En dag til to millioner

22/09/2020 Af Jesper Nyborg

Foto: Jens Karlsson

“Det var det rene kalenderbingo at ringe rundt til arrangørerne, og alle var lidt i chok, men ret så positive”

Da Mette Frederiksen meldte ud, at alle festivaler var aflyst i 2020, faldt Stefan Facius ned af stolen.

– Jeg røg ned på gulvet. Og der lå jeg så og tænkte: Fuck!

En sommer uden festivaler er lig med en hel masse artister, der ikke kommer ud at spille. Og det er igen lig med, at han ikke tjener penge, for han lever af at lave koncerter. Og med et kunne han se alle de koncerter, bureauet havde linet op til sommeren 2020, forsvinde.

– Det var en dyr dag, siger han med et lettere ironisk smil om den dag i april, hvor statsministeren med et slag lukkede ned for den danske musiksommer.

Stefan Facius har arbejdet med dansk musik i mange år.

De seneste otte har han gjort det sammen med sin makker Ole Østergaard Nielsen i deres fælles agentur In Ear Music og samtidig drevet management i firmaet Heartbeat Management sammen med førnævnte og Thomas Bredahl – en gammel ven fra ungdomsårene i Herning.

De har til huse i det centrale Aarhus, hvor de arbejder med booking og management for en række kunstnere, der spænder bredt fra artister som Signe Svendsen til dødsmetalbandet BAEST.

O

På kontoret, der ligger et godt trommestikkast fra Amfiscenen ved Musikhuset, emmer der af musik.

Her er masser af plakater fra aktuelle turneer på væggene, flightcases fungerer som rumdelere og som hjemmebar, her er hylder fyldt med merchandise fra de forskellige artister og musik på pladespilleren i mødelokalet.

Normalt ville de på dette tidspunkt af året være ved at være færdig med at afvikle alle de koncerter, de havde planlagt hen over sommeren. Men intet har været normalt i musikbranchen det sidste halve år. Inden den meget dyre dag i april havde Stefan Facius og kollegerne på kontoret fået en lille forsmag på, hvad der var i vente.

11. marts kom statsministeren med den første monumentale udmelding om, at Danmark lukkede ned.

Dagen efter mødte alle medarbejdere tidligt ind på kontoret og begyndte at sikre deres artister, så langt de kunne. Startede fra en ende af og tog en tour ad gangen og begyndte at ringe rundt til arrangørerne og. De fik rykket alle deres planlagte koncerter i marts, april og maj til efteråret.

– Det var det rene kalenderbingo at ringe rundt til arrangørerne, og alle var lidt i chok, men ret så positive. Og på det tidspunkt håbede vi stadig på, at vi kunne gennemføre sommeren, siger Stefan Facius.

Hvilket jo så skulle vise sig en lille måned senere ikke ville komme til at ske. Med et forbud mod større forsamlinger, der skulle gælde til 1. september, var alle danske festivaler med et slag aflyst i 2020. Konsekvenserne har været klokkeklare for den danske musikbranche, for i dag tjener musikerne ikke deres penge på at sælge plader, de tjener dem på at spille live. Og kan de ikke det, tjener de selvsagt ingen penge. Hvilket igen betyder, at dem der booker koncerterne, heller ikke tjener noget, fordi arrangørerne betaler artisten, der så betaler de folk, der har været med til at lave koncerten.

O

“Og her er der en del danskere – vælgere – samt politikere, der så mener, at ”man bare burde få sig et almindeligt arbejde eller gå på støtten

Foto: Jens Karlsson

Politikerne har strikket hjælpepakker sammen, men de er langt fra tilstrækkelige til at holde hånden under hele branchen, har det i løbet af foråret og sommeren lydt igen og igen fra alle dele af den danske musikbranche.

– Men det er ikke nemt at trænge igennem med, hvordan mekanismerne i branchen er. At bands eller solister slutter deres sommertur i september, og så bruger de tiden frem mod næste sommer på at forberede sceneshow, indspille et album og så videre, så har de udgifter til produktion og køber udstyr ind, for de skal på tour igen næste sommer. Men i al den tid er der jo ingen indtægter. De kan muligvis dække noget fra den sommer, der lige er tjent ind, men så skal de jo leve på en kassekredit, som de indtægter, der kommer næste sommer så skal betale tilbage… men den forstår folk ikke. Og her er der en del danskere – vælgere – samt politikere, der så mener, at ”man bare burde få sig et almindeligt arbejde eller gå på støtten”, siger Stefan Facius.

Han har ikke tjent penge siden december. Og den dyre dag i april, hvor sommeren blev lukket ned, kostede ham og hans makker Ole to millioner kroner.

Men starten på efteråret byder på en sprække af lys:

– Vores september ser okay ud. Det havde selvfølgelig været bedre, hvis vi kunne gennemføre vores koncerter uden restriktioner, men det er jo bedre end alternativet: At vi slet ikke havde kunnet gennemføre. Nu tjener vi rent faktisk penge. Og det er fandme rart, siger Stefan Facius.

Men selvom september ser nogenlunde fornuftig ud, har det været ekstraordinært hårdt mentalt for de to og de andre kolleger at arbejde i en sønderbombet branche – især fra marts til juni. På kontoret i Vester Allé har Coronakrisen kostet to mand jobbet. Og nu, hvor smitten igen stiger rundt omkring i landet, begynder aflysningerne at rulle ind frem mod julesæsonen.

Så den forsigtige optimisme, man måske kunne tillade sig at have ved at kigge på kalenderen her i det tidlige efterår, kan meget hurtigt blive afløst af bekymring. Og det trækker store veksler på det mentale, når man arbejder i en virkelighed, der ændrer sig hele tiden.

– Vi er efterhånden blevet så vant til at aflyse, at vi skal passe på, vi ikke bliver følelsesløse. Og lige nu gør vi ovenikøbet vores arbejde op til fire gange, inden vi får løn – fordi vi skal flytte ting og flytte dem igen… det bliver man skør af i længden.

O

På væggen i mødelokalet hos In Ear Music & Heartbeat Music hænger Kato ved siden af Lydmor og Zookeepers. I rækken over hænger Rikke Thomsen, Østkyst Hustlers og Jacob Dinesen. De sidste fire skifterammer fylder Go Go Berlin, Queen Machine, Electric Guitars og BAEST ud, mens Signe Svendsen hænger et andet sted på kontoret.

Artister, der meget godt illustrerer, hvor bredt man favner musikalsk i firmaet – og som også kan være med til at illustrere, hvor forskelligt Coronaen rammer.

En af de helt store opdagelser på den danske musikscene de senere år, dødsmetalbandet BAEST fra Aarhus, er ret hårdt ramt. Dødsmetal skal opleves live, sammen med en masse andre, der står tæt og også trænger til at brænde en allerhelvedes bunke energi af – og denne sommer skulle bandet have givet deres karriere endnu en over nakken med en masse koncerter. Dødsmetal rimer altså bare ikke på sid-ned koncerter og lyttesessions, så BAEST er gået i studiet i stedet.

Go Go Berlin plejer ikke at spille til 40-års fødselsdage, men det har de gjort denne sommer – og har arbejdet med en række forskellige opstillinger, så der har været mulighed for at tage ud at spille på andre måder end normalt. Og de bliver det første navn på scenen, når Train åbner igen i starten af oktober.

Østkyst Hustlers skulle have brugt foråret på at spille deres nye album Titusind Timer live. Og en ting var at vænne sig til tanken om at vente til efteråret, hvor koncerterne i første omgang blev flyttet til – noget andet var tanken om at skulle spille koncerter for et siddende publikum. Den var mildest talt fjern, da det viste sig at være den mulighed, der var for i det mindste at spille nogle af de shows, der var planlagt til efteråret – men det endte med at blive den løsning, de måtte gå med.

Signe Svendsen og Jacob Dinesen havde i forvejen planlagt turneer til efteråret, som til en vis grad bliver spillet, som det ser ud nu. For dem og for Rikke Thomsen har det også kunnet lade sig gøre at spille soloshows, der blev planlagt på ganske kort tid i løbet af sommeren.

Fremtiden for den danske musikbranche er stadig præget af en høj grad af usikkerhed.

Selvom spillestederne lige så stille tænder mixerpultene og projektørerne igen, er det jo langt fra på fuldt blus – og selvom festivalerne arbejder videre og begynder at præsentere navne til næste års program, er der vel stadig ikke nogen, der med sikkerhed tør sige, om der rent faktisk bliver en festivalsæson i 2021. I hvert fald ikke, som vi kendte den før Coronaen.

Når Stefan Facius tager et kig ind i fremtiden, tror han den kommer til at betyde, at musikere i flere genrer falder fra det næste halve eller hele års tid. For med en mild underdrivelse kan man godt sige, at musikbranchen ikke er så frodigt et sted at være lige for tiden. Og han tror, det især kommer til at gå ud over metalgenren.

– For her laver man ikke musik for at tjene penge eller for at blive berømt. Man gør det for at spille koncerter. Og når man ikke kan det, er det måske nu, det er tid til at tage en uddannelse eller få et barn. Jeg tror desværre, der er mange, der kommer til at give op i den genre.

Det bliver heller ikke nemt at være en ung, lovende kunstner, der skal forsøge at skabe sig et navn og en plads på musikscenen, når turneer er blevet flyttet i det omfang, de er, for det har gjort, at spillestederne er fuldt booket. Datoerne i foråret ’21 væk, og sommeren ’21 bliver det samme som i år – hvis den bliver… og efteråret ’21 er væk. Så den hedder mindst 2022, inden nye bands og solister for alvor kan få datoer og for eksempel kan blive opdaget på en festival.

– Og det er nok mere end tvivlsomt, om pladeselskaber vil investere to år i at føre en kunstner frem, når investeringen er så usikker, som den er lige nu, siger Stefan Facius.

For ham og kollegerne på kontoret i Aarhus har det sidste halve år været dyrt, enormt frustrerende og usikkert. Og det er det på mange måder stadig.

Men skal han kigge ind i fremtiden for musikagenturet på Vester Allé, tage han alligevel de overvejende optimistiske pilotsolbriller på. Det handler om at blive ved med at finde løsninger og skrue på udgifterne i det omfang, det er nødvendigt. Og så skal det nok gå, tror han. For han har stadig lyst til at møde ind på kontoret klokken kvart over otte om morgenen.

– Vi gør jo ikke det her for pengenes skyld. Vi gør det, fordi vi ikke kan lade være.