En fotograf fortæller: Søren Lynggaard, artistens følgesvend

I artikelserien “En fotograf fortæller” er der fokus på manden bag kameraet. Fotograferne er altid til stede til koncerter, når der skal tages pressebilleder eller laves videoer. Mød Søren Lynggaard Andersen, der dokumenterer turnéer, indkapsler stemninger og overfører stemninger i videoer.

Af Andreas Kristiansen

Jeg undrer mig, da jeg møder Søren Lynggaard, og han indrømmer, han er nervøs.

Søren har været med i baglokalet hos en lang række af Danmarks største kunstnere. Det er for mange at liste alle op, men artiklen starter ved Peter Sommer. Med sit kamera tager han billeder på gammeldags facon: Med film, analogt.

Søren har fået vist den tillid, det er, når kunstnere i baglokalet lader sig dokumentere. Enten fordi de gerne vil huske mere end følelsen på scenen, der ellers bliver knipset af pressefotografer. Eller en del af det er nok også for at give folk mulighed for et kig ind bag bagtæppet. Vægten af sangene, der bliver større af et mere fuldgyldigt billede af den, der står på scenen.

Så det undrer mig, at Søren er nervøs for at snakke med mig. Og det undrer mig endnu mere, da Søren siger med en rådvild stemme: “Jeg ved ikke, hvordan vi bygger det her op”.

Men efter jeg slukker mikrofonen, indser jeg det ubarmhjertige i at bede en person om at boxe tusindvis af unikke oplevelser ned i ti billeder. Især da Søren fortæller, at det, der virkelig fanger ham ved fotografierne og videoerne, er at dokumentere. At indfange øjeblikke. At indsætte øjeblikke i en historiefortælling.

“Elskede at drømme, drømmer om at elske”-Albumcover

Det starter med coveret til Peter Sommers seneste plade “Elskede at drømme, Drømmer at elske”.

Anders Ladegaard var grafiker på albumcoveret, og Søren har taget billedet. Det er taget på Nørreport en tidlig morgen, hvor Peter Sommer og Søren Lynggaard var ude at optage video til nummeret “Bittersød Natskygge”.

– Peter og mig var ude og lave en video til “Bittersød Natskygge”. Vi havde fået Politikens lysavis til at køre teksten i to timer på fire forskellige steder i København. Der er en på Nørreport, og det er så der, coverbilledet her er taget, fortæller Søren.

– Vi var ude tidlig morgen for at få nogle tomme københavnske “Olsen Banden”-gader.

Det er tilfældigheder, der har spillet ind på, at netop det billede skulle blive albumcoveret.

– Peter og jeg var ude at filme. Vi havde ikke et cover i hovedet. Jeg tager det her billede. Hen ad Nørreport. Den her helt bare sommermorgen. Og så kommer der hele det her ud af det, som faktisk udadtil er hele pladens visuelle udtryk.

Et andet sted, hvor tilfældigheden har spillet ind, er i billedet her med Jonah Blacksmith.

– Når man tager sådan nogle ting analogt, så kan der gå mange ting galt. Filmen sad fast, så det har taget to billeder henover hinanden, siger han.

– Det er igen noget, der er opstået ud af en tilfældighed, der er blevet godt.

Det er tilfældighederne, som Søren ofte synes, giver det bedste resultat. Men for at kunne lade tilfældigheder spille ind, skal man også være til stede. Det har Søren været.

Artistens følgesvend

Peter og Søren har kendt hinanden længe. De blev venner igennem musik, men det var i indspilningsprocessen til den nye plade, at Søren blev fotografen, der er med alle vegne.

– Jeg er blevet en form for husfotograf. Der er altid et eller andet, du kan bruge, forklarer Søren. Det gælder andre bands udover Peter Sommer. Folkeklubben, Nephew eller Jonah Blacksmith, Broken Beats og mange flere. Det er allesammen danske kunstnere, hvori Søren har fået lov at være fluen på væggen og kunne tage nogen billeder, som ellers ikke bliver taget. Det har han fået lov til på grund af en tillid fra artisternes side.

Fluen på væggen. Artistens følgesvend, der efterlader et aftryk i de billeder, der senere bliver bragt til live i mørkekammeret.

 Et aftryk af Peter Sommer 

Søren knipser. Det bliver Peter’s visuelle aftryk, når de er på tur sammen. Der fanger Søren momentet i Peter, mens det samtidig puster liv i ham selv, at han får mulighed for at dokumentere bagtæppet, bandbussen og backstageberetningerne.

– Det er det med at have adgang til nogle andre billeder, siger han og viser billederne ovenfor. Han føler, det er specielt at være så tæt på.

– Det er deres (artisternes) sårbarhed. Det kræver tillid, siger Søren taknemmeligt.

Fluen på væggen, da Broken Beats-forsanger rev vægge ned på flere planer

Kim Munk fra Broken Beats har været uheldig, når det kommer til at tjene penge på sin musik. På trods af at have hittet stort, fik han skrevet under på mindre heldige kontrakter, der efterlod ham uden penge på bundlinjen. Så Kim arbejder for føden. Han rev en fabrik ned, Skandinavisk Tobakskompagni.

Læs også: En fotograf fortæller – Michael Harder. Det er dybest set musikken, der er interessant

– Jeg har gået og filmet Kim nedbryde Skandinavisk Tobakskompagni. Nærmest ene mand brudt denne her kæmpestore mærkelige fabrik ned, som har været en arbejdsplads for 1300 mennesker. Her har han gået for at tjene penge til at indspille det her sidste album, fortæller Søren.

Broken Beats-videoen er optaget netop her. I de gamle fabrikshaller, der ikke er der mere.

– Musikken hænger ligesom ved i væggene, fortæller Søren entusiastisk. For Søren har gået derude sammen med Kim Munk og filmet nedrivningen. Der sker ikke så meget i videoen. Det er en dokumentation af en indspilning, men der er en historie bag. “Jeg er blevet snydt så mange gange i mit liv, og alligevel fortsætter jeg med at tilgive,” siger Kim Munk i videoen.

Nephew til prøvekoncert

Inden Nephew tog på turné med deres nye album “Ring-I-Ring”, spillede de et par prøvekoncerter i Vestjylland. På billederne er koncentrationen helt på kanten.

– Det er lige før de går på, ik. At få lov til at stå der. Der var en meget fokuseret stemning, fortæller Søren om øjeblikket, inden Nephew skulle ind og prøve deres nye materiale af.

Videoer med fokus på bandet

Søren lægger sjældent handlingsforløb ind i sine videoer, og han taler med særlig kærlighed om videoen til “Crash” af det aarhusianske band “You Work For Me Now”. Æstetikken i videoen taler til Søren. En forladt togvogn. Bandet spiller live. Det er praktisk talt en indspilning, der bliver underbygget visuelt af en lettere dyster tone.

– Billeder og video handler om at give musikken plads, mener han og blåstempler videoen, netop på grund af, at det er lykkedes særlig godt. For det handler mere om at ramme en stemning, der underbygger sangen.

“Det er kun fotografiet, der er Sort-hvidt”

– Det er det eneste sted, hvor der er noget, der er sort-hvidt. Det er et billede. Det er sort-hvidt. Du fokuserer på motivet, og der er ikke nogle farver, der gør det pænt eller grimt, forklarer Søren. Derfor er det sort-hvide et valg, han ofte tager, ovenfor eksemplificeret med billeder af Mikael Simpson og Mikael Simpson sammen med Søren Huss og Simon Kvamm, inden de træder op på Orange Scene.

Det begyndte med en video for Folkeklubben

Det er egentlig ikke fordi, at Søren har haft en lang fotokarriere i musikken. Han har tidligere spillet masser af musik og kendte folk i forevejen. Men det startede med, at han lavede video til Folkeklubbens “Torben Ulrich”. Derfra gik det stærkt.

– Det har nok været i sluthøst, griner Søren og er usikker på, hvornår det præcist var.

– Jeg havde taget nogle billeder for Folkeklubben, og så skulle vi lige lave en video, fortsætter Søren og fortæller, at han kort tid derefter mødte Peter Sommer på Lydhavnen i Aarhus og begyndte at filme indspilningsprocessen der.

Om at være tekstnær i video og billede

– Jeg er meget tekstnær, siger Søren i samtalen om sine videoer. Det handler om at give teksten plads. Så musik og tekst spiller sammen. Men “tekstnær” gennemsyrer også hans fotografier. Det er derfor, han holder så meget af at være følgesvenden i baglokalet. Det tillader ham at være tekstnær. Tæt på.

Som følgesvend går han i mange retninger. Søren har for eksempel lavet samtalevideo med Søren Huss og Peter Sommer op til 2019’s forårsturné.

– Vi lavede nogle mærkværdige samtalevideoer, hvor Søren Huss og Peter sidder og taler 12 minutter overfor hinanden.

Find del 2 her.

Elsker billeder, så simpelt er det

Samtalen går flyvsk. Vi snakker om alt og intet, samtidig. Efter en halv time rammer vi en kerne.

– Jeg kan virkelig, virkelig godt lide billeder, siger Søren, og tilføjer at video er 25 billeder i sekundet. Det er måske nok banalt, men sekundet efter trækker han kameraet op af tasken og knipser mod mig.

– Det er poesien i det, kommer det frem fra hans læber, inden han med det samme trækker i land igen. “Der er et stort ord”, siger han. Og ja, det er det.

Men det er vel poesi, man flirter med, når man går helt tekstnært til værks.

Tæppefald og “Skønne, Spildte Kræfter”

– Det er denne simpelthed i hele opbygningen. Det er den, jeg rent visuelt går efter, fortæller Søren om “Skønne Spildte Kræfter”. Det simple efterlader også plads til at fokusere på de små detaljer. På et tidspunkt kommer der en metronom ind, hvor Peter samtidig sidder med metronomkortet i hånden.

– Det er der ingen, der nogensinde ligger mærke til, siger Søren.

Inden tæppefald når Søren at knytte en sidste kommentar til, hvorfor han tager billeder:

– Det er dokumentationen. Det er den, jeg godt kan lide, slutter han og serverer supermandsbilledet af Peter Sommer på Orange.

Peter Sommer med band på Orange Scene. Det er ikke mange billeder Søren Lynggard tager af koncerter.

Søren Lynggaards Instagram.

Søren Lynggaards Hjemmeside.