AarhusEcho Julekalender 1. december – Lotus Noir

Lotus Noir: Foto: Peer Jon Ørsted

Lotus Noir: Foto: Peer Jon Ørsted

Navn: Nanna Prip

Kunstnernavn: Lotus Noir

Af Zina Hameed & Lærke Kruse

Bag Lotus Noir er den aarhusianske soul/RnB sangerinde og producer Nanna Prip, der har kærlighed og spiritualiteten i fokus i sin musik. Med en 90’er inspireret lyd og en dyb, blød stemme udtrykker hun de følelser, som kan være svære for hende at udtrykke som Nanna Prip. Nanna har lavet og spillet musik siden hun var 14 år gammel. I 2017 udgav hun sin EP ‘Lucid Dreams’, som hun selv har skrevet og produceret. I 2018 udgav hun sit album, der er produceret i samarbejde med andre producere, og i 2020 udgiver hun sit andet album ‘Lemon’.

Hvad er din yndlings jule/vinter sang? Og hvorfor?

‘Last Christmas’ med Wham!. Den minder mig bare om klippe/klister, barndom, julegøjl og glögg. Det er en sang, der altid har været der, så når den ryger på, kommer man med det samme i julestemning.

Hvad er dit bedste juleminde? 

Det var da jeg fik et barbiehus, da jeg var fire år. Det var kæmpestort, og man kunne folde det ud. Jeg var bare helt høj på glæde. Jeg var taknemlig og glad. Det var en anden tid, hvor der ikke skulle meget til, før man følte lykke. Det var jo det største man kunne gi’ mig dengang. Alt var bare så simpelt.

Hvad er din yndlings julespise?

Risalamande. Min mormor laver den bedste risalamande. 100 procent.

Jul eller nytår? 

Jul. Der er man sammen med sin familie på en helt speciel måde. Stemningen er kærlig, og der dufter af hygge. Jul har en stor tilknytning til min barndom, hvor alt bare var meget mere simpelt. Det bringer bare gode minder frem. Hjemme ved os er det ret stille og roligt, hvor man bare tager alting, som det kommer. Det er meget simpelt og uden stress.

Hør Lotus Noir på Spotify.