Aarhusiansk musik-podcast: ”Vi har potentialet til at blive de bedste”

Fra venstre mod højre: Andrew Thomas Davidson, Bjørn Zäll og John O'Sullivan. Pressebillede.

Hvilken sang er indbegrebet af henholdsvis Beatles, Dr. Dre og Nickelback? Det forsøger den århusianske musikpodcast ”Indbegrebet af…” at svare på. Podcasten har flere tusinde lyttere hver måned og oplever stigende succes: ”Vi vil gerne starte en ny diskussion om musik,” siger en af værterne. 

Af Mads Gregersen

Da musikpodcasten ”Indbegrebet af…” for nyligt annoncerede på Facebook, at næste afsnit skulle handle om den anmelderudskældte nu metal-gruppe Limp Bizkit, kommenterede en mand således på deres facebookopslag:

– Jeg ser frem til deres take. Så må vi se, om det bliver ligeså blankt og intetsigende som de fleste andres.

Hvad der kan lyde som en tvær kommentar for de fleste, lyder dog for bagmændene bag podcasten som en kærkommen udfordring.

– Vi vil gerne starte en diskussion med lytteren og tage musikken seriøst. Så det ville være et ønskescenarie, hvis han melder tilbage, når han har hørt afsnittet, siger den ene af de tre værter, John O’Sullivan. Det fortæller han, da Aarhus Echo møder dem i deres studie i Rosensgade en torsdag i oktober.

Om manden så også gjorde det, vender vi tilbage til.

Kun én vinder

”Indbegrebet Af…” er en musikpodcast, som bliver lavet i Aarhus af de tre musiknørder John O’Sullivan, Bjørn Zäll og Andrew Thomas Davidson. To gange i måneden sætter de sig ned for at finde ud af, hvilket nummer, der egentligt er indbegrebet af en bestemt kunstner. De bevæger sig vidt og bredt og har både diskuteret poptøserne i Spice Girls, rap-auteuren Kanye West og indie-idolet Bon Iver.

I hvert afsnit dyster de tre værter – og nogle gange en kendt gæst – om at vælge det nummer, der bedst repræsenterer musikeren. Det sker ved, at de hver især spiller et nummer og argumenterer for, at lige præcis dette er indbegrebet af for eksempel Prince (Spoiler alert: det var ”Controversy”, der løb med den ære).

Diskussionen kan tage mange forskellige former: Er rapperen Marc Johnson mest defineret ved sin humor? Er Dire Straits bedst forstået som plat farrock eller genialt guitarlir? Er Drake mest af alt kontrasternes mand? Hvilken lyd kendetegner ABBA bedst? Til sidst står argumenterne deres prøve, når værterne stemmer for at finde vinderen.

På bunden af en flaske

Det startede – som mange gode idéer gør – med en brandert. Til en fest diskuterede de tre venner, hvilken sang med Nephew der var mest Nephew. Svaret ligger i dag på bunden af en ølflaske, men diskussionen bed sig fast.

– Det blev en ting, som vi blev ved med at vende tilbage til, når vi var fulde – både med musik, men også om andre ting. Det åbner op for nogle meget interessante diskussioner, fortæller Bjørn Zäll.

De havde alle tre en fortid hos Aarhus Studenterradio, hvor de havde arbejdet med musik og kultur i forskellige formater. Derfor var det næste naturlige skridt at forsøge at lave en podcast ud af konceptet. Det blev så til ”Indbegrebet af… The Beatles”, som blev optaget i efteråret 2017 – et år efter deres indledende diskussion om Nephew.

Høje forventninger

Podcasten udgives i dag af det digitale kulturmedie Heartbeats og har stigende lyttertal. Den seneste måned har i omegnen af 9000 personer lyttet med, mens de første ti afsnit blev hørt af over 10.000 tilsammen. Ifølge værterne skyldes deres stigende succes, at de har opfundet et godt koncept.

– Det er nemt at forstå og forklare konceptet. Og det kan både være en god indgang til nye kunstnere, som man ikke har hørt om før, og et par friske øjne på dem, man kender i forvejen. Samtidig er der et spil-element, som giver fremdrift og starter en diskussion med lytteren, siger Andrew Thomas Davidson.

Lige fra starten havde værterne da også høje forventninger. Bjørn Zäll blev faktisk slemt skuffet over, at podcasten ikke brød lydmuren og slog igennem med det samme.

– Jeg var naiv. Jeg tænkte bare, at det ville være let at komme igennem, da det var så glimrende et koncept, og det første program var så godt. I dag mener jeg stadig, at vi har potentialet til at blive den bedste podcast om musik, siger han.

John O’Sullivan håber også, at programmet kan være med til at præge den måde, vi taler om musik på.

– Det fedeste ville være, at jeg en dag går forbi en gruppe teenagere, som diskuterer indbegrebet af et eller andet nyt band, siger han.

Thomas Helmig som person

Men hvordan finder man så tværsnittet på en musiker? Aarhus Echo giver værterne casen ”Thomas Helmig” og beder dem fortælle, hvordan de ville vælge sang. Han viser sig at være overraskende svær at definere.

Andrew Thomas Davidson fortæller, at han ville starte med at undersøge sin egen opfattelse af Thomas Helmig.

– Jeg ville starte med at skrive sætninger og nøgleord ned, som repræsenterer ham som musiker. Jeg ville nok skrive ting som folkekært popidol og firser- og halvfemserstjerne. Men han har også lavet noget i dag, så måske skal man finde noget, der trækker tråde fra i dag til dengang. Det kunne også være en sang, der repræsenterede ham som offentlig person. I vores afsnit om Ariana Grande snakkede vi for eksempel om en sang, som ”thank u, next”, der handler om ting, hun personligt har været igennem, siger Andrew Thomas Davidson.

John O’Sullivan ville først overveje, hvordan Thomas Helmig har formået at holde sig populær i så lang tid.

– Umiddelbart ville min første tanke være, hvordan han kan holde sig populær gennem fire årtier – også på tværs af den forandring han har gennemgået. Og selvom han er over 50 år, har han stadig en teenageidol-vibe. Han har heller aldrig lavet et voksenalbum. Der er lidt evig ungdom over det. Det ville nok være min vinkel. DIBS!, udbryder John O’Sullivan.

Svaret lyder anderledes kontant fra Bjørn Zäll.

– Jeg ville vælge “Gotta Get Away From You,” siger han grinende og fortsætter:

– Ej, jeg går meget med en gut-feeling. Der skal være den følelse ved nummeret, som Thomas Helmig giver mig som lytter. Men han er svær, fordi han synger på flere sprog. Jeg ville nok prøve at finde fællesnævneren for numre som ”Gotta Get Away From You”, ”Groovy Day” og ”Det er mig der står herude og banker på,” som er tre forskellige sange på to forskellige sprog, siger han.

Ikke kun lette valg

Fælles for dem alle er, at de ville forsøge at lytte til hele Helmigs diskografi, som de gør, hver gang de har valgt kunstner. Det var en hård øvelse med Prince, der nåede at udgive 39 albums. Det er en tilbagevendende overvejelse, når de vælger kunstnere til programmet: Hvor meget orker de at lytte til denne gang?

Generelt er der nemlig ingen regler for, hvilke kunstnere de kan vælge, andet end de skal have udgivet minimum tre albums og ikke være alt for obskure. De tre værter mener, at det er en af programmet styrker, at de er uafhængige af genrer og præferencer.

– Hvis vi bare ville fokusere på P6 Beat-segmentet og kun tale om, hvor fede Oasis og andre rockbands er, kunne vi sikkert få mange lyttere. Men vi skaber en anden slags diskussion ved også at diskutere navne som Spice Girls og Nickelback, som ikke bliver behandlet så seriøst. Der lærer vi også meget selv, siger John O’Sullivan.

Og så er vi tilbage ved manden på Facebook, der håbede på en saglig diskussion af Limp Bizkit. Efter afsnittet blev sendt, skrev han nemlig følgende:

– Der er nogle interessante elementer i afsnittet. Det være sagt, virker det præcist så forudindtaget og stereotypt som forventet. Det havde været langt mere interessant at vende den 365 grader, i stedet for at gentage, hvad der er publiceret så mange gange før. 90% af programmet har vægt på CSAHFW, som er et idiot-album – at debuten eller SO ikke får mere plads, i forhold til hvor meget de alligevel var med til at definere nu-metallen, er ærgerligt. Underholdende men allllt for nemt. P.s. Snot forgænger for Limp Bizkit – lol. p.s. Durst always packs a chainsaw!

Altså det bedste svar, man kunne håbe på.

Relaterede artikler