Dagbog: Maria Malmø og mødet med det uventede i England

I løbet af ti dage oplevede den østjyske musiker Maria Malmø det britiske medieimperium, venlige mennesker, den mørke side af livet i en storby, tekniske forhindringer, levende musik og nye kilder til inspiration.

Fortalt af Maria Malmø

Skrevet af Sune Nordby

Bevar roen.

Alt slutter. Alt forsvinder. Ja, også hende, ham og alt det, du holder af. Som Hendrix’ sandslotte eller Dissings fordømte forbryder vil alt sygne hen, dø og ophøre. Vi kan forhale det uundgåelige, men i det store perspektiv kan vi ikke gøre andet end at acceptere den kosmiske fremmarch og bevare roen.

MALMØ vil med den kommende EP The Inevitable End fortolke verdens undergang gennem fem sange. Hver sang tager udgangspunkt i et enkelt scenarie, og første del, Frostbite, kan allerede nydes på din foretrukne streamingtjeneste.

For at promovere albummet og for at arbejde videre på musikken drog Maria Malmø, som lægger navn til bandet, til London. Fra 26. til 6. januar gæstede hun diverse hoteller og Danske Populære Autorers lejlighed. Hun deltog i en håndfuld radiointerviews, spillede live-musik og gjorde sig nye indtryk. Hun sendte jævnlige opdateringer til Aarhus Echo, og efterfølgende samlede vi op med et interview over te og kaffe.

Dette er vores sammenfletning af Marias dagbog fra turen og det følgende interview.

Læs også: Martin brød ud af kassen i Berlin

Dag 1 – Sunny and Shay
– 6 timers søvn og BBC London. Jeg er overvældet, træt og glad.

Aftenen forinden havde Maria været med til at gennemføre en stor nytårskoncert på Odder Musikskole, hvor hun til hverdag underviser i sang og klaver. 100 børn på scenen og 500 tilskuere i salen. Hun og kollegerne var først færdige med at pakke sammen klokken halv tolv, hvorefter turen gik til Alken, hvor hun bor sammen med kæresten, Asger, og deres søn, Noa Bjørk, på to og et halvt.

– Min søn skal passes hos nogle bedsteforældre, mens jeg er afsted, så jeg synes ikke, jeg fik sagt ordentligt farvel til ham. To dage før afleverede jeg ham i dagpleje. Det var underligt at sige: “Hej-hej. Vi ses om en uge.” Det er svært at forholde sig til, for sådan nogle små. Så jeg rejser fra Danmark med 6 timers søvn i bagagen – og har min søn i tankerne, da jeg når frem til Paddington Station.

– Her bliver jeg mødt af Nick Tarbitt, Head of Integrity Records – mit engelske pladeselskab – og vi spiser en let frokost. Jeg kender faktisk ikke Nick så godt. Så det er meget godt at bruge noget tid med ham face-to-face. Og at finde ud af hvem der er bag den der brancheperson.

Inden længe må de to afsted igen. Først forbi nattens hotel og så videre til Regent Street, hvorfra BBC London når ud til mange tusind engelske lyttere. Hun skal spille levende musik og interviewes af værts-ægteparret Sunny og Shay Grewal.

– Det er med nerverne udenpå tøjet, Nick og jeg vandrer op til BBC Radio Londons hovedkontor med vores rygsække og store grejtaske. Et umage par; en høj brite i 50’erne og mig, en skandinavisk kvinde i slut 20’erne med et orange tørklæde om hovedet i regnen. BBC virker som et imperium. Som DR Byen herhjemme. Der er en følelse af ærefrygt, selv om jeg ville ønske, den ikke var der.

Før hun tog afsted, havde folk omkring Maria også reageret på BBC-navnet. Hendes egen reaktion følger nok deraf, mener hun. Men hun er som sådan ikke bange eller bekymret. Hun føler spændingen ved at gå det ukendte og betydningsfulde i møde. Og spændende skal det blive.

– Jeg har ret meget grej med. De havde fået tech rider for to uger siden, men produceren siger: “Vi har ikke nogen tekniker, og vi har ikke fået nogen rider.” Der var ti minutter, til vi skulle gå i luften. Det endte heldigvis med, at Nick pegede på et akustisk klaver i hjørnet af studiet, og spurgte, om jeg ikke bare skulle spille på det. Og så går det paradoksalt nok rigtig godt. Værterne er super søde, og der er rigtig god kemi. Jeg er på programmet i en halv time, og produceren fortæller mig, at det ellers aldrig sker for en upcoming musiker.

Hør BBC-udsendelsen med Maria Malmø (begynder ved 32.20)

– “You have to promise to come back and play for us next time you’re in London!”, udbryder den kvindelige vært, Shay, begejstret efter interviewet. Så der er en god chance for, at det ikke bliver det sidste, I hører til MALMØ, på BBC Radio London.

Maria og Nick kan forlade den imperiale bygning velvidende, at London-turen er skudt godt i gang.

Dag 2 – Home to Bridgeman Road
– Dagen begynder med tidlig udcheckning på det midlertidige Hotel Unique tæt på BBC London. Nick og jeg finder kaffe og en croissant på vejen til undergrunden, og så rumler the Tube afsted mod Bridgeman Road, Danske Populære Autorers lejlighed, hvor jeg skal tilbringe resten af ugen.

Maria føler sig omgående hjemme, idet hun træder ind ad døren. Hun bliver mødt af en venligsindet dansk musiker – sangeren R&B-sangeren Stine Kinck, som står klar med gode råd til Marias ophold i London.

– Det var et åndehul, som jeg havde haft brug for, mere end jeg troede. Følelsen af at være på farten, på vej og i transit til et nyt sted hele tiden havde vokset sig så stor, at jeg var helt utrolig lettet over endelig at have en base. Et “hjem”.

Resten af dagen går med at indhente søvn og indtage te og BBC-tv.

– Det bliver ikke mere britisk end det her, tænker jeg. I morgen rejser vi til Cambridge for at lave endnu et par radiointerviews og livesessions. Back on the road…

Dag 3 – I en anden verden
Maria begynder sin dag på afslappet vis. Hun sætter sit udstyr frem i lejligheden, og kan arbejde på de sange, der skal indspilles, når Christian Tronhjem – han står for MALMØS elektroniske toner – ankommer på fredag.

Sent på eftermiddagen ankommer hun og Nick til Cambridge med tog. Aftenens hovedengagement er Cambridge 105 Radio med Dave Hammond.

– Vi møder Dave på en rigtig engelsk pub og spiser aftensmad. Snakken går lystigt. Lidt før klokken 21 ringer telefonen, da jeg har endnu et radiointerview med Radio Woking, inden aftenens livesession og interview i Cambridge.

Hør udsendelse fra Cambridge 105 Radio (begynder ved 33.10)

– Der er en helt anden ro, end i London, inden vi går i gang. Værten, Dave, fortæller, at han er far til fem. En typisk, midaldrende brite. Og super, super sød og rolig. Jeg kan tage mig god tid til at stille op. Vi har ikke travlt. Der er styr på alt. Det betyder, at jeg er mere rolig og har bedre overskud til at gå ind i det univers, musikken skaber.

Aftenen går forrygende i selskab med de to britiske herrer, som begge slås bagover af danske Marias indlevelse i musikken.

Maria foretrækker ro og orden, når hun skal spille musik. Også live. Det er svært hvis ikke umuligt at opnå, når adskillige instrumenter og gadgets skal tilsluttes mixeren. For slet ikke at tale om, at det hele skal transmitteres over radiobølgerne til mange tusind lyttere.

Det er hektisk at spille live, men Maria Malmø møder postyret med zen-agtigt sind.

– Jeg prøver at være i situationen, så godt jeg kan. Jeg prøver at finde en ro. Og jeg ved, at det nok skal gå på en eller anden måde, for det gør det altid. Det handler tit om en eller anden lille praktisk ting, men musikken skal nok spille, lige meget hvordan jeg så skal spille den. Det er en balancegang, ligesom mange andre områder af livet.

Vi kan ikke redde verden. Til gengæld mener Maria, at vi kan gøre det, vi foretager os, så godt som muligt. Vigtigere endnu kan vi behandle andre i vores liv godt. Og vi kan udtrykke os på de måder, vi bedst forstår, som Maria gør med sin musik.

– Det giver en følelse af mening. En følelse af at der er mere end bare fysiske ting. Et glas, et bord. Det hele kan forsvinde. Der er ikke noget, der holder evigt, og det er der ikke nogen af os, der gør.

Dag 4 – Quite an adventurous day
– Op og afsted til togstationen i Cambridge. Croissant og cappuccino på vejen, og så rumler vi ellers mod King’s Cross og hjem. Jeg tager afsked med Nick, som skal tilbage til Exeter og sit skrivebord for planlægge de sidste detaljer for udgivelsen af Frostbite på fredag. Så for første gang har jeg hele dagen for mig selv i London.

Maria hopper på en bus til London Bridge og begynder sin egen sightseeing-tur. Hun går langs Thames forbi Borough Market og Globe Theatre. Til sidst ender hun på Tate Modern Museum.

– Her bruger jeg timevis på at studere deres udstillinger. Helt i ro. Helt alene. Uden noget jeg skal nå. En polsk kunstner, Edward Krasiński, har lavet et værk med blåt scotch tape, som følger væggene i et helt rum. Det rører mig dybt.

Efter museumsturen gør Maria stop ved en café, hvor hun møder en venlig barista.

– Jeg møder altid enormt søde og åbne mennesker, når jeg rejser. Særligt når jeg rejser alene. Så er det som om, det er nemmere for folk at tage kontakt. Så jeg havde følelsen af at baristaen ved London Bridge lige så godt kunne have været en tæt ven, da han med et stort smil udbrød: “You’ve got quite an adventurous day ahead of you”.

Dagen skal vise sig at blive mere begivenhedsrig, end Maria går og forestiller sig.

-Jeg nikker og takker ham og begiver mig ud i Londons gader. På vej hjem til lejligheden på Caledonian Street er der politiafspærring, og en mand fortæller mig, at der har været knivdrama. Jeg skynder mig indendøre, bestiller indisk take-away og ringer hjem.

Hun ringer til kæresten, Asger, og fortæller, at hun selv er okay. Hun kan ikke gøre meget. Blot meditere og sende gode tanker og følelser til staklen, hun havde set ligge på gaden.

Den indiske mad ankommer. Leveringsmanden fortæller Maria, at personen på gaden er en 17-årig dreng. Han er død. Selv er leveringsmanden mere optaget af, at han ikke kan komme hen til sin bil på grund af politiafspærringen.

– Da jeg finder ud af, at han er død, sætter jeg mig ned og forestiller mig, at han kommer godt afsted. Bare et par minutter. Jeg håber, at det hjælper for noget. Ellers hjælper det i hvert fald mig.

Dag 5 – Et nyt perspektiv
– Udenfor døren bliver jeg mødt af politifolk. Jeg skal tjekke ud med billed-id og spørger, hvad der er sket.

Maria får en forklaring om, at der har været fodboldkamp. De rivaliserende hooligans er gået for vidt.

– Det er en anden verden end min lille landsby Alken, hvor den vildeste nyhed er, at biblioteket har fået kaffemaskine. Sikke et perspektiv.

Først senere finder hun ud af, at der ikke var tale om hooligans. En 18-årig er blevet anholdt under mistanke for mordet på den 17-årige Nedim Bilgin, mens en 22-årig er blevet anholdt mistænkt for at tage del i angrebet. BBC nævner bandekonflikt som en mulig forklaring, andre medier nævner et muligt forsøg på at stjæle Nedim Bilgins cykel.

Maria vælger at tilbringe sin dag i positiv omgivelser.

– Jeg bruger hele dagen i Camden Town på markeder i en stor, skøn sammensmeltning af mennesker fra hele verden. Da jeg kommer op fra undergrunden, bliver jeg mødt af en rapper, som giver den for vildt gas sammen med en breakdancer. Der er folk, som spiller musik, over det hele.

– Jeg går rundt på gaderne og oplever stemningen af den summende multikulturelle gryde. På Regent Street, hvor BBC ligger, bliver alt meget pænt og friseret. Det er dejligt at opleve liv og farver i Camden Town. Senere laver jeg to radiointerviews på Siren FM og Andover Radio og finder ro i meditationscentret i Stratford. Retur til lejligheden.

Dag 6 – The Inevitable End
– Alle afspæringer er væk, og verden fortsætter, som om intet er hændt. Og det samme gør jeg. Hvad skal jeg ellers gøre? Jeg vandrer rundt i Londons gader og kigger på mennesker, der har travlt. Gør stop, køber kaffe og sætter mig for at tegne og skrive ved en fortovscafé på Regent Street. I dag har UK-bloggen XS Noize haft eksklusiv premiere på Frostbite videoen. I morgen udkommer den verden over. Jeg er spændt på at høre, hvad folk synes.

En af Marias tegninger fra Regent Street.

The Inevitable End handler om verdens undergang. Frostbite er det første forestillede scenarie ud af fem. Albummet er kommet til verden som Maria Malmøs svar på en følelse af ansvar for menneskets påvirkning af jorden.

– Det er fuldstændig afgørende og nødvendigt at tænke på verden. Ikke kun for mig personligt, men også for hele kloden. For alle, som eksisterer.

Følelsen blev for alvor vækket, da hun i 2017 spillede på Arctic Sounds Festival i Grønland, hvor hun sammen med sin bassist, Jens Mikkel Madsen, kunne betragte det bjergrige landskab. Bjerge klædt i smeltende is.

– Vi sad der i timevis. Nogle gange helt stille. Jeg blev overvældet af, hvor flot det var. Samtidig kunne jeg se isen smeltede. Den forsvandt for øjnene af mig. Og midt i det, lige ved siden af os, var der affaldsforbrænding. Hver halve time kom en lastbil kørende for at dumpe ting. Det var en tydelig kontrast. Jeg tror, at lige meget hvad vi gør ved jorden, så kan den rense det. Spørgsmålet er så, om vi overlever det.

Hverdagen, som vi kender den med årlige smartphone-opgraderinger, en til to personer per bil og affald ude af sinde, har en udløbsdato, som Maria påpeger (klimaforskere er selvfølgelig enige).

– Alt det har en uundgåelig ende, om vi vil det eller ej. Om det sker på den ene eller den anden måde.

Det er ikke et udtryk for frygt eller håbløshed, forklarer Maria.

– Jeg er ikke bange for den ende. Jeg er nærmere afklaret. Og jeg tror, vi er nødt til at kigge på os selv. Ikke kun hvordan vi vasker vores tøj, eller hvor mange biler vi har, men også hvordan vi behandler hinanden. Hvad taler vi om i medierne? Hvad fokuserer vi på politisk? Har vi stadig værdier? Jeg har svært ved at få øje på dem.

Dag 7 – Branchefolket
– Jeg vågner op til at singlen Frostbite endelig er ude i hele verden. Jeg er pavestolt og ved at revne af glæde, da jeg formulerer opslaget om, hvordan det hele startede og trykker del på facebook. Det er altid spændende at se, hvordan verden reagerer.

Om aftenen Ankommer Christian Tronhjem, og de to forbereder morgendagens arrangement: En branchekoncert i DPA-lejligheden for en hob af mennesker fra medie- og musikbranchen.

På ottende dag vågner Maria op til den efterhånden vante følelse af spænding, før hun skal på.

– Nick har sendt en imponerende liste på 15 personer i branchen fra både BBC, Channel 4, liveshows, bookere, ITV producere, diverse journalister fra musikblogs og playlistekuratorer, så Christian og jeg er super spændte, da vi klokken tre endelig modtager dem i lejligheden på Bridgeman Road.

De mange mennesker virker anspændte til at begynder med. De står med jakker på, som om de er på vej ud ad døren. Maria må bede dem sætte ned, tage en kop kaffe og slappe af. Men efterhånden som koncerten går i gang, falder folk til ro og giver sig hen til musikken.

– Der kommer en utrolig god stemning i den lille stue. Efter første nummer er der helt stille, fordi folk var så langt væk i universet. Helt magisk. Mange af dem omtaler oplevelsen som mageløs og spirituel, og der er mange reaktioner på sociale medier fra koncerten.

Bagefter stiller Maria an til interviews og foto. Hun når at tale med de fleste, som alle er meget begejstrede. De vil gerne have MALMØ med på deres shows og spørger, hvornår hun kommer til London igen.

– Alt i alt en god oplevelse. Da huset endelig er tomt, er vi helt mørbankede. Vi havde haft ambitioner om at lave ny musik, men vi må kaste håndklædet i ringen og gå i seng.

Dag 9 og 10 – Tilbage til musikken og hjem igen
– Vi har hele dagen til at indspille ny musik. Dagen begynder med kaffe og snak og en opdatering på hinanden. Derefter ind i musikken. Vi skriver, leger, indspiller og fordyber os.

Ved middagstid tager Maria og Christian en sightseeing-pause og besøger Big Ben, som er det eneste, Christian vil se. Ved et uheldigt tilfælde er vartegnet ved at blive restaureret, så der er ikke meget at se. I stedet nyder de en gåtur i solskinnet ved Themsen.

– Derefter tilbage i lejligheden med ny inspiration til at skrive. Vi begynder på et nyt nummer til ep’en: Bleed me dry. Christian har arbejdet på et beat, og jeg synger noget tekst og melodi over. Musikken får liv. Jeg glæder mig til at arbejde videre med det.

Rejsen er dog nået til sin ende. De to musikere må pakke deres sager og overnatte på et lufthavnshotel. I morgen går turen til Danmark.

– Tidligt, tidligt afsted. Igen kun med 5 timers søvn går turen hjemad mod Billund. Alt går problemfrit i lufthavnen med at få mit grej checket ind. Jeg var ellers lidt bekymret, da det er RyanAir. Men alt går fint, og før jeg ved det, er jeg tilbage på Skanderborg station i Asgers arme. Så er jeg klar til at hente Noa i dagpleje og fortælle ham om alt det, jeg har oplevet.

Faktaboks Maria Malmø

Maria Malmø er født i 1989 og havde sin opvækst i Langå og Sejstrup.
Hun har gået på MGK i Esbjerg og studeret dramaturgi i Aarhus.
Maria har blandt andet været korsanger for Lars Lilholt.
Udover Maria selv tæller bandet MALMØ Christian Tronhjem, Jens Mikkel Madsen og Andreas Skamby
MALMØ er repræsenteret af pladeselskabet Songcrafter i norden samt Integrity Records i UK og Irland.
Mayday Music er bandets booking agent.

Relaterede artikler