikke nødvendig. Noise skabes både digitalt og analogt. Der er ingen regler og alt hvad der kan skabe en lyd er potentielt set et instrument.

Noisescenen er både for gear-nørder og glade amatører, der tør hoppe ud i ukendt territorie, dreje på nogle knapper eller lignende og se hvad der sker. Da anarkisme er en del af noisegenrens DNA, er der selvklart meget store forskelle i de musikalske udtryk. Nogle opererer med glitches, mystiske rytmer genereret ud af et random teknisk set-up. Andre kunstnere dyrker droner, trance og lag der vikler sig ind i hinanden og nogle filer løs på deres instrumenter eller smadrer ting med påklistrede kontaktmikrofoner på – what ever goes!

Kombinationerne af instrumenterne der genererer støjen, har en enorm stor spændevidde sonisk og udtryksmæssigt. Fra det småfirnulige, mærkelige, uforståelige, til det mareridtsagtige, dystopiske, smertefulde, uforståelige, gak-gak, fræsende spatiale lydlandskaber til ren ekstase. Man behøves ikke være ekvilibrist på et instrument, man skal blot turde interagere med noget gear, der kan skabe lyd.

Det kommer der nogle overraskende koncerter ud af. Man ved aldrig hvad man får. Der er ikke nogen der regner med at tjene big bucks, få airplay eller skulle fedte for musikbranchen. Derfor gøre man det man har lyst til risikofrit. Det er ligemeget om det lyder pænt, det skal ikke sælge eller være en forretning. Det er både befriende, uforudsigeligt og sonisk udfordrende. Nogle scener er behæftet med en større del intellektuel seriøsitet og andre gør det de lige føler i nuet. Det gør noisescenen enormt varierende. Ofte er der også elementer af performance, kunstinstallationer, practical jokes og aktivisme ifm. koncerterne.

AMOK er et koncertsted i Aarhus i Rosenkrantzgade, hvor man kan opleve Harsh Noise scenen i Aarhus.

Organisatorisk diagram over en del af noise-scenen.

Noisescenen i Aarhus

Noisescenen i Aarhus er ret lille og derfor kender alle nærmest hinanden. Nogle ‘bands’ vokser og skrumper organisk, alt efter hvem der lige er til stede. Noisemusikerne fra Aarhus har forskellig baggrund. Der er folk uden de helt store musikalske forudsætninger, til musikere fra: jazz, rock, metal, folk, industrial-scenen og folk fra DIEM og den elektroniske scene samt performance og kunstscenen.

Alle har de en svaghed for de befriende rammer noisen eksisterer i. Stemningen er afslappet og uhøjtidelig til AMOKs Harsh Noise arrangementer. Hvis man har lyst til at prøve noget af, kan man med stor sandsynlighed få lov til det. I teorien er der åbent for alle, der har lyst til at prøve at larme lidt. Nogle bands/projekter/koncepter har eksisteret i rigtig mange år (10-20) og andre blot få måneder.

Pol Mod Pols nye plade-udgivelse ‘Tid til Fornyelse i Kort, Langt og Mellem’  er  et produkt af næsten 20 års kompilering af lyd. Andre noiseprojekter har en lind strøm af forskellige folk, der har spillet med igennem årene on-off og andre er soloprojekter.

Harsh Noise Bingo Battle – noisescenens X-faktor

Selvom der ikke er den store konkurrence bands’ne imellem, har harsh noisescenen alligevel deres egen lille udgave af X-faktor. Der konkurreres efter et såkaldt cup-system, hvor deltagerne kæmper mod hinanden en mod en. Vinderen går videre til næste runde og møder en vinder fra en af de andre indledende runder.

Konceptet er så, at hver deltager medbringer 4 ting (effekter, lydgeneratorer, synths, plastik dinosauerer, whatever) til en fælles pulje, hvor hver ting får et nummer. Der er mixer og kabler til rådighed på scenen, som alle deler. Før en runde tildeles hver af de to deltagere i runden 4 stk tilfældigt udvalgt gear, som man har 300 sekunder til at koble til og improvisere med.

Vinderen af en runde, er den der får det største publikumsbifald (målt med decibelmåler). Vinderen kan kalde sig Harsh Noise Bingo Battle Champion af det givne år, og er forpligtet til at spille mindst et show under det navn, med tilfældigt gear som vedkommende har lånt ved lejligheden, inden næste mesterskab.

 

Pol Mod Pol

Pol Mod Pol blev udklækket af Soviet Subliminal Seduction i et noisemiljø i Aalborg. Scenen var temmelig  småsur, så Mikko fik lyst til at smide noget disco ind i noisen, da han har et hemmeligt crush til discoen. Oprindeligt var musikken på hans udgivelse ‘Tid til Fornyelse i Kort, Langt og Mellem’, rytmisk mere noisebaseret. Mikko valgte hen ad vejen i processen, at klippe og tweeke vilde trommerytmer ind i musikken, for at skabe en rytmisk kakafoni, som gav en klarere sonisk dancabel profil.

Pladen har været på vej i små 20 år og succeskriteriet var at folk skulle danse til Pol Mod Pol / noisemusik. Pol Mod Pol spillede en koncert i England hvor folk var oppe at danse fra start til slut, så missionen med at få folk ud på dansegulvet lykkedes.

Gravhund

Har eksisteret i ca 10 år og gennem tiden har der mindst været 30 forskellige involverede med, nogle mener tallet er 80. Gravhund har ofte et element af performance med og er måske mere et koncept end et band. En del af konceptet med gravhund er at deltagerne optræder med gravhundemasker på. Eli (fra Gravhund) ønsker at lave nogle flere masker, end de 6 han har nu, så Gravhund kan få flere optrædende med.

Snak med forskelligenoisemusikerne om scenen og noise generelt:

Nogen noisemusikere ser scenen og muligheden for at udtrykke sig som en kunstnerisk ventil og andre ser det som en mulighed for at prøve noget af, uden at skulle øve sig eller bekymre sig om perfektion. Nogen noisekunstnere har en strategi som de går ud fra eller en skitse, men i AMOK-regi, vælger de fleste at improvisere.

Selvom støj kan være formløs og ustruktureret, kan den også godt blive tight og blive til en slags musik hvis noise-musikerne lytter og kommunikerer i live-øjeblikket. Dog uden nogen garanti for at det sker. Der var snak om at bruge byggepladserne i Aarhus som en mulig ramme for en noisekoncert. Her kunne larmen fra byggepladserne, et Aarhus-sounscape, skabe rammen for en guerilla-noisekoncert. Kreativiteten og opfindsomheden i miljøet er høj og kendetegnet ved en afslappethed, åbenhed og lyst til at afprøve nye idder.

 

Forgreninger til resten af verden

Trods sin beskedne størrelse eller måske pga. størrelsen, er der kontakt til andre noisekunstnere internationalt. Nogle rejser langt og bruger egne penge på at spille en enkelt koncert, for derefter at hænge ud i miljøet og måske opstøve andre noisearrangementer. Mange fra noisemiløet i Aarhus har været vidt omkring internationalt selvom det er en lille subkultur i byen.

Noisemagasinet Klonk

Klonk er både et online magasin og en analog tryksag i farver der ændrer format fra gang til gang. Indtil videre udkommer det 4 gange om året. Det har ca. et år på bagen og blev startet da Eli (Gravhund), fandt ud af at han kunne søge støtte hos Statens Kunstfonds Tidskriftspulje. KLONK dækker noisescenen, arrangementerne, udgivelserne og har også nogle videoer der giver et indblik i subkulturen. Der er ikke nogen skribenter og der er næsten ingen der abonnerer, så KLONKs vigtigste rolle er at være en platform for noisemusikernes kunst.

Eli kører KLONK i noisens ånd og stort set alt noise der bliver sendt ind, bliver lagt op på hjemmesiden. Udover at bruge sin tid på KLONK og Gravhund, har Eli et firma der hedder Noisebob, hvor han beskæftiger sig med elektronik og hardware der kan bruges i noisesammenhæng. Hvis du en dag snubler over et støjevent, skulle du gøre dig selv den tjeneste at tjekke det ud. Måske du løber skrigende bort eller også bliver du fanget af den alternative ånd der eksistere. Øllene er billige, det skal man jo også lige tage med.  Det anbefales 100%  at være udstyret med et par ørepropper.

Relaterede artikler