Cellophane Flower

Fotos - Frederik Dahl Kehlet og Jace Images

Hvem:
Jonatan Dige – Bas
Tobias Pisani – Vokal
Anton Severin – Guitar
David Sall – Trommer

Hvad:
Hybridrock

Hvor:
Aarhus

Hvornår:
2018

Udgivelser:
Down The Line (single) – 2018

Before My Eyes (single) – 2018

Udtalelse fra presse:
– Med deres tungsindige og atmosfæriske lyd formår Cellophane Flower at skabe et let tilgængeligt lydunivers med megen bredde. Men fordi det leveres med så overbevisende oprigtighed, mister deres musik ikke dybde af den grund (Denni Ian, Fine Spind, 2018)

– Gruppen selv betegner genren som elektronisk hybridrock, hvilket passer meget godt på deres dystre men dragende lydunivers, hvor de velspillede, tunge og rockede vibes akkompagneres af Tobias Pisanis mørke men viljefaste og solide vokal (Bands of Tomorrow, 2018)

– Fem musikglade drenge, som dyrker melankolien og finder inspiration i noget så relaterbart som ægte menneskelige følelser. Alt sammen i håb om at røre noget i nogen (Aarhus Echo, 2018)

Bandets særpræg:
Bandet dyrker det kontrastfyldte og futuristiske udtryk.
Cellophane Flower undersøger grænselandet mellem de mørkeste sider af det menneskelige sind og livets skrøbelige mirakler.

Video – Before My Eyes

Den 14. december 2018 udgav det aarhusianske hybrid-rockband Cellophane Flower musikvideoen til deres anden single ‘Before My Eyes’.

Den uforløste kærlighed er i centrum, alt imens forsanger Tobias Pisani reflekterer over oplevelsen af at være passiv tilskuer til sit eget liv: “Like a painted scene from a distant dream. It’s all fading before my eyes”.

Videoen er produceret i samarbejde med det prisvindende filmselskab Vitus Film, der også producerede musikvideoen til bandets første single. Before My Eyes er produceret og mixet af bandets egen guitarist Anton Severin, og indspillet i ly af efterårets regn og rusk i en forstad til Aarhus.

Social