AarhusEcho Julekalender 16. december – Twin Dive

Twin Dive – Foto: Anna Marin
Navne:
Robert Jancevich (Vokal og guitar)
Raggi Gudmunds (Trommer)
Charlotte Mortensen (Bas)
Nikolai Rank (Guitar)
Kunstnernavn: Twin Dive
Af Zina Hameed & Lærke Kruse
Aarhusianske Twin Dive’s musik er efter udgivelsen af deres debut single ”Joy Will Follow” i marts 2019, blevet døbt som ”cosmopolitan punk rock”; udtrykket fanger ikke blot lyden, men også bandets oprindelse, da alle fire medlemmer har rødder i forskellige lande – nemlig Island, Danmark og Litauen.
“Vores historier inkluderer shamaniske ritualer, nøgen-modellering til polterabends, magiske kort tricks, akademiske grader i økonomi, sex med en transseksuel, nattevagter ved posthuset, medfødte ansigtsmutationer, og dét er bare toppen af isbjerget.”
Forsanger Robert Jancevich har besvaret spørgsmålene.
Hvad er din yndlings jule/vinter sang?
“Won’t Be Home for Christmas” af Flyte
Bedste juleminde
Julen 2017 med Sharon fra Ravi Kuma og hendes familie. Det var en helt vildt hyggelig og fin middag, men alle endte med at blive mega vildt fulde og lavede fjollede lege, som f.eks. hvem der kunne bære en srilankansk sarong bedst.
Yndlings julespise
Det hele!! Jeg er en madelsker, men en ubarmhjertig en! Så jeg kan spise det hele med lige stor glæde.
Jul eller nytår?
Nytår, fordi det betyder, at man begynder at forholde sig til virkeligheden igen. Og så fordi jeg elsker en vild fest.