Amerikansk superstjerne fik musikalsk førstehjælp i Hadsten

Årets mest omtalte navn i 2017 var uden tvivl den amerikanske sanger Frank Ocean, der skulle optræde på Northside Festival. Det skulle vise sig, at være det første festival-show i Frank Oceans karriere og vejen dertil bød på aflysninger af koncerter til millioner, store handler på rygtebørsen og store fejl i et overambitiøst lydbillede. I timerne op til koncerten med Frank Ocean på Northside, faldt det hele i hak i et studie i Hadsten.

Af Magnus Gaardbo

Sveden har samlet sig i en stor plamage på ryggen under min denim jakke, da jeg endelig svinger benet over sadlen og lander tungt i rallet i indkørslen til Mørkværk studiet. Min rustne ged piber og ryster om kap med mine lunger og knæ, da jeg stiller den fra mig efter en pittoresk cykeltur i strid modvind gennem mark og by. Som man står her, halvvejs mellem Aarhus og Randers, omgivet af raps og fåreflokke, er det svært at forestille sig den lille indkørsel fuld af limousiner, bodyguards og stjerneproducere. Men ikke desto mindre var det lige her, David Wrench i sidste øjeblik nåede at fixe Frank Oceans produktion, så han kunne spille på NorthSide i 2017.

– Han havde aflyst to koncerter i USA lige op til Northside, og den danske presse skrev hele tiden om, at han også ville blive nødt til at aflyse her, fortæller Christian Agaton, den ene halvdel af tomandshæren bag Mørkværk Studiet i Hadsten, om timerne op til Frank Oceans omdiskuterede koncert.

Ingen vidste præcis, hvorfor koncerterne blev aflyst. Selv havde R&B crooneren begrundet det med forsinkelser i produktionen. Og efter tre års koncertlakune, svirrede nervøse rygter om Oceans excentricitet og perfektionisme, imens muligheden for en aflysning syntes stadigt mere sandsynlig.

– Vi fik en mail tre dage inden NorthSide fra noget der hedder Solar Management, som ikke indeholdte andet end ’we would like to inquire about your prices,’ something, something…, starter Christian Agaton fortællingen.

Først bider producerparret ikke særligt mærke i mailen, men Anders Christiansen googler alligevel Solar Management, og ringer prompte til partneren.

”Har du læst den? Ved du godt at Solar Management styrer de producere, der laver Frank Ocean, Radiohead og The XX?”

Snart efter kommer opkaldet fra London. De har kigget på studiets faciliteter online, og har, hvad de selv kalder, ’et spændende projekt’, som de gerne vil lave der dagen efter.

– Det var selvfølgelig meget interessant. Så fik vi en teknisk rider tilsendt, hvor de beskrev, hvad de gerne ville have sat op inden, siger Christian Agaton, og uddyber med et skævt smil.

– En af de ting var, at der skulle være et fungerende 6.1 system, hvilket vil sige, seks højtalere og en subwoofer. Det skulle være sat op, kalibreret og alting skulle være i orden.

– Det der er problemet med det, er, at det skal kalibreres – rummet skal stilles an til det og alle højtalerne skal matche hinanden, forklarer Anders Christiansen.

Seks identiske studiemonitors skal altså placeres i en cirkel med lige afstand til hinanden og centrum. De skal desuden spille præcis lige højt, have samme basgengivelse og en masse andet, før at man kan mixe surround sound. Det er de færreste studier, der kan tilbyde et sådant setup med en dags varsel.

– Vi måtte køre rundt og hente monitors, måle ud, kalibrere og lave en masse tests. Det tog hele natten, fortsætter produceren smilende, men ser i et øjeblik helt udmattet ud under det lange mørke hår.

En fejl i mixet til millioner

Torsdag morgen, dagen inden koncerten, er studiet pludselig fuld af mennesker, som løber frem og tilbage, trækker kabler, slæber udstyr. I midten af det hele, står David Wrench, manden som nu skal rette op på en fejl, som indtil videre har kostet i hvert fald to koncerter.

– Han har lavet mixet i for lille et rum, så da de kommer ud live, fungerer det ikke længere. Han er nødt til at lave det om til fra surround til stereo, men ud fra et 6.1 system, forklarer Anders Christiansen.

– Vi hørte noget af det oprindelige mix, som David havde lavet, og det var en surround oplevelse, som var meget speciel. Pludselig dukker der en hi-hat op her, siger Christian Agaton, og peger på højtaler 3 i det diagram, vi har tegnet.

– Og så kommer der en en shaker ind i højtaler 6 og spiller sammen med det det. Det lyder mega fedt i et rum, hvor der ikke er ret stor afstand mellem højtalerne, men når man skalerer det op til at stå på en mark, bliver lydforsinkelsen lige pludselig meget distraherende.

Det særlige Frank Oceans produktion er en cirkel af seks højtalere foran scenen, som kan som kan give lydbilledet flere dimensioner. Problemet er, at lyden vil ramme øret på forskellige tidspunker, afhængigt af, hvor man står i indenfor cirklen. Den skal rejselængere fra højtaler 3, end fra 6’eren, hvis man erplaceret som på tegningen. Derfor, vil høje, korte lyde, såsom hi-hat slag og shakere, ikke ligge synkront i mixet.

– Vi er vant til at tænke på lyd som noget der bevæger sig hurtigt, men lyd er egentlig ret langsomt, synes Christian Agaton, som dog tydeligvis elsker lyd alligevel.

– Det har mudret helt vildt. Alle rytmiske detaljer har ramt på forskellige tidspunkter, alt afhængigt af, hvor du har stået. Men det opdagede de bare først, da de stod i præproduktionen, en uge inden de skulle ud og optræde med det, fastslår han, og fortsætter;

– Så der var nogle af de her ting, som skulle laves om til ganske almindelig stereo, imens nogle elementer stadigvæk skulle bevare den der 6.1 ting.

Surround sound live er i sig selv ikke nyt, men skalaen Frank Oceans team har forsøgt at lave det i, har ifølge producerparret ikke været forsøgt før – muligvis fordi det slet ikke kan lade sig gøre.

– Normalt gør man det med blødere elementer, som for eksempel korstemmer. Perkussive elementer er så direktionelle, at man med det samme ved, hvor lyden kommer fra. Hvis den er forsinket, så skal der ikke særligt meget til før, at man bliver forvirret. Hvorimod man med kor er lynhurtig til at acceptere det. Ens øre kompenserer så meget, at man ikke tænker over forsinkelsen, forklarer Anders Christiansen, som dog mener, at surround sound sagtens kan bidrage med fede elementer til livelyden.

– Jeg har været til en Roger Waters koncert, hvor man lige kunne høre en humlebi tage en tur rundt, fortsætter han smågrinende.

Fra Abbey Road til Mørkværk

Frank Oceans seneste album, Blonde, er optaget i de legendariske studier Abbey Road, Electric Lady og Henson, i henholdsvis London, New York og Los Angeles, så kontrasten til Hadsten er til at tage og føle på. Hvad det er, der helt præcist har lokket David Wrench hertil, har Mørkværk drengene flere bud på.

– Det var helt afgjort fordi, vi havde et godt mixerrum i forvejen, fastslår Christian Agaton.

Mørkværk har et dedikeret rum til mixing. En lille rød boks inde i en stor hal, bygget af skabsmoduler fra IKEA beklædt med lyddæmpende materialer. Høje frekvenser dør hurtigt, imens de lave bliver fragtet ud i hallen, hvor de ikke forstyrrer. Det er her Anders Christiansen arbejder, imens Christian Agaton tracker i kontrolrummet ved siden af. På samme måde kunne David Wrench sidde og mixe, imens collegaen Caleb Laven optog de sidste par korvokaler til backing tracket.

– Vi havde de der monitors, og så tror jeg egentlig bare de ledte efter et studie der var hyggeligt også. Han viste sig at være en kæmpe hippie, ham den langhårede halvblinde albino der producerede det, siger Anders Christiansen kærligt om den internationalt anerkendte producer, som i 2018 blandt andet mixede David Byrnes American Utopia og Jungles For Ever.

Relaterede artikler