Et par hurtige indtryk fra vores første aften med LYDEN AF AARHUS på Radar med RIGMOR.
TAK FOR EN GENIAL OG SMUK AFTEN
Så skete det altså! Den første LYDEN AF AARHUS blev skudt af på Radar med RIGMOR, røverhistorierne og ikke mindst musikken fra 'GLADE BLINDE BØRN'. Og det til og med i den fyldte sal.
Som flere gæster efterfølgende var inde på, så var det nærmest magisk. At høre fortællingerne bag sangene, nørderi om specielle lyseblå baspedaler i højglans og Yahya Hassan der inviterede på rejer og champagne.
Da Oliver, Victor, Lasse og Sarah sluttede af med at synge et par sange, helt akustisk på gulvet, var vi flere der holdt vejret. Hvor var det bare KÆMPE!
Nu vil vi se om der kan komme en podcast ud af snakken og samle tankerne og lidt flere historier om aftenen - og så drysser vi det ud på vores ydmyge kanaler. Håber at du vil følge med.
Tak til Radar for husly i regnen og bare være bundseje!
Tak til BadstueRock for at lave pladebutik før, under og efter showet.
Tak til Tusindfryds loppeland for møbler og funky hygge på scenen.
Tak til PROMUS for at støtte og bakke op!
Og naturligvis TAK til alle der kom for at lytte, spørge og læne jer ind i LYDEN AF AARHUS!
VI gør det iøvrigt igen d. 21. oktober med Simone Tang. Billetter fanger du her.




