Dagbog: MONTI begynder det store udlandseventyr
På fire dage i Norge oplevede hiphopbandet MONTI branchefester, fede koncerter og et venligt folkefærd. Her kan du læse bandets dagbog fra turen.
Fortalt af Adam Raahauge. Skrevet af Mads Gregersen.
Hiphopbandet MONTI vil gerne være verdenskendte. I sidste uge kom de et skridt nærmere drømmen, da de var på deres først tour i udlandet. Den forgik over to dage i Norge, hvor de optrådte på by:Larm-festivalen i Oslo. Turen var én lang opadgående kurve for de fem drenge. De festede med den danske musikbranche og fik flere nye, norske fans som følge af fede koncerter.
Sådan lyder det, da Aarhus Echo fanger bassist Adam Raahauge over telefonen tirsdag formiddag. Han er stadig groggy, selvom han har været hjemme i to dage.
– Jeg er træt men glad, siger han.
Nedenfor er nedfældet hans mundtlige genfortælling af tourens vilde forløb. Han kommer blandt andet omkring det engelske sprogs magi og det fede i at overbevise nye fans.
Dag 1 – Nak & Æd på Oslobåden
Vis dette opslag på Instagram
Vi står tidligt op og boarder færgen mod Oslo. Vi er rigtig trætte, fordi vi hele ugen op til touren har øvet hver eneste aften. I weekenden har vi øvet begge dage. Tirsdag og onsdag tog vi til København, hvor vi har øvet selve koncertproduktionen i to dage. Torsdag rejser vi.
Vi har egentligt lyst til at bade i poolen, men den er lille og fyldt med børn. Vi går derfor i taxfree shoppen og køber alkohol ind.
Vi tager en øl på værelserne og ser ’Nak & Æd’. Vi har aftalt fælles aftensmad i aften og derefter står den nok på film og seng for de fleste. I morgen skal vi nemlig tidligt op.
Dog er vi for spændte. Så vi ender med at drikke nogle øl og lave en åndssvag sang. Vi går så på klub ombord på Oslobåden og drikker drinks. Og danser.
Dag 2 – Branchefest på handicapværelset
Vis dette opslag på Instagram
9:30 ankommer vi til Oslo. Derefter kører vi direkte til hotellet. Så finder vi stedet, hvor vi skal give vores første koncert. Det er et skørt sted. Det ser meget kommunalt ud. Men lydprøven går godt, og bagefter kan vi tage hjem på hotellet og få en lur.
Vi er i en god zone. Vi glæder os, vi er spændte, og vi er fokuserede på det, vi skal ind og lave.
Læs også: Interview POWERSOLO. Har det været en slags “så fuck jer”
Koncerten går også godt. Vi giver meget, og folk tager imod det. Det gav os en masse, at vi øvede os intenst på forhånd. Det er vigtigt. by:Larm er en branchefestival ligesom SPOT-festival. Nok endnu mere, faktisk. Det er nærmest kun branchen, der kommer. Derfor er det vigtigt at gøre det godt.
Bagefter tager vi videre og ser den danske sanger Clara. Dernæst får vi en drink på hotellet og fortsætter til koncert med Simon Littauer. Han laver sådan noget analog techno. Det var fedt. Han er for sej og har en fed lyd og energi. Jeg blev virkeligt inspireret.
Aftenen slutter med kæmpe fest på værelset. Jesper, der spiller Keys, og Martin, der spiller guitar, har fået et handicapværelse, som er ekstra stort. Vi giver fri bar. Der kommer en masse danske artister og branchefolk. Festen slutter først om morgenen, hvor vi falder i søvn i en bunke på gulvet.
Dag 3 – Sene nætter på Krøsset
Vis dette opslag på Instagram
Vi spiser morgenmand klokken 13. Så laver vi lydprøve det næste sted, vi skal optræde. Denne gang er venuet federe. Det er ligesom en forvokset udgave af Sway. Det er en rockbar med navnet Krøsset.
Vi skal først spille halv elleve. Det er kun godt, at det er sent. Det giver en god signalværdi, når vi skal sent på. Som en slags hovednavn. De første koncerter starter klokken 7. Mange steder lukker klokken 11 og 12. Nogle steder klokken 1. Vi fik lov at lukke den første aften, og den følgende var vi de næstsidste til at optræde.
Vi spiller med energi og passer godt til de sene nattetimer. Koncerten går også glimrende. Folk er tændte og glade. Særligt nordmændene er på. Det er fedt at spille for mennesker, som ikke kender en. De fleste af dem, vi spiller for i Danmark, har nok set en video eller kender lidt til os. Det er fedt, når folk reagerer med: ”Hvem fanden er I?”
Jeg tror, det gør det nemmere for os at optræde i udlandet, at vores tekster er på engelsk. Engelsk lyder bare mere internationalt. Det er også nemmere at gå til, fordi mange er vant til det. Det kan være svært at lytte til norsk eller tysk. Engelsk er også et blødt sprog.
Efter det blev tog vi hen og så KOPS. Bagefter festede vi igen på værelset.
Dag 4 – Tidlige morgener mod Hirtshals
Vis dette opslag på Instagram
Hjemturen er hård. Klokken 8 kører vi til Lavik og tager en færge til Hirtshals. Det tager 12 timer at sejle over.
Vi er alle trætte, men glade. Det har været en fed tur. Vi har haft det godt sammen, og vi har været helt vildt tjekkede og haft styr på vores aftaler og planer. Samtidig gik det jo skidegodt. Så selvom det har været hårdt at øve så meget, sidder vi nu på den anden side og har gjort et godt stykke arbejde.
Vi håber, at vi snart kan komme til udlandet igen. Det ligger godt til os.
