C. C. KLASSIK – et klassisk-inspireret hiphop-univers

90’er-inspireret hiphop lever stadig, og den lever også i Aarhus. C.C. Klassik er en af dem, der bærer faklen videre. Han håber, at andre vil gøre det sammen med ham, for at bringe nyt liv til den tidligere hiphop-hovedstad, Aarhus.

Af Nikolaj Juel

C.C. Klassik, der går under det borgerlige navn Casper, har rappet siden han var 12 år gammel.

I starten var det især teksterne og rimene, der stjal opmærksomheden.

Allerede tidligt havde Klassik et øre for rimteknikkerne og begyndte at blive opmærksom på dobbelt- og tripel-rim, og i det hele taget teksteres opbygning med beats i baggrunden.

Læs også: Den aarhusianske hip hop-kultur

Tidligere identificerede Casper sig udelukkende ved at være rapper og lavede musik i en gruppe, der hed Kontravers, men i forbindelse med sin debut Trøjborg Sessions og mødet med den aarhusianske producer Konsol begyndte C.C. Klassik at have en mere flydende tilgang til hiphoppen samt sin egen funktion som rapper og producer.

Den flydende tilgang har også gjort, at der ikke har været et behov for selvpromovering, aktualisering og en tanke på udgivelsesstrategier, men det er i højere grad bygget på, hvordan han selv lytter til- og finder musik.

– Min interesse bliver ikke øget af, at en artist lægger en single ud hver anden uge. Det er federe, hvis jeg finder en artist, der har lavet 40 numre, som jeg aldrig har hørt før. Så kan jeg bruge en hel dag på at sidde og dykke mig ned i artistens univers. Jeg synes, at det er den fedeste måde at opdage ny musik på. Man skal selv gøre noget for at finde musikken.

90’er tendenser

C.C. Klassik er i høj grad inspireret af de ting, der skete i New York i 90’erne, hvor grupper som blandt andre Wu-Tang Clan brød frem med deres skraldede produktioner og upolerede stil, og ikke gav så meget for, hvordan andre mente, at det skulle lyde og udgives.

Det har også sat sine spor på C.C. Klassiks måde at rappe på, der kan betegnes som boom-bap. En undergenre af hiphop, der skød frem netop i New York i løbet af 90’erne, hvor blandt andre Nas, Mobb Deep og KRS-One kan nævnes som koryfæerne.

Tilgangen er tydelig at høre på debuten Trøjborg Sessions, hvor der er fundet samples fra gamle og støvede 70’er plader og bånd, som Casper har støvet op i de Århusianske genbrugsbutikker, for derefter at spille dem ind på sin sampler.

Det handlede bare om at gå på jagt i pladekasser, og prøve sig frem:

– Det betød ikke så meget om det lød godt. Vi tog bare nogle ting, krøllede det sammen og foldede det ud .

Trøjborg Sessions

Som debut er Trøjborg Sessions en meget atypisk udgivelse. Pladen tæller intet mindre end 28 numre, og der har ikke været nogle singler ude, eller for den sags skyld gjort noget for promoveringen. Oveni hatten er den udgivet på Caspers eget pladeselskab Klassiske Plader, fordi det gav mening. Udover det var det ikke meningen, at den skulle lægges på Spotify, men blot fungere som ét langt YouTube-klip:

– Grundidéen med det hele var bare, at optage noget og spytte noget rap over og så udgive det, i stedet for at lade det samle støv på en eller anden harddisk. Det er ikke blevet promoveret, som en eller anden stor udgivelse med vinyl og singles. Det var egentlig bare, at smække det hele ud, forklarer Casper og underbygger

– Vi lever også i en tid nu, hvor det kan være lige meget, hvordan du udgiver det. Hvis folk gerne vil høre din musik, så skal de nok finde det. Om det så ligger på SoundCloud eller Spotify.

Projektet er hovedsageligt kommet til i, C.C. Klassiks faste producer i gennem fire år, Konsols gamle lejlighed på Trøjborg i gennem utallige nætter og tilsvarende mængder Ceres.

Men efterhånden som projektet udviklede sig, og Klassik og Konsols samarbejde udviklede sig, kom der flere numre til, og tilgangen var ikke længere skarpt opdelt imellem producer og rapper.

– Jeg tror, at beatsne, der ligger på, har taget en tiendedel af, hvad teksterne har taget, fordi jeg mest så mig selv som rapper, da vi startede på projektet. Men jeg har udviklet mig igennem projektet. Fra kun at være rapper, er jeg blevet producer og rapper, og derfor er mine beats også blevet mere komplicerede. Sammen med rappen selvfølgelig. Det kan man også høre på albummet. Dog har Konsol en mere musikalsk tilgang, hvor mine produktioner kan være mere skraldede.

Aarhus – Danmarks hiphop-hovedstad?

Hiphop lever, og lever forstsat i kraft de som har lagt grundstenen. Klassiks lyd er i høj grad funderet i 90’ernes New York, men det betyder ikke, at rappen fra Aarhus er uden betydning. På trods af postnumrenes forskellige tilgange til rap.

Aarhus C-rappen, der er funderet i battle-rappen, tæller navne som Ham Den Lange, Jøden og Henrik Hass, var alle en del af battle-miljøet og MCs Fight Night, Idiotsikker Records, samt det århusianske flagskib Århus Took It.

Aarhus V-rappen lagde sig i en West Coast-lyd med indflydelse fra holdet omkring gruppen Suspekt og Tabu Records fra Albertslund.

Disse ting var blandt andet med til at give Århus sit image som hiphop-hovedstad.

Selv vil C.C. Klassik ikke sammenligne sig med nogen af dem, eller placere sig selv et sted imellem.

– Jeg har ikke rigtig haft tanker om, at jeg skal lyde midt imellem forskellige Århus-ting. Musikken som vi laver, synes jeg ikke, at jeg har hørt før i dansk rap. Men jeg er helt sikkert inspireret af det, fordi jeg har lyttet til begge ting.

Dog vil Casper gerne slå et slag for at den københavnske gruppe NATKAT, hvis lyd også læner sig op af 90’ernes hiphop.

Generelt bør flere i Aarhus italesætte, at de laver musik og være bedre til at række hånden ud til hinanden, præsentere sine idéer for hinanden og udnytte hinandens netværk.

– I forhold til det vi laver, er der langt i mellem snapsne. Men jeg ved, at folk, der rapper og producerer i Aarhus, kan lave nogle vilde ting, men det kommer desværre ikke rigtig ud. Det bliver holdt for meget nede i en eller anden gammel kælder. Der findes masser af god rap og potentiale i Aarhus, men flere kunne godt komme ud med det.

Det kan ifølge Casper også være med til, at spillestederne åbner mere op for undergrundsrapperne.

– Man kunne godt lave forskellige hiphop-aftener, hvor man kunne komme og spille tre numre. Der har været fede jams og arrangementer på Godsbanen, hvor der har været cyphers, og god stemning. Især i sommer og sidste sommer. Men det var i høj grad private, der arrangerede det. Spillestederne kunne godt lægge mere i det.

Det mener, Casper kan give bedre mulighed for, at folk begynder at lave musik sammen, og i det hele taget danne fællesskaber, men det kræver i første omgang, at undergrunden begynder at finde hinanden, da det kan være svært for spillestederne at booke artister, som de ikke ved eksisterer.

Relaterede artikler