En fotograf fortæller: Nikolaj Bransholm
„Jeg har det sådan at det er en kæmpe gave at finde noget man virkelig brænder for. Musik fuldender mig som menneske“
Af Anna Marín Schram
En dag i maj sætter jeg mig op på hjemmekontoret i Aarhus V, og ringer til København. Jeg optager allerede fra første tone, og overvejer et øjeblik om dette burde måske heller være en podcast. Jeg plejer da ikke at ringe til dem jeg interviewer, men i Corona-tider må man vel gøre det bedste ud af det man har. Efter anden tone bliver der svaret, ”Det er Nikolaj”
Aarhusfødte Nikolaj Bransholm, musikfotograf med fart på – en musikfotograf med brændende vilje og mod, og målrettighed man sjældent ser, og som han selv siger ”krav til sig selv om hele tiden at blive bedre og bedre”
Nikolaj vidste en hel del om metal. Han vidste faktisk så meget at han blev kontaktet af flere medier, bla.a Go’ Morgen Danmark, for at gøre os andre klogere. For fem år siden blev han også kontaktet af Heavymetal.dk, og tilbudt job som musik anmelder. Han kastede sig ud i det.
Hurtigt opdagede han at der manglede ordentlige billeder til de koncerter han var til som anmelder, det måtte han heller også kaste sig ud i. Han lavede godt nok lidt research om hvordan man skulle håndtere et kamera, men til den første koncert, en metalbattle på Atlas, gik det at helvede til. Han gav ikke op, lærte lidt mere på kameraet og til den næste koncert, hvor Deftones spillede i bragende solskin på en af de store scener på Northside 2016, fik han det ene fede billede efter det andet. Der vidste han at det var det han skulle.
Deftones
Deftones billedet er det første rigtigte billede han vil sætte navn til. Her blev også bedt om at anmelde koncerten. „Det kan man sikkert mærke i anmeldelsen – den blev nok lidt for positiv på grund af de fede billeder jeg fik“, siger han grinende i røret.
Nu, mange tusind timer senere, står han hvor han er i dag. Tilknyttet fotoagenturet Gonzales photo, i godt selskab blandt landets bedste fotografer, fast fotograf på Copenhell, Gaffa, Soundvenue og Devilution. Husfotograf på Vega og Amagerbio, og tidligere hos Voxhall i Aarhus.
Wow.
Til daglig arbejder Nikolaj i en fotobutik inde i Københavns midtby indtil kl 17.30 hver dag. Nærmest hver aften er han ude at fotografere til koncerter og først i seng ved halv to tiden – dog har han lige haft en måned hjemme pga denne corona tid. „Lige pludselig kunne jeg slappe af og få sovet. Det har været mærkeligt, men også fantastisk. Jeg kan ikke huske at have slappet så meget af. Jeg er et helt andet menneske når jeg får min søvn. Hvis det kun havde været mig der havde gået glip af noget, havde det ikke været godt, men alle går jo glip af noget, derfor kan jeg slappe rigtigt af.“
AIRBOURNE „Dette billede et af de få jeg har i glasramme derhjemme“:
„Normal procedure for fotografere, er at vi får 3 sange foran scenen. Her står jeg dog helt tilbage på balkonen og skyder med Nikon 70-200mm, som er rigtig god at have“
Et BAEST kendetegn
Dette må være Nikolajs mest ikoniske, og uden den mindste tvivl tør jeg sige at det vil følge dem i alle deres år fremover.
Svend (Karlsson, guitarist) havde planlagt at hoppe ned fra podiet til scenen, men deres manager Jens (og Svends bror), havde forbudt ham at gøre det. „Så får Svend og jeg øjenkontakt, og jeg kan mærke at han gør det fandme“
„Efter dette skud var jeg ret sikker på at jeg havde fucked up. Det var først i redigeringen at jeg kunne grave billedet frem. Motivet var der, men jeg var ikke overbevist da jeg så det på kameraskærmen.“
Til trods hans tvivl, blev billedet kåret Årets Musikbillede til Gaffa Photo Awards 2019. „Det var utroligt overvældende”
Jeg havde fulgte BAEST hele dagen, mit fokus var egentlig at at vinde Årets Feature. Og jeg vandt begge kategorier“ siger Nikolaj, nærmest stadig overrasket og indrømmer at han blev helt forblændet og at det tog lidt tid for ham at komme ned på jorden igen.
„Jeg var lidt fraværende den dag på arbejde“
Snapsekirken på Copenhell
„Her så jeg til gengæld med det samme, at billedet var godt. Det fedt, det ondt, det perfekt. Alle der kender BAEST kender dette billede. Jeg er virkelig stolt af det”
“Jeg gik i folkeskolen med Muddi (bassist Mathias Melchiorsen, red.) og arbejdet på samme café. Næsten synkront med da jeg begyndte at anmelde, blev BAEST dannet.
„De drenge har betydet uendelig meget for mig som fotograf. De leverer noget hver eneste gang de optræder.“
LIVLØS
Livløs spillede på en af Europas vigtigste showcasefestival, Eurosonic, i januar 2020. Det var Nikolajs første, og indtil videre eneste gang han har taget billeder uden for Danmark
„Drenge fra Aarhus er bare helt specielt. De giver den max gas, både Livløs og BAEST. Der et et aller andet over metalmiljøet i Aarhus, Ikke et ondt ord om scenen i Kbh, men den smager bare bedre i Aarhus.“
Besærk, Copenhell 2018
Så mange detaljer. Alle de ansigter. Alle de T-shirts. Nikolaj ved at det er et privilegie at få lov til at være med på scenen. Han ved også at det forpligter. „Jeg mener det var første gang jeg fik lov til at være på scenen. Jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op med, jeg havde jo ingen erfaring med at stå på scenen, så jeg skulle bare fandme præstere“ Billedet er taget 2018, Nikolajs andet år som fotograf på Copenhell. „Jeg er egentlig ikke et festival menneske, ikke mere. Men man kan næsten altid få noget godt, det er langt fra sikkert på et spillested”
Vi snakker en del om lys, det er jo både en kær ven og en stor fjende. Hvor der er meget lys, er der også meget skygge. Som en glidende overgang fra vores snak er det oplagt at tage næste billede frem:
Frank Carter
Her det et af de billede hvor Nikolaj begyndte at tænke ud af boksen. “Jeg vidste bare at Frank ville ud af scenen, og jeg vidste at jeg havde tre sange, så jeg løb ud blandt publikum og fik ham forfra, mens de andre fotografere stor foran scenen og får kun hans ryg“ Næsten mirakuløst, begynder fans at filme Frank med lys på deres telefoner. „Det handler om at være en klog fotograf mere end en dygtig fotograf“
Nikolaj har det med at være der når det er vigtigt. Han nævner sparring mellem fotografere, kritik fra dem han ser op til og det at tænke ud af boksen. „Af alle de ting som har hjulpet mig mest, er at få kritik fra folk som jeg ser op til. Man skal turde bede om andres mening, det hjælper med at få en til at rykke sig. Selvom det er forfærdeligt.“ Jeg lægger mærke til at Nikolaj har det med at takke andre hele tiden. Han kalder sig en solist men han er efter min opfattelse en rigtig teamplayer. Meget ydmyg og husker andre, og nævner dem.
Go Go Berlin
Her igen ude blandt publikum. Nikolaj fortæller at han havde faktisk haft en ganske forfærdelig fotografaften og var egentlig på vej ud. Så kigger han lige over skulderen en sidste gang. „Pludselig så jeg billedet, denne ro over sangeren, mens publikum er vilde.“
Det at mine billeder kan gøre noget for andre, det giver mig meget.
Horned Almighty
Mono Goes Metal arrangør Leifur Nielsen kontaktede Nikolaj, med fotografering for øje. Nikolaj indrømmer at visse arrangementer har givet ham utroligt meget i bagagen. „Efter dette havde jeg jo et bånd til Horned Almighty. De var meget glade for billederne. Det skaber klart et bånd, og de vil gerne have en med til koncert igen“ Sådan var det også med Livløs og BAEST, han har en relation. „Det er ikke bare mig der giver billederne til dem, det er også bandsene der giver noget til mig.“
Mayhem
Med en ekstra kraft i stemmen fortæller han mig at en af de mest ikoniske blackmetal guitarist for ham er Telcoh fra Mayhem (Morten Bergeton Iversen, red.). Han havde fået lov af Morten at tage et portrætbillede af ham, men fik med det samme at vide at han skulle pænt gå udenom at tage portrætter af dem alle sammen.
“Og så lige pludselig bad han mig tage et bandbillede“
De havde gearet hinanden op i at skulle spille, de var rasende og trippede på trappen foran scenen. Nikolaj vidste at han havde ingen tid og tog kontrol over situationen „i må godt skælde ud, bare stå stille i 15 sekunder“. Nikolaj griner i telefonen: „Ingen gider alligevel have billede af Mayhem hvor de står og smiler.“
Billedet er taget i Pumpehuset, i sekundet før de skal på scenen. Det fik Morten dem lokket til. Nikolaj er klar over at dette var en milepæl for ham. „Bare at have et billede af dem som ingen andre har. Det er det det handler om“
King Diamond, Rammstein og Behemoth
Alle tre er lige i øjet. Han er ramt en stemning på et spiltsekund. „Det er nemlig motivet og stemningen som for mig bestemmer hvordan billedet skal se ud“ Jeg prøver at fyre noget af med at han er kunstner, han griner af mig. „Man er ikke sikker på at andre synes noget fedt man selv kan lide. Det glæder jo„
Slipknot
„Det billede tog jeg med, fordi Slipknot var det band der introducerede mig for metal. Jeg tror jeg var den største Slipknot fan hele min ungdom. Jeg var i Go’ Morgen Danmark at tale om dem. Har set dem 12 gange. Er stadigvæk fan“
Drømmen var at få billede af Slipknot, det var jo hans band. Nu har han gjort det to gange. „Nu kan jeg hvile i det at jeg har det billede jeg gerne ville have af dem“
Det er sådan med mig, at jeg er utrolig kritisk. Når jeg har et billede som jeg er glad for, så gør det noget helt specielt ved mig.
På 5 år er han kommet så langt. Han er stolt af at kunne sige at han „kun“ har taget billeder fra 2016. Han lægger ufattelig mange timer på sit fag, ikke kun hvor han skyder, men også hjemme til redigering. Nørder med det. Han går professionelt til værks, og stiller sig ikke tilfreds. Han vil mere, og arbejder hen i mod det. Vil hele tiden blive bedre.
Smertegrænsens Toldere
De er bare et kæmpe Århus band, her spiller de til Mono Goes Metal. Efter dette billede fim jeg for første gang professionel anerkendelse. Folk råbte i kor at dette var et godt billede. Det gav mig en anden plads som årets live foto til Gaffa Photo Awards 2018. „Det var kæmpe kæmpe kæmpe stort at få sådan en hæder. Så er de bare et for sejt band. Helt ærligt „
For Nikolaj er dette et meget vigtigt billede, da det gav ham et navn. Med det, fik han så meget blod på tænderne at han vidste at han havde en relevance i branchen.
„De andre fotografere på alle festivaler og koncerter, dem så jeg noget i. At kunne sparre med dem og drøfte idéer og få tips har gjort en stor forskel. Det har gjort stort indtryk på mig. Vi arbejder sammen selv om vi er konkurrence minded. Jeg har bare valgt at få inspirationen fra dem, og motivationen. Jeg kan og skal fanden med også“
