Aarhus Festuge x Understrøm: Medejerskab over byen

foto: Martin Dam Kristensen

”For Festugen drejer det sig om at få byen til at tage medejerskab. Det er det, Understrøm er med til”. Sådan lød det fra producer på Aarhus Festuge og medansvarlig for Understrøm, Rud Kjerstein, da jeg spurgte ham, hvad Understrøm egentlig er for en størrelse.

Af Nikolaj Juel

Understrøm startede i 2014 under navnet Underland. Det hed det frem til 2016, hvor konceptet blev åbnet yderligere op og skiftede navn. Underland varede dengang tre dage, og havde én scene: Amfiscenen mellem de to kulturelle højborge, ARoS og Musikhuset. Konceptet gik i al sin enkelthed ud på, at musikalske aktører i Aarhus fik rum til at præsentere den musik, som de følte, den Aarhusianske undergrund havde at byde på.

Fra Underland til Understrøm

I 2016 skiftede Underland navn til Understrøm. Det blev udvidet til 3 scener og en 3 dages festival. De gik fra 3 arrangører til 7. Alle forankret i forskellige musikalske genrer. Understrøm rykkede fra Amfiscenen og længere ned i midtbyen. Scenerne blev placeret i Mølleparken, ved Immervad og under Sct. Clemens Bro, hvor det også senest løb af staben i 2018.

En udvidelse af konceptet og en bevarelse af de dyder, som det blev startet ud fra. Her skulle Festugen fortsat være en form for paraply, og aktivere de forskelligartede musikmiljøer som Aarhus har at byde på. Miljøerne og de tilhørende aktører skal selv ud og sætte aftryk på byen og være med til at løfte niveauet. Hvilken bedre måde og tid at gøre det end i Aarhus ugelange fejring af sig selv og sin kulturelle kapacitet?

Læs også: 25-året for en af Danmarks mest definerende festivaler: Kosmopolitan

Understrøm er dermed med til at give et billede af, hvor Aarhus står som musikby. Festivalen pirrer borgernes nysgerrighed og lyst til at opdage ny musik og giver muligheden for det.

Aktørerne skal ligeledes sigte til at bidrage med ting, som institutioner som Aarhus Festuge ikke selv har. Noget som Festugen er meget bevidste om, ifølge Rud.

Derfor er der også stor grad af frihed forbundet med Understrøm. Frihed og ansvar.

De udvalgte aktører er nemlig selv med i hele processen. Fra de første skridt med booking af artister til kontakt med brandmyndigheder og teknikere, og afvikling på selve dagen. Alle de ting der er med til at skabe rammen for gode koncertoplevelser, og som man sommetider kan tage for givet. Dette er med til at give en unik førstegangsoplevelse og erfaring der er mere end sin egen vægt værd i guld.

Alt dette er filosofien bag, men hvordan tager det sig egentlig ud når Understrøm bliver afviklet under festugen, og hvad får de involverede ud af det?

Foto: Martin Dam Kristensen

Et udstillingsvindue og en læringsplatform

Mono Goes Metal, der har været en del af Understrøm siden første gang i 2016, siger:

– Vi har i den grad fået udbredt kendskabet til vores brand. Det er ikke bare de sædvanlige loyale metalhoveder, der er mødt op. Det er alle mulige slags mennesker, der lige skulle ned og snuse til, hvad det der metal er for noget. Vi bilder os ind, at der efterhånden er en del, der simpelthen har fundet glæden ved metalmusikken, og ikke mindst kulturen, under vores indtil nu 3 Understrøms events.

Samtidig har de også opdaget, at det i gennem Understrøm er nemt at samle 2000 i løbet af en dag. Det selvom line-up’et består af mindre og helt nye bands i den danske undergrund, eksempelvis Livløs, BEAST, Death to Seattle, Pudsige Herrer og Stone Cadaver.

Mono Goes Metal tæller blandt de mere rutinerede aktører. Men Understrøm giver også plads til de mere uprøvede kræfter som eksempelvis Artcore Creatives, der i 2018 blandt andet kunne præsentere MENDOZA og Ecstasy In Order under Sct. Clemens Bro. De fik for alvor lov til at prøve deres forretningsgrundlag af med hjælp fra de finansielle grundlag, som Aarhus Festuge giver aktørerne:

– Vi fik mulighed for at skabe et konkret koncept, og afprøve hvad der virkede, og hvad der ikke virkede iht. fremtidige koncepter. Dertil fik vi mulighed for at afprøve vores metodikker i forhold til arbejdsstrukturer, tilgang og håndtering af frivillige, event-crew, teknikere samt andre tilknyttede.

Heri ligger også det, at arrangørerne selv får lov til at skabe den visuelle identitet og udfordre de kreative rammer. Derudover har de også råderum til at præsentere deres arrangement på den måde, som de har lyst til. De kan give publikum en unik helhedsoplevelse samt prøve kræfter med mere udfordrende venues, som Artcore Creatives formulerer det:

Eftersom vores event fandt sted under sct. Clemens bro, var der meget strikse restriktioner iht. brandveje. De mindste afvigelser fra vores eventdesign kunne have forårsaget nedlukning af scene og venue.

Dertil er der en massiv mængde tilladelser, som skal være i hus, og overholdes minutiøst. Der er kommunikationskanaler, som skal respekteres, i modsætning til hvis man skaber events på Do It Yourself og græsrodsniveau.

Ingen topstyring – ren repræsentation

Rud påpeger, at der ikke nogen strømlining fra Festugens side. På den måde er det musikmiljøerne, der bliver repræsenteret, og ikke blot Festugen der præsenterer noget. Dermed bliver der ikke fra toppen styret, hvilken musik og hvilket udtryk aktørerne skal komme med. Det er i stedet en stimulering fra græsrodsniveau. Dét er også et gevaldigt skulderklap, som Spark* udtrykker det:

At festugen har givet os muligheden for at blive en del af Understrøm er et gevaldigt skulderklap. Det har givet os en masse positiv energi til vores festival. Herudover kommer man ikke udenom, at Aarhus Festuge tilbyder en platform med utrolig bred appel. De når meget længere ud i befolkningen, end vi ville kunne på egen hånd. Det har selvfølgelig givet os god opmærksomhed.

Udover det, så har Understrøm tilbudt os den rigtige blanding mellem ”legeplads” og viden om, at der er en masse ubekendte faktorer under en afvikling i byrummet. Erfaringen man får ud af dette, kan man trække på, når man indgår i produktionssamarbejde med store organisationer.

Understrøm tager utvetydigt den Aarhusianske undergrund seriøst, og giver dem også mulighed for at tage sig selv seriøst, idet de får lov til at afvikle arrangementerne på den måde, som de føler passende for deres egene koncepter. Dermed er der lagt endnu mere op til at de forskellige aktører kan markere sig selv i al sin mangfoldighed, og samtidig en professionel tilgang til at være eventarrangør.

Også ROU var en del af Understrøm i 2018, og præsenterede navne som Abekejser, MONTI og Moebius, og de formulerer udbyttet af Understrøm således:

– Det er en gave at få lov at opleve sådan et arrangement i “trygge” rammer første gang, man er med. Desuden har vi haft budget til faktisk at betale nogle af de musikere, vi har booket. Det kan desværre ellers sjældent lader sig gøre med vores budgetter. Vi har haft medansvar for, at det er “de rigtige” musikere, der har fået chancen for at spille under Festugen, hvilket vi har nydt at tage seriøst. Hele Understrøms koncept er netop at prøve at fordele både penge og ansvar ud til de lokale arrangører og musikkollektiver, så det faktisk er folk fra byens undergrundsmiljø, der tager de afgørende beslutninger.

Netop dét med at tage beslutninger fra undergrunden kender Rud Kjerstein alt til. Både i sin rolle som indehaver af spillestedet TAPE og som producer på Aarhus Festuge. Men også fordi han har prøvet at stå på den anden side som aktør. Han var nemlig med da Underland havde sin begyndelse. Her som en del af Flux Festival.

Derfor kender han også til betydningen af at blive taget seriøst som undergrundsaktør og ikke mindst betydningen af at få hjælp til den mere bureaukratiske proces, som han siger, at mange kan miste modet af. Han har haft succes med det, men andre er ikke så heldige. Derfor har det enorm værdi at støtte op om de miljøer, der siden 2014 har vist, at de har masser at byde på. Og masser af viden om, hvad der rører sig på den Aarhusianske undergrundsscene. På den måde kan de fortsat holde ild i flammen og kan bære faklen videre i fremtiden. Så kan publikum fortsat kan nyde godt af en lang række gratis koncerter med diversitet, og arrangørerne kan få fede oplevelser, som Spark* udtrykker det:

Det er jo umådelig fedt at se et publikum, som bare er helt enige i, at den artist, der står på scenen, er fantastisk. Det oplevede vi eksempelvis under ZAAR i 2018.

Og som ROU udtrykker det om Abekejser:

Det var herligt at se så mange fremmødte til en koncert med en så speciel lyd. Fantastisk atter at få bekræftet at det aarhusianske publikum også kan sætte pris på alternativ, sanselig og udfordrende musik, som det Abekejser spiller.

Det er, blandt mange andre ting, hvad Understrøm er.

Alle deltagerne har været i genne en ansøgningsproces, hvor Understrøm har udvalgt de aktører, som de mener, hver især kan noget specielt, og som fortjener at folde sig ud på Understrøms tre scener under Festugen.

Der har været deadline for ansøgningerne, og 11. marts bliver det offentliggjort, hvem der skal indgå i programmet for 2019.

Relaterede artikler