Der er noget i gære på Sydhavnen

Blandt falmede fabrikker og slagteribygninger i Sydhavnen holder en union af musikere og lydfolk til under navnet Lydhavnen. Kommunal byudvikling ånder dem i nakken, mens de drømmer om et nyt aarhusiansk kraftcenter for rytmisk musik.

Af Christian Bjerggaard Jørgensen

Lydhavnen gør ikke meget væsen af sig udefra. Kun et primitivt skilt med en stribe studienavne påklistret en hvid postkasse indikerer, at trappen inden for døren til en undseelig bygning i Sydhavnen leder op til et af Aarhus musikalske tyngdepunkter.

Her arbejder professionelle musikere, lydteknikere, producere og ligesindede dør om dør med resultater, der bliver lyttet til langt uden for smilets by; alt lige fra Johnny Madsen til Iceage, Saveus og Gulddrengs hysteriske hit ’Model’ har været gennem maskinerne i Lydhavnen, der tiltrækker artister langvejs fra.

De kommer til Lydhavnen for at trække på ekspertisen fra navne som Emil Thomsen, Carsten Heller eller Magnus Vad. Sidstnævnte driver Feedback Studio, der med sit navn bærer faklen videre fra det legendariske Aarhus-studie Feedback Recording. Her begynder også historien om Lydhavnen.

Født ud af Feedback

Efter mange års succes må Feedback Recording i 2011 se sig overrendt af den digitale udvikling og dreje nøglen om. Resterne af miljøet begynder at se sig om efter et nyt sted at være og får øje på Sydhavnen. Det upolerede område huser i forvejen et kreativt miljø med spredte musikalske aktører som bl.a. Rummed, og da Aarhus Filmværksted flytter, overtager Feedback-slænget i 2012 lokalerne sammen med Carsten Heller og et par andre lydfolk, der gerne vil være med i det nye fællesskab.

– Det eneste, der stod i lejekontrakten, var at det skulle afleveres i samme stand eller bedre. Vi har fjernet syv vægge hernede, sat døre op, lappet huller. For os var det fedt, at det var nogle rå omgivelser, hvor vi kunne gøre, hvad vi ville,” fortæller tekniker og producer Anders Boll, der var en del af miljøet fra Feedback og i dag repræsenterer Lydhavnen i foreningen Sydhavnen.

Sammen med bl.a. Jakob Erland, Magnus Vad, Rasmus Bredvig og Emil Thomsen flyttede han ind på Sydhavnen med et ønske om at skabe et nyt professionelt samlingspunkt for lydproduktion i Aarhus. Det var mastering engineer Emil Thomsen, der som tovholder på etableringen af fællesskabet fandt stedet og senere udskrev en navnekonkurrence på Facebook, hvor hans gamle ven Sune Hede kom op med navnet Lydhavnen.

Hvor det enorme Feedback Recording var arketypen på et lydstudie, fra dengang plader tog månedsvis at indspille, kan Lydhavnen ses som et svar på den moderne virkelighed i musikbranchen. Her er for eksempel et centralt indspilningsrum, som flere af kollektivets lydstudier er koblet op til.

– Når de har optaget en plade i en uge, kan de sidde i deres studie og lave det færdigt, mens en anden kan indspille ugen efter. På den måde kan vi dække rummet ind, så kvadratmeterne ikke står tomme og koster husleje, forklarer Anders Boll, der til daglig deler studie med Emil Thomsen.

De frie tøjler strammes

Lydhavnen lejer lokalerne af Aarhus Kommune, der indtil videre har ladet miljøet passe sig selv. Men intet varer evigt, og Sydhavnskvarteret skal fra 2017 byudvikles. Derfor er Lydhavnen lige nu kun sikret leje indtil 2019. Men der er håb.

– Kommunen har i mange år ladet stå til og så udvikler der sig nogle ting, som er ret interessante. Med fare for ikke at smadre det, når man begynder at topstyre, så har de virkelig været åbne for dialog over for, hvad der skal ske, men samtidig også sagt, at de vil se nogle visioner. De kan ikke bare lave det for dem, der er hernede. De vil se noget, vi gerne vil opnå, fortæller Anders Boll.

Til at hjælpe processen på vej har fællesskabet fået hjælp af musiker og kaospilot Frederik Linde, der som led i sin uddannelse har arbejdet indgående med at styrke Lydhavnens fælles identitet, samarbejde og fremtid. Det har bl.a. været en opgave at få synliggjort fælles interesser og styrkepositioner for de professionelle lydfolk, der ofte sidder travlt fordybet bag lydisolerede vægge.

Undervejs fandt de sammen om en fremtidsvision, der har fået navnet Lydbyen 2030 med et tydeligt nik til den nærliggende Filmby Aarhus.

– Visionen er et lydmekka for Jylland til at begynde med, hvor alle musikinstitutioner eller musikrelaterede virksomheder skal have en fod inden for med hele eller dele af deres kontorer. Her skal være produktion, virksomheder, booking, management, labels, medier, PROMUS osv. Alt skal samles i en stor familie, så hvis du kommer til Aarhus og spiller musik, så er det første og bedste folk siger: tag ned i Lydbyen og køb en kaffe. Der møder du nogen, fremmaler Frederik Linde.

Aarhus mangler industriaktører

Ideen med at udvikle Lydhavnen til et stort og synligt center for musiklivet er at gøre det nemmere at skabe sig en musikkarriere i byen, herunder at gøre det attraktivt for større pladeselskaber at etablere sig i Aarhus, der ikke har haft et major label i mange år.

Selvom den aarhusianske musikøkonomi både rummer store festivaler, masser af venues, et dedikeret publikum og ikke mindst en stærk musikscene, er der ifølge Anders Boll og Frederik Linde behov for at trække flere pladeselskaber og mere booking og management til byen, fordi manglen begrænser chancen for at holde på al det unge talent, som i disse år popper op i Aarhus.

– Folk tager til København, fordi det er der, det sker. Der er labels, booking – alle de her ting. Der er de mennesker, du kommer til at krydse på din vej, som lover dig en fremtid, siger Frederik Linde.

Lydhavnen er vigtig, fordi den repræsenterer et egentligt miljø med etablerede navne, der er respekterede ”ovre på øen” og som viser, at Aarhus er værd at holde fast i. Samtidig repræsenterer stedet med sin koncentration af lydproduktion et essentielt led i industrien, som gør det muligt for bands at få indspillet og produceret lokalt, pointerer han.

Ønsket er at bygge videre på det fundament og derigennem tiltrække de haltende industriben, som mangler i byens musikalske økosystem.

Selvom sammenligningen med hovedstanden er nærliggende, påpeger Anders Boll, at det ikke skal opfattes som Aarhus vs. København. 

– Så stort er Danmark heller ikke, og der vil altid være nogen, der flytter til KBH. Jeg vil hellere se i retning af andre europæiske storbyer som Berlin og Amsterdam, og hvad de gør. Det handler i bund og grund bare om at skabe et fedt og kvalitetstungt miljø, som trækker folk til.

Vender blikket mod Aarhus

Det er heller ikke så vigtigt, at Lydbyen nødvendigvis får hjemme i de nedslidte Sydhavnsbygninger.

”For mig handler det ikke så meget om, at det er lige nøjagtig her. Det handler mere om, at det er så centralt, hvilket jeg tror, er vigtigt. Men også at man får et fysisk miljø, som er større og har flere folk med,” siger Anders Boll.

Det er en stor opgave, som Lydhavnen ikke løfter alene. I øjeblikket arbejdes der på at få stablet en styregruppe på benene og skabe kontakt til andre relevante aktører, herunder PROMUS som står bag initiativet Music City Aarhus.

Noget tyder imidlertid på, at det går den rigtige vej. Anders Boll beretter om en lang venteliste for at blive en del af fællesskabet, og for nylig skete noget bemærkelsesværdigt. 

– For første gang havde vi en københavnsk tekniker, der sagde, at hvis ikke hans barn lige var startet i en god skole, kom han til Aarhus og var en del af det her. Det er første skridt på vejen. En lille milepæl. Der er faktisk en, som flytter den anden vej på grund af et miljø, siger han og ler.

Relaterede artikler