BAEST: Fra Escobar til togt i Europa.

Baest

Det er efterhånden gået de færreste undergrundsnæser forbi, at Aarhusbandet Baest har tur i den. Forklaringen findes naturligvis i deres musik og fremtræden. Men den blomstrende succes bunder også i hårdt arbejde, struktur og tanken om et sundt firma, der skal vokse. Det kan lyde usexet, når vi også taler om bajere, bundtungt metal og aftener badet i scenelys. Men det ene behøver ikke at udelukke det andet – for vi har med et band at gøre, hvor medlemmerne slet og ret elsker: Musik!

Af Carsten Holm

– Jeg har lige købt en pin med bandet Hyperdontia, fortæller Svend med et entusiastisk blik i øjnene mens han fortsætter:

 

– Jeg er helt vild med at undersøge Kill Town-bands og denne pin har indtil videre kun været tilgængelig i USA og Mexico, på trods af det er et dansk band. Så da jeg så, at de udgav nye pins, måtte jeg bestille en med det samme. Laver de patches eller klistermærker, må jeg have det med det samme.

 

Bandet Baest består af fem mænd. Fem, der dyrker dødsmetal. Fem, der er helt igennem musikfans. En nysgerrighed på alt hvad der rør sig i den tungeste del af musikspektret. Dér hvor musikken er grum og voldsom. Dér hvor mørket er det eneste lys. Dér hvor musikken skal høres højt og nørdes i bund.

 

Deres sult på genren minder meget om mit eget, nærmest voldsomme, engagement i den samme subgenre, da jeg begyndte at forme min musikalske identitet. Navne som Obituary, Morbid Angel og Cannibal Corpse var blandt mine absolutte favoritter. Dengang hed årstallet 1992 – men alderen var den samme, som da Svend og Sebastian dykkede ned i dødsmetallen, for nogle år siden. Lige omkring de tyve – på vej væk fra det konforme og ind i noget, der var så outreret at det lukkede alle uvedkommende ude.

 

Men det er ikke kun mig, der kan relatere til den musikgenre og årstal, som medlemmerne fra Baest suger deres inspiration fra. Det kan mange andre – ikke bare i Danmark, men i store dele af Europa, hvor Baest igen drager afsted på en turne i løbet af oktober. Deres anden turne på kontinentet på bare ni måneder. Nu med et spritnyt album, novelle og podcast på gaden. Ja! Du læste rigtigt. En novelle, som vi kommer tilbage til.

 

– I september for fire år siden, arbejdede jeg på Escobar og havde jeg lige mødt Lasse (Baest’s anden guitarist). Vi havde nok lige skrevet riffet til ’Bones’, synes Svend at kunne huske, når han tænker tilbage på hvordan Baest startede. Det var ham der tog initiativet.

 

baest

Beundrede Lasses hvide DEATH t-shirt.
Svend stod i baren på Escobar i Aarhus. Stedet hvor man kan komme og høre den tunge rockmusik, uden at der bliver skelet til hvad fanden der foregår. Svend beundrede Lasse’s hvide t-shirt med dødsmetallens store gudfædre, Death. Lasse kom egentlig ikke på Escobar så tit. Men det gjorde de andre drenge, der skulle ende med at være i Baest.

 

– Jeg kan huske, at jeg en aften hørte Simon (Baest’s sanger) sidde og råbe og skrige da vi hørte Opeth. Jeg kendte de andre, han spillede i band med, så jeg gik hen og spurgte dem, om jeg gerne måtte spørge Simon om at være med i mit band. Det måtte jeg godt, fortæller Svend med en mine der udtrykker lige stor humor og ydmyghed over at have gaflet en sanger fra et andet band.

 

Ingen vidste, at de nu fire år efter, skulle sidde med to album – udgivet på Europa’s største metalmusikselskab – og have spillet på Roskilde og Copenhell hele to gange, samt et hav af spillesteder i resten af Danmark, England og Europa.

 

– Det var sådan, at når man sagde, at man gerne ville starte et band, kom der straks ti mennesker hen og begyndte at snakke med om hvad for en stil det skulle være, husker Svend fra tiden på Escobar.

 

Baren i Skolegade var, og er stadig, et rummeligt sted. Et fedt hang-out, som Svend og Sebastian omtaler det. Når musikerne begyndte at tale om det band, de skulle danne, kunne man lige smække den musik, som de talte om som inspiration, på anlægget… ’så alle blev tvunget til at høre det’, som Svend udtrykker det.

 

 

Teknikken til at spille dødsmetal.

Sebastian havde ikke, som Svend, Lasse, Simon og Muddi, samme interesse i dødsmetallen – men det afholdte ham ikke fra at kaste sig glubsk ind i musikken. For fire år siden, havde han ingen planer om hvad han ville bruge sit voksenliv på.

 

– Jeg lyttede egentlig mest til fusion og progressive rock. Bands som Rush og den slags. Men jeg havde teknikken til også at spille dødsmetal – og når man har det, så er det jo fedt, fortæller Sebastian.

 

Nu skal han til at sætte sit trommesæt op på 28 scener rundt om i Europa. Turneen er med to legendariske navne, Aborted og Entombed, og starter i London d. 18. oktober med endestation i Hamborg d. 17. november. Spillestederne er større denne gang, end da de var på turne i starten af året.

 

Det virker som om bandet har fart på, med en EP, to album og spandevis af koncerter bag sig allerede. Selv oplever de fem i Baest det ikke som hastværk. De har meget musik i sig, som de gerne vil have ud og samtidig vil de gerne blive ved med, at holde deres fans ved ilden – og skaffe nye. Det handler om at holde musikken i live og holde firmaet kørende, som Sebastian udtrykker det. Svend supplerer med ord som organisation og struktur.

 

– En af grundende til, at vi ikke stresser er at organisationen er meget fast og effektiv. På sådan en dag som i dag, hvor vi laver et par interview, er alt blevet sat i kalenderen i god tid før – aftalt og tjekket.

 

– Vi har en daglig kontakt, fortæller Sebastian og fortsætter, ’Vi ved, at der er folk der sidder og arbejder med det hele – om det er merchandise eller management. Der sidder sikker nogle lige nu og planlægger hvem vi skal turnere med i 2020. Så det giver en ro, at alt er blevet planlagt.

 

– Vi ved, at der ikke er nogen sommerferie i 2020. Der er bare ikke fri, erklærer Svend.

Trommenørderi og federe indretning i øvelokalet.

Struktur, struktur og atter struktur. Baest har samlet et godt hold af musikbranchefolk omkring sig – så bandet kan koncentrere sig om at lave musikken, forfine deres udtryk og snakke om hvordan de griber deres kommende koncerter an. De lærer stadig meget. Nærmest hver dag. Udvikler sig som musikere og som band, hvor der er masser af rum til at finde nye måder at gribe musikken an på.

 

– På den nye plade, er der mange nye ting i Sebastians trommespil, som jeg aldrig har hørt ham spille før, og som er sygt fedt. Det inspirerer mig på en helt anden måde, til at skrive riffs, fortæller Svend mens han kigger på Sebastian, der sipper lidt af sin kaffe på cafeen.

 

– Det har også være en udvikling i forhold til, at jeg lige skulle vænne mig til at spille metal. Jeg skulle ligesom høre hvordan det var, for jeg har ikke nørdet det lige så meget, som de andre drenge. Nu hvor jeg ved hvordan man spiller det, er der lidt mere af mig selv, der kommer ind i trommespillet, siger Sebastian.

 

De har udviklet hele lydbilledet på det nye album. Trommespillet er på en lidt anden facon, som giver mere luft til musikken – og basspillet er der også blevet arbejdet intenst med. Nu har de brugt de første år til at høvle dødsmetallen igennem og har fundet ud af, at det kan de godt spille. Nu er det blevet tid til at udforske musikspektret yderligere, med flere mærkelige riff og guitarsoli.

 

I øvelokalet er guitarforstærkerne blevet placeret i ørehøjde og et nyt PA-anlæg giver sangeren Simon en væsentlig bedre lyd. Det er ikke noget de gør af pligt, men fordi de stadig er et ’nyt’ band og har meget ’udviklingspotentiale’.

 

Se Sebastians playthrough af sangen ’Vitriol Lament’.

 

Europas største musikselskab meldte sig på banen

Allerede, da de udsendte EP’en ’Marie Magdalene’ for tre år siden, begyndte interessen fra musikbranchen at melde sig og det gav genlyd i den danske metalundergrund, da dette næsten spritnye band, landede en aftale med Europas største metalmusikselskab, Century Media. De udsendte debutalbummet ’Danse Macabre’ sidste år og står også bag udgivelsen af det nye ’Venenum’.

 

– Det føles større i Danmark, end det egentlig i virkeligheden er, smiler Svend da snakken falder på Baest aftale med Century Media. Selskabet synes det er sejt, at Baest er blevet et stort band i Danmark, men så stopper snakken om Baest-hypen også her.

 

Musikselskabet er en større historie. Med hovedsæde i Dortmund, har selskabet afdelinger i det meste af Europa og i USA. I Tyskland sidder Stefan Franke og har med dødsmetal at gøre. Det er ham, der sparer med Baest via en fælles facebook-gruppe, hvor de deler videoer, idéer og drager konklusioner på deres arbejde.

 

Stefan Franke er dedikeret til musikken. Det har Baest aldrig været i tvivl om – og derfor passer han godt ind i den familie, som de fem unge mænd fra Aarhus-egnen har stiftet. Sammen som band. Sammen med dem, de lever sammen med. Sammen med de børn der er, og dem der kommer. En enhed, der kort efter vores møde i Midtbyen, skulle afsted til seks pladeforretninger i Danmark, for at fejre udgivelsen af albummet ’Venenum’.

simon_baest

Simon Olsen fra Baest på hænderne af folk, udenfor Badstuerock i Aarhus. Bandets sjette og sidste stop på deres udgivelsestur for albummet ’Venenum’.

 

Milepæl efter milepæl. Målsætning efter målsætning. Det går med rigtige skridt. Alle i bandet virker til at kunne følge med. Og nyde det. Det husker de at gøre. En dag ad gangen. En begivenhed ad gangen. En beslutning ad gangen. Forude venter flere eventyr, der er skrevet i kalenderen. Drømmene er der også – dem hører vi om en anden gang.

 

Og hvis du ser Svend til en koncert – så læg mærke til om han bærer den pin med Hyperdontia. Så ved du, at du ikke bare kigger på en fed guitarist, fra et af landets mest omtalte navne lige nu. Du ved også, at du kigger på en musikfan, der lever og ånder for toner, rytmer og musik!

 

Lyt til albummet ’Venenum’ med Baest her:

https://open.spotify.com/album/11KN1t06uWhzEPDj7HK9h0?si=DB7O0JCZSt618W4WMQZw8Q

Relaterede artikler